Amerikaner har set "Captain Marvel" 116 gange - i samme biograf!

Nogle gange syv gange om dagen...

Godt nok fik "Captain Marvel" generelt positive anmeldelser, men er den så god, at den er værd at se 116 gange? Det mener en kiropraktiker fra Wisconsin ved navn Steve Ruppel tilsyneladende, for det er præcis så mange gange, han har set filmen i den lokale biograf.

Man skulle måske så tro, at Ruppel var stor "Captain Marvel"-fan, men de mange biografbesøg skyldtes først og fremmest en ambition om at komme i Guinness Rekordbog (det lykkedes). Nogle dage har Ruppel set filmen syv gange på samme dag.

Men hvorfor så lige "Captain Marvel"? Ifølge Ruppel valgte han filmen, fordi han er vild med superheltefilm, og fordi han regnede med, at den ikke ville blive taget af plakaten i den lokale biograf lige med det samme. Han havde overvejet en Disney-film, men blev enig med sig selv om, at han i længden ville blive træt af alle sangene.

Kommentarer

Amerikaner har set "Captain Marvel" 116 gange - i samme biograf!

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen