Chloë Grace i live-action "Tom & Jerry"

Den talentfulde skuespillerinde slutter sig til filmen om de legendariske rivaler, der bliver en blanding af live-action og CGI.

Som vi tidligere har rapporteret, får ikoniske Tom & Jerry deres helt egen live-action-film fra Warner Bros.

Den blå kat og brune mus træder for alvor ind i det 21. århundrede i den nye film, der i bedste Disney-stil bliver en kombination af CGI og live-action. 

Nu forlyder det ifølge Collider, at Chloë Grace Moretz, der blandt andet er kendt for sine optrædener i "Kick-Ass" og "The Miseducation of Cameron Post", skal tage del i løjerne i rollen som Kayla, der er ansat på det hotel, hvor rivaliseringen mellem Tom & Jerry finder sted.

Katten og musen får efter sigende ikke stemmer – præcis som det var tilfældet i de gamle tegnefilm – hvilket angiveligt betyder, at eventyret baserer sig på fysisk slapstick-komedie, som vi kender det fra glansperioden i 1940'erne og 1950'erne.

Fans af de mis-fornøjede rivaler kan forvente, at filmen kat-apulterer ind i biograferne i løbet af 2020.

Kommentarer

Chloë Grace i live-action "Tom & Jerry"

  • ★★★★★★0

    Jeg har lidt svært ved at se humoren fra de korte tegnefilm overført til en liveaction spillefilm??? Måske de slet ikke satser på dette. Men hvad er så pointen, udover penge måske???

    T. Nielsen28-04-19 11:13

  • ★★★★★0

    Men hvad er så pointen, udover penge måske???

    Umuligt. 

    Lars!28-04-19 13:58

  • ★★★★★0

    Er pointen ikke altid penge med den slags produktioner? Men den lyder så tåbelig, at jeg næsten bliver nødt til at se den.

    David Lund28-04-19 14:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen