Trailer: Advarsel: Ny "Spider-Man: Far from Home"-trailer har "Endgame"-spoilers

Tom Holland vender snart tilbage i rollen som den ikoniske superhelt i sidste film i Marvels fase 3.

Teksten indeholder milde "Avengers: Endgame"-spoilers!

"Avengers: Endgame" har med sin ustoppelige succes taget så megen fokus, at man næsten glemmer, at der er flere Marvel-film undervejs. Således er der kun få måneder til, at "Spider-Man: Far From Home" rammer biograferne, hvor Tom Holland gentager rollen som den svingende superhelt i rødblå trikot.

Hvad der skulle have været en hyggelig ferie i Europa med gode venner viser sig hurtigt at blive noget mere dramatisk end forventet for Peter Parker/Spider-Man, der hvirvles ind i et mysterium, som blandt andet byder på et møde med den sagnomspundne Mysterio, der spilles af Jake Gyllenhaal.

Udover d'herrer Holland og Gyllenhaal optræder Zendaya, Jacob Batalon, Michael Keaton og Marisa Tomei i filmen side om side med garvede MCU-veteraner som Samuel L. Jackson, Cobie Smulders og Jon Favreau.

Herunder kan du se traileren til "Spider-Man: Far From Home", der får dansk biografpremiere 4. juli. Men som Holland selv advarer, før traileren går i gang: Traileren er fyldt med "Avengers: Endgame"-spoilers!

Kommentarer

Advarsel: Ny "Spider-Man: Far from Home"-trailer har "Endgame"-spoilers

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen