Månen styrter mod Jorden i Roland Emmerichs "Moonfall"

Sci-fi-katastrofefilmen lyder som klassisk Emmerich.

Tilbage i 2016 kunne vi berette, at Roland Emmerich ville kaste sig over filmen "Moonfall" som sit næste projekt efter den udskældte "Independence Day: Resurgence". I stedet valgte instruktøren dog at lave "Midway" – et autentisk krigsdrama om Slaget om Midway, der var et søslag mellem den japanske og amerikanske flåde under 2. verdenskrig. Læs mere om denne film her.

Emmerich er nu ved at lægge sidste hånd på krigsfilmen, og det skulle nu være sikkert, at hans næste film bliver "Moonfall" – der unægteligt lyder som klassisk Emmerich.

Filmen beskrives som en blanding mellem "2012" og "Nærkontakt af tredje grad", hvor en gruppe afvigere må slå sig sammen for at redde menneskeheden, da månen falder ud af sit kredsløb og drøner mod Jorden.

Manuskriptet er skrevet af Emmerich sammen med Harald Kloser – de to har tidligere arbejdet sammen på Emmerichs "The Day After Tomorrow", "10,000 BC", "2012", "Anonymous", "White House Down" og "Independence Day: Resurgence".

"Moonfall" starter efter planen optagelser i starten af næste år.

Se også: Roland Emmerich: Superheltefilm er fjollede

Kommentarer

Månen styrter mod Jorden i Roland Emmerichs "Moonfall"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen