"Predator: Hunting Grounds"-videospil på vej

Jagten er begyndt!

Nu bliver det snart muligt at indtage rollen som det legendariske og nådesløse filmmonster, der første gang optrådte i John McTiernans klassiker "Predator" fra 1987, i et kommende konsolspil fra Sony Interactive Entertainment.

"Predator: Hunting Grounds" bliver et online skydebaseret multiplayerspil med vægt på autenticitet, hvor spilleren kan vælge at påtage sig rollen som barsk elitesoldat, der under dødsensfarlige missioner dybt inde i junglen jages af den grusomme Predator.

Man kan heldigvis også vælge selv at tage kontrollen over den ugly motherfucker for skånselsløst at nedkæmpe soldaterne med sit arsenal af højteknologisk isenkram i jagten på trofæer.

Spillet ventes at udkomme i løbet af 2020, og du kan se en teaser-video her:

Kommentarer

"Predator: Hunting Grounds"-videospil på vej

  • ★★★★1

    ..lavet af de samme, som lavede det der fredag d.13 spil! ..og det faldt hurtigere til jorden end Jason*

    film SPOILER:

    *Det VAR MOAR!  

    Gasivodo15-05-19 02:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen