Jeg har siddet og set Paludan-video fra Struer, og det er på mange måder fascinerende. Jeg husker ikke, at en anden, der stiller op til folketinger, nogensinde har kunnet få så meget opmærksomhed.
Det starter stille og roligt med, at han ankommer før tid, og midtbyen er næsten død. Alle butikker er lukkede, kun nogle få folk hænger ud på gadehjørnerne. Snart møder han nogle store børn og går i dialog med dem, indtil de keder ham. Langsomt kommer der flere... og flere... og flere til, og snart virker det, som om halvdelen af Struer er samlet omkring ham: Børn ned til 8-9 år, unge, midaldrende, ældre...
Han begiver sig ud i lange dialoger (eller rettere monologer, som han jo gør) med forskellige folk og får også fået smidt en "Hitler" i hovedet og fyret tilsvarende tilbage, men ellers virker folk generelt interesserede – i starten kritisk indstillede, men jo mere han taler (og det er længe), jo mere ser de ud til at blive i tvivl.
En ting, der især slog mig, var, at der var mange "almindelige" borgere - "pæne" midaldrende og ældre - der tog fat i ham og sagde, at han var en modig mand, og at de var enige med ham. Til sidst ville de alle - fra 8-70 år - have taget selfies.
På et tidspunkt diskuterede han med en dansk muslimsk konvertit, der til allersidst hiver fat i ham og også vil have en selfie og siger til Paludan: "Rasmus, ærlig snak - du er en nar, men du er edderperkeme en fucking klog nar."