Trailer: Ny ucensureret "Shaft"-trailer er motherf*****g vild!

Can ya dig it?!

Ja, faktisk er den nyeste trailer til den næste "Shaft" spækket med fyord og vold, at man skal logge ind på YouTube for at bekræfte, at man er gammel nok til at se videoen!

"Shaft" (2019) er en fortsættelse til den oprindelige "Shaft"-filmtrilogi fra 1970'erne, hvori Richard Roundtree spillede den seje, rapkæftede privatdetektiv John Shaft. I "Shaft" fra 2000 spillede Samuel L. Jackson nevøen til John Shaft, men den nyeste trailer antyder, at Jackson denne gang spiller Shafts søn, John Shaft I, mens Jessie T. Usher ("Independence Day: Resurgence") spiller den ældste Shafts barnebarn: John Shaft Jr.

Altså kan noget tyde på, at franchisens nyeste kapitel ikke har nogen relation til nyligt afdøde John Singletons "Shaft"-film fra 2000.

I den nye "Shaft" er John Shaft Jr. (Usher) FBI-agent og ekspert i cyberkriminalitet, der bliver tvunget til at arbejde sammen med sin far (Jackson).

Bag kameraet står Tim Story ("Ride Along", "Think Like a Man").

Kommentarer

Ny ucensureret "Shaft"-trailer er motherf*****g vild!

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen