Ved snart ikke hvilken af de projekter, der lyder mest uinteressant.
Transformers 5, 6 og spinoff-film med Bumblebee får premieredatoer
Paramount Pictures har nu fastlagt de amerikanske premieredatoer for de kommende "Transformers"-film, der tæller nummer 5 og 6 samt en spinoff-film, der vil fokusere på den populære, gule kæmperobot Bumblebee.
"Transformers 5", der har manuskript af Art Marcum og Matt Holloway ("Iron Man") samt Ken Nolan ("Black Hawk Down"), instrueres atter af Michael Bay og har Mark Wahlberg tilbage på rollelisten. Filmen får premiere 23. juni 2017 - samme dato som superheltefilmen "Wonder Woman".
8. juni 2018 vil så byde på spinoff-filmen med Bumblebee, der samme dato skal kæmpe med "Godzilla 2" om biografgængernes gunst. 28. juni er det planlagt, at "Transformers 6" rammer biograferne.
Der er desuden en animeret spinoff-film på vej, der omhandler planeten Cybertron, hvor robotterne kommer fra. Filmen går indtil videre under navnet "Transformers One".