Brugeranmeldelse: Deadwood (2019)
Swearengen er forvandlet til en tandløs melankolsk hund, der aldrig kommer op i samme sarkastiske gear.
Da jeg i sin tid så første sæson af tv-serien "Deadwood" fra 2004, var den noget af det bedste tv, jeg nogensinde havde set. Kvaliteten faldt i de to efterfølgende sæsoner, men blev aldrig mindre end god.
Her mange år senere havde jeg derfor glædet mig til atter at besøge denne mudrede by med dens mange kulørte personligheder, naturligvis anført af spydighedens mester, Al Swearengen, til hvem skuespilleren Ian McShane så vidunderligt har lagt krop og sjæl til.
Jeg må så desværre konstatere, at denne film er et andenklasses efterspil, jeg gerne havde været foruden. Swearengen er forvandlet til en tandløs melankolsk hund, der aldrig kommer op i samme sarkastiske gear. Enten det, eller også er tiden ganske enkelt bare løbet fra karakteren og hans bidskheder. Uanset, så har han mistet sin glød, og man forsøger forgæves som publikum at finde lidt af det, der gjorde ham legendarisk. Det gør man aldrig!
I serien blev historien båret af filmens mange brogede karakterer. Det passede perfekt til formen. Her forsøger man at balancere mellem at fortælle og så tegne persongalleriet op. Ingen af delene lykkes specielt.
Jeg er med på, at man både må ramme stilen fra serien, men samtidig må satse mere på en ramme, hvor vi kan bevæge os mere stramt fra A til B, nu vi snakker om en enkelt film. Begge dele er bare blevet sørgeligt kedelige.
Fortællingen er glemt, når filmen slutter, flere af karakterer føler man blot er med, fordi det skal de være, og dem, der skal bære, løfter den aldrig op på et niveau, der kommer over det jævne. "Deadwood" døde med et slattent manus.