Last Action Hero
Efter mange anbefalinger på diverse medier de seneste år, blandt andet af Jakob Stegelmann, så trykkede jeg endelig "play" på denne, da jeg bemærkede at den lå på Netflix.
Filmen følger unge Danny, som elsker actionfilm, ikke mindst dem med Arnold Schwarzenegger som politimanden Jack Slater. En magisk biografbillet transporterer pludselig Danny ind i den seneste Jack Slater-film, og naturligvis ender det med at karaktererne i Slater's verden også kommer ud i Danny's "virkelige verden", hvor reglerne er anderledes.
Alt dette skaber rammen for en absurd selv-ironisk, selvbevidst actionkomedie. På den ene side er den altså en lang kommentar til actiongenren i 90'erne, og på den anden side er den en historie om en dreng, som nok elsker sådanne actionfilm lidt for højt. Men når det gælder dette plot, hvor en dreng skal lære et eller andet, eller udvikle sig på en eller anden måde, så virker det til at filmen taber det lidt på gulvet.
Filmen er skrevet af Shane Black, som ikke var et specielt stort navn i 1993, men det er tydeligt, at det er hans manus. Hvis det ikke var for ham og hans humor, så var der nok ikke så meget at komme efter i denne film, i hvert fald for os som ikke kan værdsætte den af nostalgiske grunde. Unge Austin O'Briens skuespil er irriterende. Arnold spiller ikke mere overbevisende, men til gengæld er han altid underholdende at se på.
Der er foretaget en del mærkelige valg. I første del af filmen bliver Danny overfaldet af en røver, som tvinger sig ind i hans lejlighed for at stjæle deres ting. Scenen bidrager med ingenting til historien. Vi ser aldrig røveren igen, og hændelsen har ingen konsekvenser for hovedpersonen Danny, som trækker på skuldrene af det hele og derefter går for at gøre det samme, som han havde tænkt sig at gøre uanset. Det forlænger filmen 5 minutter uden grund, og den er i forvejen unødvendig langtrukket. Mystisk.
Jeg kan sagtens forstå at filmen ikke blev nogen succes, hverken blandt børn eller blandt andre Arnold-fans. Det er svært at forstå at samme mand instruerede de mesterlige skarpskårede klassikere, "Die Hard" og "Predator". Til gengæld forstår jeg godt, at den har vokset lidt i nyere tid, hvor Shane Blacks humor har været med til at løfte den, sammen med filmens lidt unikke selvironi. 3 stjerner.