Constantine - The Complete Series (2014)
Part 5:
Så lakker det så småt mod enden, som djævelen sagde, da han hældte fernis ned af ryggen her, hvor det går løs i næstsidste afsnit (12) med den dramatiske titel...Angels and Ministers of Grace.
Efter tidligere at have fortalt John Constantine om sin faders skumle planer for dommedagskulten The Crusaders og deres forsøg på at udnytte hendes evner til egen fordel - i kølvandet på den kommende ondskab - beslutter Zev sig for at få styr på sine tanker og ro i sindet ved at benytte hovedkvarterets fredfyldte og zen-budistiske meditationsrum. Midt i den stille stund bliver hun dog afbrudt af Constantine, der er bekymret for sit unge sidekicks mentale tilstand, hvilket dog løser sig efter en karismatisk Peptalk.
Men freden varer desværre ikke ved, da englen Manny pludselig melder sin ankomst og river det magiske landkort i stykker til Constantines store frustration, da Manny mener at kortet styrer dem fra langt væk fra den overordnede mission mod Brujeriaen og den kommende ondskab. I stedet guider himmerigets kryptiske sendebud Constantine, Zev og Chas i retning mod et hospital, hvor flere patienter er blevet angrebet af en mystisk ond kraft med forbindelse til et magisk objekt kaldet den sorte diamant.
På hospitalet - efter Chas har spillet rollen som hårdt såret for, at de kan få adgang til en stue - får Zev qua sine clairvoyante evner pludselig et voldsomt anfald og kollapser til Constantines store skræk. Da hun vågner op igen, kan de chokeret konstatere, at hun viser sig at have en svulst i hjernen, som ikke kan fjernes. Fortvivlet forlanger Constantine, at Manny bruger sine evner til at heale Zev, men da englen nægter at blande sig har Constantine fået nok og beslutter sig derfor til at gøre Manny til et menneske af kød og blod, som en straf og en lærestreg der skal få den arrogante engel til at forstå menneskets lidelser.
Efter en del detektivarbejde, der bl.a. involvere en tur i hovedkvarterets arkiv, finder Constantine og Manny ud af, at det er en af hospitalets læger der - besat af en ond ånd - står bag de mange drab. Med en del besvær lykkedes det duoen at fange bæstet i hospitalets dystre kælder, hvor Constantine mod sin vilje må ophæve Mannys forbandelse, så englen kan bruge sin delvist guddommelige styrke til at besejre ondskaben og eliminere den sorte diamants kraft.
"Angels and Ministers of Grace" er et mere afdæmpet afsnit end sædvanligt, men dette betyder på ingen måde, at det er en uinteressant eller uspændende affære. Tværtimod er det et af de bedste afsnit fordi, at karakter-udviklingen denne gang er fantastisk godt skrevet og integreret i ikke blot den pågældende historie men også i sammenhæng med den overordnede historie i hele serien. I afsnit 10 blev Chas til en hel figur og i afsnit 12 får således både Zev og Manny rig mulighed for at shine qua de konflikter, de bliver udsat for.
Begge konflikter der på især det både direkte samt mere følelsesmæssige plan involverer John Constantine og hans ambivalente ageren i forhold til de mennesker og overnaturlige væsner, som han arbejder sammen med. For selv om at den blonde exorcist utvivlsomt holder af Zev og Chas, er han heller ikke bleg for at udsætte dem for farer, der kan få fatale konsekvenser på lang sigt.
Det er bl.a. også dette, som man har set gøre sig gældende i forhold til medlemmerne fra hans gamle team i Newcastle, der undervejs i serien har konfronteret ham med hans delvist arrogante og dermed farlige attitude over for magi og ritualer, som efterfølgende har gjort selvsamme fra hans team til en gruppe personer med tilbagevendende traumer, der siden hen har haft svært ved at få kontrol over deres liv igen.
Men Zev er måske begyndelsen på enden - kunne man være fristet til at tro - når man ser hvor voldsomt at Constantine reagerer over for Mannys hovne attitude i forbindelse med Zevs svulst og sygdom. Dette er samtidig en virkelig stærkt spillet scene - en ud af mange i dette afsnit - af Matt Ryan der nærmest krænger hele sjælen ud i sit udtryk af vrede og frustration. Modsat er missionen denne gang også en ekstra prøvelse for Zev, der må igennem en række smertefulde tanker og samtaler for at finde ud af hvilken rolle, hun skal spille for team Constantine i fremtiden.
En af disse samtaler har hun bl a. med Manny der igen - ligesom det var tilfældet i afsnit 7 med den faldne engel Imogen - opfører sig på en måde der er temmelig mystisk, og man fornemmer efterhånden, at den "gode" engel måske ikke spiller med helt åbne kort angående sin rolle i den store kamp mod ondskaben. Interessant var det bestemt også, hvad Manny angår, at se ham som et helt almindeligt menneske, der oplever lidt af hvert, bl.a et komisk blowjob fra en liderlig sygeplejerske.
Dog er de andre ting han bliver udsat for af en væsentlig mere alvorlig karakter og det bliver derfor spændende at se, hvad det får af betydning i det sidste afsnit. Skurkens motiv synes jeg også var bedre skrevet og havde langt mere tyngde end forrige afsnits Jacob Shawn. Alt i alt var afsnit 12 fremragende på flere planer og fungerer samtidig som en herlig mystisk introduktion til det afsluttende afsnit.
I afsnit 13, Waiting For The Man - der er baseret på en af de allerførste historier fra "Hellblazer" tegneserien - skal vi for sidste gang på mission med team Constantine der denne gang - dog med undtagelse af Chas - vender tilbage til New Orleans lunefulde gader, hvor de atter slår pjalterne sammen med politibetjenten Jim Corrigan, som vi mødte første gang tilbage i afsnit 5, "Dance Vaudou".
Da den ung pige Vesta - der er stukket af hjemmefra - forsvinder efter at være blevet hypnotiseret og ført bort ved en legeplads af tre jævnaldrende, der ligeledes tidligere har været meldt savnet, graver den dedikerede Jim Corrigan nærmere i årsagen bag og kommer med hjælp fra Constantine og Zev på sporet af en særdeles gusten og pædofil serie-morder med en forkærlighed for satanisme.
Under trioens efterforskning - der også involverer et uopklaret mord på en af Jim Corrigans kollegaer - får Constantine ved et gerningssted pludselig en viral besked fra hans afdøde makker Gary Lester, der informerer Constantine om, at den store superskurke- organisation, Brujeriaen, har udsendt en dødsdom over ham og at der er dusørjægere på vej for at udføre straffen.
Da Corrigan, Zev og Constantine i fællesskab finder frem til endnu et gerningssted, hvor de finder liget af den myrdede kollega, må Corrigan træde i karakter og redde Constantine fra sin skæbne, da en af Papa Midnights udsendte zombie håndlangere pludselig dukker op for at dræbe Constantine, som nu er klar over at hans nemesis har lavet en deal med Brujeriaen. Selvom Zev minder ham om at holde fokus på at finde frem til satanisten og den forsvundne pige, er Constantine opsat på at få hævn og lægger derfor straks en fælde, der skal få skovlen under den nederdrægtige Papa Midnight.
Efter en drabelig duel er Papa Midnight lagt i håndjern og det endelig opgør med satanisten kan nu tage sin afslutning. Zev foreslår, at de går foran med er godt eksempel og arrestere den modbydelige stodder, men Constantine og Corrigan deler bestemt ikke den form for moralsk overlegenhed og vælger i steder med hård hånd at udstede straffen uden nogen form for benådning. Andetsteds - mens teamet nyder sejren med et par øl - dukker Manny op i gyden bag ved baren for at konfrontere Constantine og hans beslutning om at likvidere satanisten.
Under deres samtale bliver Constantine mere og mere mistænksom overfor Mannys kryptiske råd og i det hele taget ambivalente ageren generelt som team Constantines beskytter og vejleder. Efter en harsk diskussion beslutter Constantine da også endegyldigt at vende Manny ryggen. Senere samme aften befrier Manny, Papa Midnight fra politiet og afslører hvem han i virkeligheden er og hvad hans planer for den kommende ondskab indebærer…
The End!
"Oh No, sikke dog en flabet cliffhanger at slutte af med" ; sad jeg og tænkte mens rulleteksterne kørte over skærmen for allersidste gang. For det er faktisk ondskab af en anden verden - sagt med et bittert glimt i øjet og uden at male fanden på væggen - at slutte en serie på den måde lige, hvor "Constantine" netop var på sit allerhøjeste, mest velskrevne og mest medrivende punkt.
Men da skuffelsen havde lagt sig igen og jeg lige fik taget en dyb vejrtrækning, kunne jeg dog også konstatere - trods den ærgerlige og irriterende uforløste afslutning - at jeg samlet set havde haft fornøjelsen af at overvære 13 episoder, der på yderst opfindsom og intelligent underholdende vis formåede at give et særdeles godt indblik i Hellblazer-universet og en detaljeret beskrivelse af John Constantine, hvor man fornemt fik vendt og drejet hans måde at tænke og agere på som en svært traumatiseret superhelt.
Alt sammen når i hvert fald et velafbalanceret klimaks hvad karakter-udviklingen angår i de to sidste afsnit for især John Constantine men også flere af birollerne, dog med undtagelse af Chas der i princippet blev afrundet i sin duel mod Felix Faust. Og om ikke andet så har afsnit 13 ligeså en række solide pointer, der også samler op på hele Newcastle-teamets sparring med John Constantine gennem serien, hvor deres respektive traumer udforskes og forløses i elegant samspil med de forskellige makabre og overnaturlige sager og missioner.
I den sammenhæng var det derfor også ekstra interessant at se hvorledes, at John Constantines syn på ondskab ændrede sig gennem serien, hvor menneskets natur jævnligt blev sat op imod og spejlet i det dæmoniske og overnaturlige, hvilket endegyldigt kommer til udtryk i "Waiting For The Man" bla i den sidste, harske og yderst velskrevne diskussion mellem Manny og John Constantine, hvor jeg er rimelig sikker på at Mannys skuespil for længst er gennemskuet.
Selv om der er et par afsnit, som ikke er helt oppe at ringe, er der alligevel tale om en utrolig velskrevet og ikke mindst fremragende spillet serie som suppleres særdeles godt af mange flotte effekter og kulisser hvor man virkelig fornemmer, at der er kælet for detaljerne, hvilket alt lagt sammen er med til at give serien et look som løfter "Constantine" et godt stykke over gennemsnittet.
Det er dog ikke alt sammen lutter lagkage, for serien har også sine fejl og mangler. I nogle afsnit - uden at det bliver forklaret - er hhv. Zev og Chas på skift lige pludselig ikke med på en mission, hvilket virker underligt eftersom, at der er brug for alle tre til hver eneste opgave. På det punkt synes jeg forfatterne sjusker lidt og lige så havde jeg gerne set, at der var blevet fulgt op på Zevs story arc med hendes faders kult The Crusaders, som bliver næsten helt ignoreret i sidste afsnit.
Det trækker samlet set ned i den overordnede score men trods alt ikke mere end, at jeg uden tvivl vil give hele serien en varm anbefaling og en karakter på... :)
8/10