Efter kritik af "Stranger Things": Netflix vil have færre cigaretter

Der skal være mindre tobak i Netflix' film og serier.

Antiryger-gruppen Truth Initiative har været ude med riven efter Netflix. Gruppen mener, at der bliver tændt alt for mange cigaretter i Netflix' film og serier, og især "Stranger Things" er den helt gal med.

Truth Initiative har regnet ud, at brugen af tobak i den populære serie steg med 44 % fra sæson 1 til sæson 2 – hvor der blev fyret op hele 262 gange.

Det får nu Netflix til at indføre et kringlet regelsæt, der skal få cigaretterne væk fra streaming-gigantens serier og film.

Se også: Mon dieu! Forslag om forbud mod rygning i franske film skaber røre

Ifølge det nye regelsæt må film og serier, der har en aldersrating på 14 år og under, ikke vise hverken cigaretter eller e-cigaretter – medmindre det har "årsager relateret til historisk eller faktuel nøjagtighed."

Samtidig vil deres produktioner, der er målrettet et ældre publikum, ligeledes ikke portrættere rygning, medmindre "det er essentielt for filmmagerens kunstneriske vision, eller fordi det er karakter-definerende (historisk eller kulturelt vigtigt)."

Hvem der så skal vurdere, om det er af historisk, faktuel, karakter-definerende eller kulturel betydning, melder historien ikke nogen om.

Kommentarer

Efter kritik af "Stranger Things": Netflix vil have færre cigaretter

  • 0

    Udover at det kan være svært at håndhæve, så synes jeg faktisk at det er fint at nogle af de store aktører i filmverdenen er deres ansvar bevidst og vil se til at nedsænke eksponeringen af rygning i film og serier, da studier viser at det er en medvirkende årsag til at folk begynder med at ryge.

    I en serie som Stranger Things vil det for eksempel ikke gøre en forskel om karaktererne ryger eller ikke og derfor kunne man ligeså godt have lade være med at vise det. Hvis det ingen betydning har for historien, plottet eller karaktererne er det bedre ikke at vise det.

    Whispering Horse 7-07-19 20:04

  • 0

    "faktuel nøjagtighed"? Mon dët indbefatter det faktum, at mange mennesker idag, herunder helt unge, ryger som skorstene og er ligeglade med det sundhedsskadelige aspekt?

    Og hvis grundtanken er, at seerne vil efterligne det, de ser på tv-skærmen, hvad så med våbenbrug og vold generelt? Og hvad med scener med personer, der spiser junkfood? Hvad med scener, hvor folk lyver og stjæler eller hvor de driller eller mobber andre eller er grove i munden? ..... Hvilket grundlag er der for at påstå, at folk påvirkes af det ene, men ikke det andet?

    Regner de med, at deres seere er så indskrænkede, uintelligente, uselvstændige og tankeløse, at de straks løber ud og efterligner hvad som helst de har set på tv-skærmen?

    Det næste bliver vel, at man indenfor filmbranchen begynder at bortcensurere scener fra Toy Story af skræk for, at nogen skulle begynde at betragte skurkene i denne animations-serie som rollemodeller ....... Oh, wait!!!

    BN - 7-07-19 20:14

  • ★★★★★★1

    tv.tv2.dk/go/articlekrop/id-43907378%3Arygning-i-film-f%25C3%25A5r-unge-til-at-t%25C3%25A6nde-sm%25C3%25B8gen.html

    politiken.dk/indland/art5699963/Film-p%C3%A5virker-unge-til-at-ryge

    Zero Cool 7-07-19 20:18

  • ★★★★★★0

    Jeg synes man skulle forbyde unge at se film og serier.....problems solved. 

    T. Nielsen 7-07-19 20:30

  • 1

    Jeg synes man skulle forbyde unge at se film og serier.....problems solved. 

    Så mangler vi bare "produktioner, der er målrettet et ældre publikum". ... Det ældre publikum bliver åbenbart (eller ifølge Truth Initiative og Netflix) også rygere af at se såvel helte som skurke ryge på film.

    BN - 7-07-19 20:46

  • ★★★★★★0

    Så mangler vi bare "produktioner, der er målrettet et ældre publikum". ... Det ældre publikum bliver åbenbart (eller ifølge Truth Initiative og Netflix) også rygere af at se såvel helte som skurke ryge på film.

    Gælder det mon også os hvide mænd, +40?

    T. Nielsen 7-07-19 20:59

  • ★★★★★★0

    Jeg er begyndt at ryge pibe, efter jeg så et afsnit af Sherlock Holmes. Så nu ser jeg ikke tv længere.

    davenport 7-07-19 21:13

  • ★★★★0

    Folk røg som skorstene i 80'erne. Folk drikker, spiser fedt, sukker, kulhydrater, sidder på deres flade røve og gamer og drikker cola.

    Man må ikke vise gamere på TV i serier med chips og cola, da det får kolesteroltal og sukkersyge til at gå op.

    Christ en fucking curling verden.

    Bruce 7-07-19 22:41

  • 0

    Jeg er begyndt at ryge pibe, efter jeg så et afsnit af Sherlock Holmes. Så nu ser jeg ikke tv længere.

    LOL

    BN - 7-07-19 23:19

  • 0

    Gælder det mon også os hvide mænd, +40?

    Det ved kun eksperterne!

    Gad vide om tendensen breder sig her til Danmark? Så må vi til sidst ikke længere se dokumentarer med Dronning Margrethe ... medmindre det er af "karakter-definerende eller kulturel betydning".

    BN - 7-07-19 23:24

  • ★★★1

    Det er noget af de dummeste jeg har hørt længe. Serien foregår først og fremmest i firserne, så det giver fin mening at folk ryger cigaretter og andet tobak, da der ikke var samme fokus på passiv rygning som der f.eks. er i dag. 

    For det andet så er mange af hovedpersonerne under en del stress i Stranger Things og det er ikke unormalt, tværtimod, at folk der ryger cigaretter ryger endnu større mængder når de er stressede.

    Jeg ryger ikke selv, men derfor finder jeg stadig dette idiotisk. 

    Folk slår også andre folk i ihjel i fiktionsfilm og serier. Måske skal vi også til at forbyde drab på film og tv?

    Essal 8-07-19 00:10

  • ★★★★★★0

    Det ved kun eksperterne!

    Gad vide om tendensen breder sig her til Danmark? Så må vi til sidst ikke længere se dokumentarer med Dronning Margrethe ... medmindre det er af "karakter-definerende eller kulturel betydning".

    Det med  hvide mænd +40  var også blot sarkasme. 

    T. Nielsen 8-07-19 00:25

  • 0

    Det med  hvide mænd +40  var også blot sarkasme. 

    I know. ;-)

    BN - 8-07-19 01:36

  • ★★★★★★1

    Compared to adolescents with low exposure to smoking in movies, those with high exposure are about three times as likely to try smoking or become smokers. We have observed this effect in nationally representative samples using cross-sectional and longitudinal designs. This effect remains statistically significant after controlling for numerous other traditional risk factors, such as personality, parenting style, and sociodemographics. Indeed, the movie-smoking exposure effect on adolescent smoking initiation is greatest among those traditionally considered at lower risk for smoking, such as those low in sensation seeking and those whose parents do not smoke.

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2770193/

    Guldager 8-07-19 08:16

  • ★★★★★★0

    I know. ;-)

    Somewhere deep in my head I know you know:)

    T. Nielsen 8-07-19 09:09

  • ★★★★1

    Lige i "Stranger Things" synes jeg i den grad, at det bliver brugt bevidst som et virkemiddel. I første afsnit af sæson 3 er der tre, der ryger. Jim Hopper, der jo måske nok kan betragtes som en helt, men som er en rimelig nedslået og flosset en. Derudover ryger:

    Den skumle russiske general i starten, som på karakteristisk skurkagtig vis ryger ved at holde cigaretten opad. Derudover ryger den usympatiske Billy Hargrove, der jo i første afsnit endda bliver besat af en dæmon!

    Så vist jeg husker, er der aldrig nogensinde nogen af børnene/de unge, der prøver at ryger - ej heller vores andre unge helte: Nancy Wheeler, Jonathan Byers eller Steve Harrington (jeg kan tage fejl og kan da heller ikke udelukke, at det kommer til at ske senere i sæsonen).

    chandler75 8-07-19 10:24

  • ★★★★2

    Så forbyd da for helvede rygning, nu man ved lortet er farligt eller sæt det op til 1.000.000 kr. pr. pakke.

    Det er jo fuldstændig latterligt, hvis folk vil lave historisk korrekte serier/film, at man skal til at tage hensyn til, om det kan få folk til at ryge. Hvor meget curling,personlig ansvarsfralæggelse og statslig babysitteransvar kan man efterhånden bygge op, uden at vi ender med, hvad der svarer til "lev levet i en isoleret gummicelle"?

    Folk oplyses i et væk med asvarsler for kræft, demens, vejsidebomber, nazisme, holocaust og inkontinens på pakkerne og man mangler vel blot at indbygge 5000 volt stød i filteret, så kan man snart ikke gøre mere.

    Gu' gider jeg ej se Mad Men eller lignende drænet for rygning. Det er en vigtig historisk indikator for at vise den fulde kontekst for livet en given periode.

    Hold jeres fucking censur og "jamen vi vil dit eget bedste" attiude væk.

    Bruce 8-07-19 13:00

  • ★★★★1

    Apropo, så har de nye amerikanske udgaver af Lucky Luke udskiftet cigaretten med et strå. Eftekten er... ikke helt den samme.

    Før

    Efter

    chandler75 8-07-19 13:44

  • ★★★★★★0

    Apropo, så har de nye amerikanske udgaver af Lucky Luke udskiftet cigaretten med et strå. Eftekten er... ikke helt den samme.

    Før

    Efter

    Lucky Luke var skyld i at jeg begyndte at ryge. Casanova Johnny var skyld i at jeg.....;)

    T. Nielsen 8-07-19 13:51

  • ★★★★★0

    Apropo, så har de nye amerikanske udgaver af Lucky Luke udskiftet cigaretten med et strå. Eftekten er... ikke helt den samme.

    Før

    Efter

    I det mindste syntes før-billedet at signalisere at rygning er skadeligt. 

    Lars! 8-07-19 13:51

  • ★★★★0

    Apropo, så har de nye amerikanske udgaver af Lucky Luke udskiftet cigaretten med et strå. Eftekten er... ikke helt den samme.

    Før

    Efter

    Fuck hvor jeg hader vor tid.

    Bruce 8-07-19 14:10

  • ★★★★★0

    X-files vender tilbage til Netflix, gense dine farvorit karakterer såsom Fox Mulder, Dana Scully, og ikke mindst the Vaping Man.

    Netflix præsentere også Vaping and the bandit.

    Elwood 8-07-19 14:34

  • ★★★★★★1

    Bruce - du forveksler vist Netflix med en regering? Netflix laver ikke censur, de kan ikke lave censur, og som så mange andre firmaer, har de et etisk standpunkt.

    Hvis det er beviseligt, at flere unge begynder at ryge pga cigaretter på TV, så betyder det jo omvendt, at Netflix igennem f.eks. Stranger Things.

    Og før der kommer en masse ulogisk "hvad-så-med-dit-og-dat", så er det for det første irrelevant for emnet, og for det andet forskellig fra emne til emne...

    Guldager 8-07-19 15:11

  • ★★★★★★0

    Fuck hvor jeg hader vor tid.

    Du længes efter tiden hvor din wifebeater undertrøje understregede din status som A Real Man;-P

    T. Nielsen 8-07-19 15:21

  • ★★★★4

    Bruce - du forveksler vist Netflix med en regering? Netflix laver ikke censur, de kan ikke lave censur, og som så mange andre firmaer, har de et etisk standpunkt.

    Hvis det er beviseligt, at flere unge begynder at ryge pga cigaretter på TV, så betyder det jo omvendt, at Netflix igennem f.eks. Stranger Things.

    Og før der kommer en masse ulogisk "hvad-så-med-dit-og-dat", så er det for det første irrelevant for emnet, og for det andet forskellig fra emne til emne...

    Jeg taler ud fra tidens knæfald for politisk korrekthed. En disciplin som udøves mere eller mindre fra alle samfundets hylder. Statsligt, kommunalt, masse medier, sociale medier og i private institutioner.

    Det er en politisk korrekthed, som bl.a. kommer til udtryk, når Roskilde Festival ændrer "Frikadiller" til "Frikadeller", fordi man ikke vil støde nogle og når man så får en efterfølgende shitstorm udbryder:

    "Vi troede at vi fulgte med tiden!"

    Well, måske skal man ikke bare skyklapsmæssigt følge med tiden, men indimellem stille sig det spørgsmål om tiden har hovedet oppe i bagdelen og man har et personligt ansvar for at stå op imod vanviddet i et Edward Munch "skrig", når man møder dette på sin vej?

    Jeg er således personligt ligeglad med, om venviddet inciteres fra statslig, politisk, kommerciel, medie eller græsrodsmæssig hold. Ophavet er funderet i en ofte uigennemtænkt ukritisk leflen for politisk korrekthed.

    Vi snakker om, at Netflix som medie vil lade sig koble for en vogn, hvor man vil censurere i, hvordan fortiden var, når man laver film eller serier fordi undersøgelser viser, at nogle lader sig påvirke af, hvad de ser.

    Folk lader sig også påvirke af alkohol, indtagelse af usund mad og hvad med pot eller hash? Skal det væk fra Dazed and Confused og Everybody Wants Some, fra The Deuce? Hvad med dokumentarer som Gimme Shelter, Woodstock?

    Folk dør af at klatre i bjerge og det viser sig, at flere klatrer i bjerge, når de ser alle Netflix' dokumentarer herom.

    Uha .... forbud nu!!!

    Vi ser det med al kultur pt. som udsættes fra universitetsmæssig hold for "shame shame shame" doktrinen, hvor retorikken fra andre tider skal tilpasses vor tids moral, formentlig ud fra samme devise:

    Folk skal curlinges gennem tilværelsen og har brug for big brothers myndige og kærlige "vi vil dig alt godt" pegefinger, som skal gelejdes os udenom den farlige tilværelse.

    Du må ikke læse n-ordet. Du må ikke se denne tegning. Du må ikke se denne kvinde malet sådan.

    Idiotisk tankegang, som kommer at, at vi på en og anden vis er ved at arbejde os henimod at legitimere, at oplysning, den frie tanke og det frie ansvar ikke er så godt. At vi har brug for big brother.

    "Jamen undersøgelser viser". Ja og det gør undersøgelser sikkert også om alkohold og madvaner. Det gør ingen forskel, at rygning påvirker mere, for så er vi uge i grænser for at legitimere censur og når der er grænser, så er der også nogle som skal fortælle os, hvor de grænser skal være.

    Altså igen, smagsdommeri og mennesker, som skal sætte sig til doms over andres liv og levned.

    Jeg er træt af kærlig hensynsfuldhed til mit liv, som åbenbart skal legitimere historieforvanskning. Det er en glidebane, som kun bliver glattere og akkumulerer til ikke kun at begrænse menneskers personlig ansvar yderligere, men også advokerer for, at det skal ske udfra en laveste fællesnævnerbetragtning, hvor alle åbenbart skal lide under de fås "fejlen".

    Bruce 8-07-19 16:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen