"Star Wars: The Rise of Skywalker" introducerer Sith-trooperen

Forhåbentlig er de nye seje stormtroppere i stand til at ramme deres mål...

Lucasfilm har løftet sløret for nogle nye interessante detaljer fra den meget imødesete "Star Wars: The Rise of Skywalker", der er niende kapitel i Skywalker-sagaen. 

Den nye film vil introducere publikum for en spritny type af stormtrop-soldater fra First Order – i skikkelse af de knaldrøde Sith-troopers, der  fremstår noget mere cool og intimiderende end de klassiske, hvide stormtroppere, der sjældent er i stand til at ramme noget som helst. 

Udover designet er der ikke sluppet meget ud om den nye Sith-trooper, så spekulationerne har frit spil. Navnet antyder, at de nye soldater kunne være force-sensitive og dermed være i stand til at benytte Kraften, men der er i skrivende stund blot tale om gisninger.

Hardcore Star Wars-fans vil kunne huske Sith-trooperen fra det legendariske Star Wars-videospil med titlen "Knights of the Old Republic", men her havde soldaterne et helt andet udseende og design end det, som nu er blevet offentliggjort af Lucasfilm.

"Star Wars: The Rise of Skywalker" rammer de danske biografer 18. december, men ventetiden kan forsødes med videoen herunder, der viser den nye trooper:

Kommentarer

"Star Wars: The Rise of Skywalker" introducerer Sith-trooperen

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen