Det er jo et godt stykke tid siden jeg har skrevet her, så her er lidt af hvad jeg har set i mellemtiden. Jeg har med vilje skåret nogle af de helt store titler fra, som i forvejen er blevet diskuteret til døde herinde (med en enkelt undtagelse).
Freaks (1932)
Den har stået på listen i MEGET lang tid, men så fik jeg endelig set den. En ret fornuftig historie, gode præstationer fra de såkaldte "freaks" og med et fint, moralsk spin på. Det er virkelig synd, at den originale version ikke findes længere.
The Day the Earth Caught Fire (1961)
Satme en vild film og virkelig aktuel i disse tider. Der var enkelt steder, hvor tidens tand var lidt mere synlig end andre, men den fantastiske dialog og den fremragende kemi mellem de to hovedroller, opvejede det hele.
Witchfinder General (1968)
Jack bød på denne til vores sidste staff party. En overall ok oplevelse, men jeg ville gerne have set den under lidt andre forhold, da vores visninger til disse arrangementer er noget løsslupne. Det hjalp nok heller ikke, at vi havde startet med at se "The Ham Movie" (ikke den faktiske titel), en instruktionsvideo i hvordan man skærer en spansk skinke - en klassiker!
Death Wish 3 (1985)
Den tredje Death Wish er filmen, hvor der skrues op til 11. Væk er den "bleeding heart liberal" fra den første film, til fordel for en mand, som mere eller mindre udrydder alle kriminelle, fra mordere til folk som smider affald på gaden, hvilket kulminerer i en kæmpe actionscene. Virkelig fjollet og dumt, og virkelig underholdende.
Death Wish II (1982)
Toeren lugter stadig lidt af den første og er ikke en totalt tosset film, den lider dog under at være klemt mellem en forholdsvis fornuftig film med et budskab og en balls to the walls actionfilm. Stadig underholdende dog.
King Kong (1976)
Et gensyn, tror jeg nok. En opdateret version af den originale film, hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er olie. En helt ok omgang underholdning, selvom den måske kunne være lidt kortere.
The Mack (1973)
Denne har jeg fået anbefalet igen og igen, da det er en blaxploitation-klassiker. Jeg var underholdt, men den levede ikke helt op til sit rygte.
Blue Sunshine (1977)
En ret spøjs film om en masse mord i L.A., som tilsyneladende hægtes sammen med narko. Helt ok.
From Beyond (1986)
Denne film er fanme fjollet, men virkelig god omgang body horror. Alt hvad man ville forvente af Stuart Gordon, inkl. at Combs er med.
Frankenhooker (1990)
Titlen er bedre end filmen, desværre. Det er en horrorkomedie, men humoren fangede mig aldrig, så jeg kedede mig ret meget undervejs.
Maniac (1980)
Maniac kedede mig til gengæld ikke. Filmen har en foruroligende tone, som Joe Spinell i dén grad hjælper med.
Bande de filles (2014)
Denne har også fået masser af gode ord med på vejen, men jeg følte lidt at jeg havde set filmen før, da den mindede om en blanding af Kids og La Haine, blot med fokus på piger. Ikke noget for mig.
The Princess Bride (1987)
Så fik jeg endelig set den og den var ok. Jeg kan sagtens forstå at den er noget specielt, hvis man har set den som barn, det er dog ikke en film, som vækker barnet i mig.
Når dyrene drømmer (2014)
Et interessant spin på varulve-mytologien og en af de sjældent genrefilm på dansk, som samtidig prøver noget der er lidt anderledes. Jeg ku' li' den.
Avenging Angel (1985)
Et gensyn med Angel, dog uden den originale Angel i hovedrollen. De fleste andre skuespillere fra den første film er tilbage, og vi er ude i en ret standard 80'er hævnfilm.
Friday the 13th Part III (1982)
Den var sgu ikke specielt go'.
Stander (2003)
En sydafrikansk betjent som bliver kriminel. Et ret stærkt cast, bestående af bl.a. Thomas Jane, Dexter Fletcher og Deborah Kara Unger. En ret fornuftig film.
Waiting... (2005)
Jeg fik anbefalet denne, da snakken faldt på Clerks og Office Space, en eller anden dag i biografen. De tre film kan næsten være en trilogi, hvor denne er en kende mere "hardcore" komedie end de to andre. Jeg har aldrig selv arbejdet i en restaurant, men jeg kan forestille mig at historien er delvist baseret på faktiske oplevelser, som instruktøren/forfatteren har haft. God spas.
The Barbarians (1987)
Cannon-film som gerne vil være Conan, dog med det lille spin, at der nu er to muskelmænd, som er brødre. Ok underholdende, men brødrenes grynteri/brøleri bliver lidt irriterende i længden.
The Last American Virgin (1982)
Også en Cannon-film, som vistnok er et remake af en film som Golan lavede i Israel, før han og Globus rykkede til USA. Overraskende nok, er det faktisk en ganske habil film, selvom Golan ikke anede ret meget om amerikansk kultur, hvilket også er tydeligt i andre Cannon-produktioner.
Turkey Shoot (1982)
En habil omgang ozploitation om et totalitært styre, som smider folk i fangelejre af de mest tåbelige årsager. Fangerne bliver derefter brugt som levende bytte for rige mennesker. Masser af vold og spas.
Xtro (1982)
Filmaften hos mig for de frivillige og Xtro kom på. En rigtig solid omgang horror-underholdning, som ingen af os havde set og handlingen var på ingen måde forudsigelig.
Roadgames (1981)
Også fra filmaftenen, endnu en film der lidt falder i ozsploitation-grupperingen og samtidig heller ikke var forudsigelig. Klart aftenens bedste film med solide præstationer af Stacy Keach og Jamie Lee Curtis. Resten af aftenen bestod af Catfight og Showgirls - sidstnævnte trak lidt tænder ud, trods de mange bryster.
Stone Cold (1991)
Satme dum action, satme god underholdning!
Battle for Sevastopol (2015)
Russisk film om den bedste kvindelige snigskytte under 2. verdenskrig. Overall en habil film, men den trækkes lidt ned af russernes tendens til at blive en kende melodramatiske og at amerikanerne i filmen del er frygtelige skuespillere og dels slet ikke lyder amerikanske.
Cleopatra Jones (1973)
Denne ligger nok midt mellem Foxy Brown og Dolemite. En stærk dame i en racistisk og mandsdomineret verden, som sparker alle former for røv. Underholdende, men især kampsportsscenerne svinger tæt på Dolemite-kvalitet.
Dværgen (1973)
Denne er jo blevet omtalt ret mange gange i forbindelse med Filmz-arrangementer og for satan en film. Jo, den er fjollet til tider og ingen anede åbenbart hvordan stoffer virkede dengang, men Torben var sgu en stjerne. Jeg vil mene, at han sagtens kunne have båret en horror-franchise.
Silent Night, Deadly Night 5: The Toy Maker
Eh.. den er den femte film i en serie, hvor jeg ikke har set de fire første. Det var julefilmen i Bad Movie Club og en god en til det formål.
Rare Exports (2010)
En finsk komedie om julemænd. Jep. Også en rigtig god gang spas, selvom den finske humor ikke helt matcher op med den danske.
Black Belt Jones (1974)
Filmen leverer præcis hvad man kan forvente af titlen: blaxploitation med kung-fu.
The Black Gestapo (1975)
Jeg forestiller mig, at denne film lidt er lavet for at fornærme alle og igen et tilfælde, hvor titlen leverer præcis hvad titlen lover: blaxploitation med et stænk af Hitler.
Friday the 13th Part 2 (1981)
En ganske fornuftig opfølger til den første film, hvor Jason ligner morderen fra The Burning, af en eller anden årsag.
Friday the 13th (1980)
En glimrende slasher og vel en af de første cabin in the woods-agtige film.
Barfly (1987)
En film baseret løst på Bukowskis liv, eller en kort periode af livet. Som andre bemærkede før jeg så den, så lider filmen under, at hverken Rourke eller Dunaway er "grimme" eller slidte nok til at være overbevisende i rollerne, uanset hvor meget make-up man fylder på dem. Dog en interessant film alligevel.
Coonskin (1975)
Bakshis blaxsploitation-animationsfilm. Eller, det troede jeg, men det viste sig at være en blanding af live-action og animation, hvilket giver filmen til en ret interessant stil. Virkelig stemningsfuld og fyldt med god musik. Så bliver det jo heller ikke værre af, at Berry White og Scatman Crothers har to af hovedrollerne.
The Disaster Artist (2017)
Jeg har godt nok set The Room mange gange og jeg har læst bogen, som filmen her er baseret på, så det kunne næsten kun fejle, og det gjorde det. Hvor James Franco er ganske glimrende som Wiseau, så er Dave Franco frygtelig som Sestero. Den er samtidig ikke god til at vise det ret komplekse venskab som der er mellem de to hovedpersoner - et venskab som faktisk ikke burde fungere, fordi Wiseau er så excentrisk, at det kan være svært at få øje på det store hjerte, han faktisk render rundt med. Hvis man har en interesse i at se den såkaldte værste film nogensinde, er The Disaster Artist nok en god intro til denne verden, men det er ikke en film, som taler til dem som allerede er fans af The Room og Sesteros bog i forvejen.