Og selvfølgelig er der rigeligt med folk, der er oprørte fordi de kun læser diverse clickbait-overskrifter og derved misforstår hvad nyheden reelt siger(og endda kun på rygtebasis).
Rygte: Sort kvinde er ny Agent 007 i "Bond 25"!
Lashana Lynch, kendt fra Marvel-filmen "Captain Marvel", vil efter sigende overtage det berømte agent-nummer.
Ifølge The Daily Mail forlyder det, at den kommende 25. James Bond-film vil byde på en ny Agent 007 – denne gang i form af skuespillerinden Lashana Lynch, der havde en rolle i Marvel-filmen "Captain Marvel".
Lynch vil dog ikke overtage franchisen – i hvert fald ikke umiddelbart – men vil ifølge rygterne blive introduceret som den nye Agent 007, efter Daniel Craigs agent er gået på pension og har trukket sig tilbage på Hawaii.
The Daily Mail skriver, at der ifølge en insider vil være en scene i starten af filmen, hvor M siger "Kom ind 007", hvorefter Lashana Lynch træder ind.
Ikke overraskende skulle Bond senere i filmen angiveligt prøve at score den nye 007, men vil være forbløffet, da hun ikke falder for hans charme – i hvert fald ikke til at begynde med...
Om rygtet har noget på sig, må vi vente med at se, til den nye film rammer biograferne 8. april næste år.