Trailer: "Top Gun: Maverick": Tom Cruise tilbage i første højtflyvende trailer!

I feel the need, the need for speed!

Tom Cruise gentager rollen som den kække jagerpilot i "Top Gun: Maverick", der efter sigende får karakter af at være en rivaliseringsfilm i stil med originalen, og hvor Maverick nu fungerer som instruktør på Top Gun-programmet. Første trailer kan ses herunder.

I filmen, der lander i biograferne til næste år, medvirker også Jennifer Connelly, Jon Hamm, Val Kilmer, Miles Teller og Ed Harris.

Kommentarer

"Top Gun: Maverick": Tom Cruise tilbage i første højtflyvende trailer!

  • ★★★★★0

    Jeg har aldrig set “Top Gun”....Det kunne være jeg skulle få det gjort?

    Kruse19-07-19 17:26

  • ★★★★★★0

    Selvfølgelig er det en klassiker. Ellers vi jo slet ikke have denne snak om den:)

    T. Nielsen19-07-19 18:24

  • ★★★★1

    Jeg betegner "Top Gun" som en klassiker bl.a. fordi, at  den stadig i dag med 33 år på bagen er en utrolig populær film,  som rigtig mange mennesker hele kloden rundt - måske lige med undtagelse af Nordkorea - stadig holder utrolig meget af.

    Nostalgien spiller selvfølgelig også en rolle, men ellers er det oftest af de årsager jeg nævnte tidligere (det corny men charnerende skuespil, de medrivende flyscener, samt soundtracket), der i fællesskab gør at "Top Gun" - til trods for ikke at ligge på de fine toplister så som TSPDT eller at blive fremhævet af de mere prominente anmeldere - indeholder et samlet langtisholbart element, der gør at filmen betragtes som værende en klassiker. :)

    Tillad mig at betvivle dens ‘status’ :)

    Rigtig mange mennesker kan sagtens holde af en film af forskellige årsager, men det betyder ikke en klassiker. Men nu er der heller ikke en klar definition herom, men tiden har ikke været helt kær ved den, for at sige det mildt. Det virker som et produkt af 80’erne og hører til der. En klassiker skal i min bog være lidt som vinen. Det kan så godt være mange nyder den for dens tåbeligheder, men det vil jeg nok tilskrive nostalgien og det alene synes jeg ikke en klassiker kan bygges på. Fly-scenerne tager sig i øvrigt ret skidt ud i dag, men dengang kunne jeg tro var ret fedt. 

    Babo19-07-19 18:32

  • ★★0

    Kan ikke helt følge det med fly scenerne, har ikke set en film siden hvor det ikke enden har været computer lort eller dårligere udført.

    Weird_J19-07-19 19:54

  • ★★★★★★3

    Jeg er ikke specielt vild med Top Gun, men jeg synes nu ikke det er svært at få øje på, at filmen netop betragtes som en klassiker.

    Det var filmen der gav Tony Scott sit store gennembrud, etablerede Jerry Bruckheimer som produceren, der fik store actionfilm til at ske, cementerede Cruise som den filmstjerne han stadig er i dag og kickstartede Kilmers karriere. Musikken kan næsten betragtes som ikonisk i dag og det siger lidt om hvor stor filmen stadig er i folks bevidsthed, når en serie som Archer kan bruge begrebet "danger zone" og langt de fleste kender den reference. Også på den tekniske side, var den en præstation og gav publikum noget, som de ikke rigtigt havde set før.

    Set med dagens øjne, er historien måske fjollet og lidt banal. Hovedpersonerne er ret meget stereotyper og der er virkelig meget dick waving i filmen, men det er nogle af de klichéer som Top Gun var med til at skabe.

    Og der var godt nok ikke mange raske drenge i 1986, som så den film og ikke drømte om at blive jagerpiloter og i en periode fik flere stive tissere over billeder af F-14'ere, end af Samantha Fox.

    Det siger jo også lidt om filmens eftermægle, at publikum glæder sig til en efterfølger, selvom der er gået 30+ år.

    Prøv at overveje om det også ville være tilfældet, hvis man lavede en efterfølger til Platoon, Stand By Me, Ferris Bueller's Day Off, eller The Color of Money, en anden film med Cruise fra '86.

    Men altså, der står jo ingen stedet at man skal knuselske klassikere, eller bare have lyst til at se/gense dem, men de kan nu godt have betegnelsen alligevel.

    Zero Cool19-07-19 20:14

  • ★★★★0

    Kan ikke helt følge det med fly scenerne, har ikke set en film siden hvor det ikke enden har været computer lort eller dårligere udført.

    Jeg så faktisk 10-15 på tv for leden og en kombination af Scotts maniske klipning kombineret med en tydelig kunstig baggrund, ja så virkede udløbsdatoen på mig overskredet. Af nyere film vil jeg sige Sky Fighters og især Dunkirk. Men der har heller ikke just været overproduktion af dogfights på det store lærred de senere år. Dem, der har set dagens lys, har ganske rigtigt været præget af computereffekter. 

    Babo19-07-19 20:19

  • ★★★1

    Jeg mener fortsat ikke at Top Gun fungerer særlig godt som film. Historien er sløset og overfladisk - en undskyldning for at lave fly-scenerne, der langt hen ad vejen ikke er særligt veludførte (set med moderne briller). 

    MEN den ramte et eller andet, og jeg har en fornemmelse af, at en moderne film, med vores dages Tom Cruise, som ikke bare er en fed action-man, men også en virkelig, virkelig dygtig producer, kan levere alt muligt sjovt som vi aldrig har set før.

    gi-jones19-07-19 22:12

  • ★★★★0

    Jeg mener fortsat ikke at Top Gun fungerer særlig godt som film. Historien er sløset og overfladisk - en undskyldning for at lave fly-scenerne, der langt hen ad vejen ikke er særligt veludførte (set med moderne briller). 

    MEN den ramte et eller andet, og jeg har en fornemmelse af, at en moderne film, med vores dages Tom Cruise, som ikke bare er en fed action-man, men også en virkelig, virkelig dygtig producer, kan levere alt muligt sjovt som vi aldrig har set før.

    Det er en lækker trailer, som var langt mere effektiv end fx Dark Fate. Måske fordi man havde inkluderet original musikken her, at det bare fremstod mere episk. Derudover har Joseph Kosinski virkelig en god visuel sans og jeg har på fornemmelsen at dogfights bliver THA SHIT. Han er egentlig også en fin personinstruktør, så jeg kan faktisk rigtig, rigtig godt lide hans film. Hvis den bare undgår at være dybt corny, så bliver den klart klart bedre end originalen. 

    Babo20-07-19 08:59

  • 0

    Jeg har aldrig set “Top Gun”....Det kunne være jeg skulle få det gjort?

    Øhh Ja.... kom i gang :)

    Geekalot20-07-19 09:06

  • ★★★★★★0

    Kæft en lang tråd en sådan trailer kan starte. Men okay, originalen er jo også den dag i dag en film de fleste kender (og åbenbart gerne bruger tid på at snakke om:)

    T. Nielsen20-07-19 09:13

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen