Natalie Portman vender tilbage som den kvindelige Thor i "Thor: Love and Thunder"

Portmans Jane Foster udvikler sig til Thors kvindelige modstykke i fjerde solo-film om tordengudens eventyr.

Den Oscar-vindende skuespillerinde Natalie Portman gør nu for alvor comeback i MCU-regi, når hun slutter sig til Chris Hemsworth og Tessa Thompson i Taika Waititis "Thor: Love and Thunder".

Denne gang nøjes Portman dog ikke med at give den i rollen som Thors kærlighedsaffære, Jane Foster, fra "Thor" og "Thor: The Dark World". Astrofysikeren udvikler sig nemlig til Thor: The Goddess of Thunder – præcis som i tegneserien "The Mighty Thor" af Jason Aaron.

Dermed ender hun med at blive Thors kvindelige pendant, der er værdig til at bære Mjølner og tage over efter Thor.

VALKYRIE SOM LGBTQ-KARAKTER 

Samtidig teases der om, at Tessa Thompsons karakter, Valkyrie, der også optrådte i "Thor: Ragnarok", ‘vil være på udkig efter sin dronning’ i den nye film, hvilket angiveligt betyder, at hun er den første biseksuelle superheltinde i MCU.

"Thor: Love and Thunder", der ingår i Marvels Fase 4 af superheltefilm, får premiere 5. november 2021.

Kommentarer

Natalie Portman vender tilbage som den kvindelige Thor i "Thor: Love and Thunder"

  • ★★★★★0

    Hvad sagde jeg! 

    At hun kom tilbage, men resten er pænt "wtf, really??" 

    Lars!21-07-19 21:19

  • ★★★★★0

    Thor har været alt fra kvinde til frø i tegneserierne, så dette burde ikke undre.

    Kruse21-07-19 22:27

  • ★★★0

    Den havde jeg ikke lige set, men kommer an på prøve. Ok hvis det fungerer.

    Gormanden22-07-19 02:26

  • 0

    Natalie ... Tessa ...  lige før man efterhånden ser Thor for bare for disse skønne kvinders skyld :) 

    Men hvad pokker, det er gjort med andre film før.

    Ronni Pedersen22-07-19 22:02

  • ★★★★★0

    Natalie ... Tessa ...  lige før man efterhånden ser Thor for bare for disse skønne kvinders skyld :) 

    Men hvad pokker, det er gjort med andre film før.

    Jeg er 99% straight, men ser den helt klart også for Chris Hemsworth.

    Flot mand. 

    Lars!23-07-19 07:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen