Dwayne Johnson op imod flere katastrofer i fortsættelse til "San Andreas"

Jorden kommer atter til at ryste under Dwayne Johnson, når han vender tilbage i en fortsættelse til katastrofefilmen (nogle vil måske mene den katastrofale film) "San Andreas", der omsatte for 473 mio. dollars på verdensplan.

I den første film rammer et altødelæggende styrke 9-jordskælv, og helikopterpiloten Ray (Johnsom) og hans ekskone Emma må sætte ud på en rejse fra Los Angeles til San Francisco for at redde deres datter, Blake.

Fortsættelsen vil få et endnu større omfang og omhandle den såkaldte "ildring", der er betegnelsen for det bælte af vulkaner, der ligger rundt langs de asiatiske og amerikanske stillehavskyster. Ildringen er hjemsted for hovedparten af verdens mest aktive vulkaner, og 4/5 af alle verdens jordskælv og vulkanudbrud finder sted her.

Det forventes, at både Carla Gugino og Alexandra Daddario - der spillede Rays ekskone og datter - vender tilbage. Paul Giamatti, der spillede seismolog, forventes også tilbage.

Kommentarer

Dwayne Johnson op imod flere katastrofer i fortsættelse til "San Andreas"

  • 0

    Jeg nød den første, som jeg nyder de fleste katastrofe film, så jeg ser frem til denne.

    Superknys19-02-16 18:40

  • ★★★★★0

    Enig. Den første er utrolig dum og vanvittig dårlig, men det er netop derfor, at jeg også nød den.

    David Lund19-02-16 18:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen