Roma (2018)
Alene bedømt ud fra filmen, ved jeg ikke helt hvorfor mesterinstruktør Alfonso Cuarón har valgt at fortælle sin historie i sort og hvid. Men godt ser det ud.
Der er en visuel skønhed over det, som gør tonen lidt mere mørk. Den fremragende billedside kombineret med en lige så fremragende og velspillende lydkulisse skaber en unik og dragende stemning. Jeg er heller ikke, grundet måden og hvad der fortælles, usikker på at her er tale om en meget personlig film for instruktøren.
Desværre blev det så en ofte ret upersonlig film for mig. De fleste af beretningens karakterer kommer jeg aldrig til at føle med og for sådan helt. Jeg fandt dem for flygtige til at jeg kunne nå at leve mig ind i dem. Det er så også handlingens hjertevarme tjenestepige, der er ansat under hvad vi med danske øjne nok ville kalde mildest talt tvivlsomme forhold, der er den centrale figur og omdrejningspunkt.
Det er hende som filmen er en hyldest til. Men uanset hvor sympatisk hun end er, så er hun i mine øjne også ret så kedelig og intetsigende som hovedperson.
Derfor var jeg i det store dele af filmen klart bundet mest op på stemningen og på at den såmænd også gemmer på en del tolkningsværdige familietematikker.
Jeg var derimod aldrig helt oppe og ringe over selve beretningen, filmens evne til at danne relation til tilskueren eller persongalleriet og jeg kan derfor ikke helt hyle sammen med dem der har givet filmen en stormende flot modtagelse, desværre.
Bedømmelse: 7/10
Jeg er glad for at have set den. Bliver aldrig genset.