Brugeranmeldelse: Arsenic and Old Lace (1944)

"Arsenic and Old Lace" er stadig en af de sjoveste film, jeg kender.

Efter at jeg have set "The Big Sleep" på Netflix dukkede der jo naturligvis straks et nyt forslag op, så jeg snuppede et gensyn med Frank Capras komedieklassiker fra 1944. Det er nok i hvert fald 15 år siden, jeg sidst havde set filmen, men jeg huskede den som vældig sjov, og det er den heldigvis stadig. "Arsenic and Old Lace" er en kulsort komedie, hvor en hyggelig familie, der umiddelbart består af et par rare tanter, viser sig at have læssevis af skøre skeletter i skabet og lig i kælderen. Som Cary Grant passende udbryder det: "Insanity runs in my family. It practically gallops!"

Grant var selv noget utilfreds med den måde, han kom til at spille hovedrollen som den, der opdager alt vanviddet i huset, og det er da rigtigt, at han overspiller meget i forhold til de andre skuespillere. Så jeg kan godt se, hvad han mente, men det forekommer mig, at den komiske dynamik netop virker, fordi det eneste familiemedlem, der ikke er gal, fremstår overgearet, hvorimod alle omkring ham er fuldstændig fattede – uanset hvilken vanvid, der så ellers springer frem.

Filmens teater-baggrund fornægter sig ikke, men det er også en af dens styrker og noget af morskaben, at lokationen er så afgrænset. "Arsenic and Old Lace" er stadig en af de sjoveste film, jeg kender, og jeg sad og klukkede af latter gennem hele herligheden. Oven på en anstrengende dag, var den lige den humørpille, jeg trængte til.