Trailer: "Mindhunter" vender snart tilbage - se teaseren til 2. sæson

Den nye sæson byder blandt andet på den notoriske kultleder Charles Manson.

Den kritikerroste Netflix-serie "Mindhunter", der er skabt af David Fincher, vender snart tilbage med 2. sæson, og du kan se en spritny teaser-trailer herunder.

I serien drager to FBI-agenter ud på en ildevarslende odyssé i 1970'erne for at klarlægge, hvad præcis der får de værste seriemordere til at gøre, som de gør.

Vores agenter (Jonathan Groff og Holt McCallany) må lære, hvordan forbryderne tænker – for hvordan overgår man galskaben og kommer den i forkøbet, hvis man ikke forstår den?

2. sæson af "Mindhunter", der blandt andet byder på kultlederen Charles Manson, rammer Netflix 16. august.

Kommentarer

"Mindhunter" vender snart tilbage - se teaseren til 2. sæson

  • ★★★★★★0

    Når jeg på et tidspunkt snupper en måned eller to mere med Netflix, så er den bestemt et "must-see". Første sæson var vitterligt fremragende.

    T. Nielsen31-07-19 14:31

  • ★★★0

    Enig. Bedste Netflix-produktion jeg har set. Jeg ser stærkt frem til næste sæson.

    Benway31-07-19 16:04

  • ★★★★0

    For mit vedkommende vandt den endda ved gensyn.

    chandler7531-07-19 16:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen