Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★1

    Husker også en håndfuld tåbelige elementer, særligt lavine. Shit det er ikke godt fundet på. Men overordnet var jeg underholdt, omend klart den svageste i serien. Jeg foretrækker faktisk etteren, selvom efter første syn var 2’eren, der var.... etteren. Nu er etteren.... nummer 1 :)

    Jeg vil tro jeg lander på det samme. Især hvis vi med etteren mener den første med Charlton Heston ;) 

    Lars!11-08-19 22:35

  • ★★★★0

    Jeg vil tro jeg lander på det samme. Især hvis vi med etteren mener den første med Charlton Heston ;) 

    Fandt i øvrigt nazi-symbolik var meget on the nose. 

    Jeg mente etteren i den nye trilogi. Den oprindelige er fin, men synes den er lidt stivbenet og Heston bliver jeg aldrig stor fan af. 

    Babo11-08-19 22:41

  • ★★★★★0

    Fandt i øvrigt nazi-symbolik var meget on the nose. 

    Ja, de politiske allegorier overtog totalt. Og aberne tvinges til at bygge en mur. Som ikke har nogen funktion i plottet. Men ja ja, Trump er nazi, men hvorfor skal det lige tvinges ind her? 

    Jeg mente etteren i den nye trilogi. Den oprindelige er fin, men synes den er lidt stivbenet og Heston bliver jeg aldrig stor fan af. 

    Jeg forstod :) og den oprindelige har sine udfordringer, men også nogen fede øjeblikke. 

    Lars!11-08-19 22:50

  • ★★★★★★1

    Har lige set hele "Friheden" på ViaSat. Det er fanme en god serie. Dansk take på con artists og med masser af twists hele vejen igennem. Jeg var super underholdt, og var bare nødt til at se det hele. (10 afsnit)

    davenport13-08-19 17:57

  • ★★★★★0

    Den Skyldige var en god film, som folk siger. Meget afhængig af dialog og lyd og Cedergrens indlevelse - men det lykkes knageme. Jeg forstår godt at den har væltet sig i priser. 

    Lars!16-08-19 08:50

  • ★★★★0

    Den Skyldige var en god film, som folk siger. Meget afhængig af dialog og lyd og Cedergrens indlevelse - men det lykkes knageme. Jeg forstår godt at den har væltet sig i priser. 

    God film. Men dæleme også overdrevet rigtig mange steder. 

    Babo16-08-19 08:51

  • 0

    Hold på hat og briller, for The Boys er ikke for sarte mennesker!

    Præmissen er simpel; i en verden med helte, som styres af et professionelt selskab, er en flok almindelige mennesker trætte af den råddenskab, som fejes ind under gulvtæppet. Efter et stort tab samles tøsedrengen Hughie op af den storbandende og fandenivoldske Billy Butcher (Karl Urban i sit es, omend accenten virker lidt for kunstig). Makkerparret vil gerne have hævn, og den koster liv på alle sider.

    Superheltene er plagieret fra DC’s univers; vi har Homelander (Superman), Queen Maeve (Wonder Woman), Black Noir (Batman), The Deep (Aqua Man) med flere, men deres personligheder har et twist, som gør dem knap så sympatiske som deres forbilleder, ligesom at de menneskelige konsekvenser af deres handlinger sættes i et andet lys efter rosenrøde portrætteringer de senere år. Det er forfriskende, hvis man er træt af Marvels duksedrenge.

    De senere år har budt på ultravold, spandevis af blod og masser af sex i mange nyere serier, og her mangler ej heller intet. Dog er humoren så grotesk og tilpas chokerende, at det hele flyder sammen i en perfekt sympfony. Tempoet er velholdt, hvor kun et enkelt sideplot med en asiatisk pige trækker ud. Seth Rogen har været med til at udvikle denne, ligesom han også har en finger med i The Preacher. Dog fungerer denne langt bedre i min optik.

    Fed humor, godt cast, god historie, lækker produktion og kun otte afsnit. Hvad venter du på?

    6/6

    Nickell17-08-19 17:11

  • ★★★★★★0

    Flyttet til den rette tråd.

    Zero Cool17-08-19 18:51

  • ★★★★★★0

    Captain Marvel (2019)

    Jeg følte mig egentlig langt bedre underholdt af det nyeste skud på stammen af Marvel superheltefilm, end jeg burde være. Filmen er nemlig en strømlinet, glat og yderst formularisk omgang med rigeligt med CGI overkill, uden mange mindeværdige scener.

    Ja, man kan endda påstå at Brie Larson er ret unuanceret i en lidt kønsløs rolle. Men måske var det bare ”filmen” jeg trængte til på dagen, jeg ved det ikke.

    Uanset, så nød jeg det store opbud af bulder og brag i stor stil og havde et par virkelig sjove timer og uanset, så fandt jeg Larson charmerende i rollen.

    Så på trods af at jeg egentlig ikke husker mange scener fra filmen, så kedede jeg mig så absolut ikke i et eneste minut. Tværtimod!

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen19-08-19 15:40

  • ★★★★★★1

    Upgrade (2018)

     

    Seværdig og underholdende, men ikke nær så original sci-fic actionthriller, som den selv tror den er. Faktisk føles mange af ideerne og historien som et opkog af diverse store klassikere i genren (Blade Runner, Robocop, The Matrix og andre).

    En historie som desuden har visse mangler og nok ikke helt tåler for meget eftertanke. Men mens den kører, så er det kantet og b-filmsagtig underholdning, på den bedste facon.

    Den slags hvor volden føles rå og skræmmende, suset fra actionscenerne medrivende fordi de er så jordnære og spændingen, trods det lidt forudsigelige, er støt stigende.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen19-08-19 16:07

  • ★★★★★★0

    The Other Side of the Wind (2018)

     

    Hvordan filmen rent faktisk havde set ud, hvis Orson Welles’ selv havde fået færdiggjort dette sidste værk, er jo ikke til at vide. Men det havde næppe og uanset, været en pulikumspleaser.

    Selv om man kan se Welles’ aftryk som instruktør og signatur i flere scener, så er det milevidt fra det mere klassiske manden har lavet og er kendt for, i det videre kredse.

    Men særpræget til trods og det gør den bestemt til et interessant drama, så er den også netop mere interessant end måske direkte fængende.

    Stilen og også fortællingen, der nærmest ligner en omgang metakognitiv kaos, koster for mig personligt på personsiden og indlevelsen i hvad det er Welles egentlig vil.

    Men noget vil han, med dette sidste skrig fra graven om det Hollywood’ske efterliv og det er værd at tage med.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen19-08-19 16:20

  • ★★★★★★0

    The Red Sea Diving Resort (2019)

     

    Der findes mange mere eller mindre fantastiske historier fra den virkelige verden. Mange har man sikkert stadig ikke hørt om. Denne her kan så undre mig, jeg ikke er stødt på, for den er simpelthen for utrolig til at man næsten kan tro på det.

    Jovist, jeg ved godt film overdramatiserer, ændre på fakta osv, men den skulle vist alligevel være god nok. Men en gruppe israelske agenter, der undercover tager til det overvejende muslimske Sudan for at åbne et dykkerhotel, hvor de hemmeligt kan redde jøder ud af landet, det er sgu da vildt.

    Som film er der så desværre ikke kommet en vildt god film ud af det. Jo, den er skam solidt lavet og har sine gode momenter af spænding og underholdning.

    Men glansbilledet på helte og skurke er også så poleret, at det er svært ikke at mistænke at Israel har smidt gode propagandapenge i projektet.

    Så på den måde er historien bag i hvert fald mere fantastisk end filmen selv, der må nøjes med at være en hurtig glemt, om end velproduceret fortælling.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen19-08-19 16:30

  • ★★★★0

    A Hologram for the King (2016)

    Faldt tilfældigt over den på tv og må indrømme, at jeg zappede lidt undervejs (derfor heller ingen karakter).

    Det, der først og fremmest slog mig, var, at Tom Hanks virker ret miscastet i rollen. Han er for meget nice guy til én, der skal forestille at være lidt af en hård business-negl og tilmed womanizer. Efter at have kendt ham i to dage forsøger Sidse Babett Knudsen at knalde ham og give ham blowjob i en garderobe til en fest på den danske ambassade (hvor der åbenbart åbenlyst bliver sniffet coke i stride strømme), og senere scorer han en Saudi-skønhed (selvom det jo egentlig nok kan føre til en steningsdød for hende, hvis det bliver opdaget...).

    Jeg tænker, at en som Bradley Cooper måske ville have være mere oplagt.

    I det hele taget virkede filmen ganske fortænkt, og ville man (Hanks) virkelig joke med, at man arbejdede for CIA på deltid, når man stod ude i den Saudiske ørken blandt geværbevæbnede bønder med dårlige tænder?

    chandler7519-08-19 18:19

  • ★★★★★★0

    Catch-22 (Mini-serie)

     

    George Clooney kaster lidt stjernestøv på denne satiriske serie om anden verdenskrig, som han selv har været med til at producere, delvis instruere og også spiller en væsentlig birolle i.

    Stilen er slowmoving og gammeldags, mens tonen generelt virker mild og måske lidt rigeligt karikeret, på den naive måde. Humoren bliver så andre steder helt sort. Det er også her serien er sjovest og bider mest fra sig.

    Som beretning balancerer historien egentlig også fint mellem at fungere som en slags lidet absurd antikrigsfortælling og så prisen det kan have for ens soldaterkammerater, når man sætter eget liv over deres.

    Om det også har været tænkt som en dybere pointe, tør jeg ikke sige. Men handlingen falder i hvert fald aldrig helt ud til den ene eller anden side, trods dens spydige tilgang til krig.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-08-19 11:15

  • ★★★★1

    A Hologram for the King (2016)

    Hmm, den fandt jeg ganske hyggelig. Sådan lidt det samme feel jeg havde efter "Walter Mitty".

    Åkepool20-08-19 13:54

  • ★★★★0

    Fleabag sæson 1 og 2

    Med 92 og 96% på Metacritic på de to sæsoner, så jeg frem til at se denne engelske comedy med et twist af drama. Jeg har ikke set bedre komisk timing siden den engelske Office og jeg har fuldkommen tabt mit hjerte til Phoebe Waller-Bridge. A-fucking-dorable!

    1. sæson sluttede efter en forrygende indledning af på en seriøs tangent, som blot gjorde 2. sæson ekstra seværdig. Et skønt mix af britisk humor, når det er allerbedst og Amazon Prime har virkelig ramt bulls eye med den.

    10/10

    Bruce22-08-19 08:55

  • ★★★★0

    Mindhunter sæson 2, halvvejs 

    Fandme godt!! Så god dialog. 

    Babo22-08-19 11:01

  • ★★0

    Også lige blevet færdig med sæson to af Mindhunter. De udvider rammerne, skruer op for det personlige drama og selvom der er skruet ned for interviewsessions gør det ikke så meget, da det er røv spændende at være i felten. Ultra køligt leveret med så meget præcision og psykologisk indsigt, der bare skriger Fincher. Synes den er endnu stærkere end første sæson, og vi befinder os nu i et grænseland mellem True Detective og The Wire. 8-9/10.

    Mikkel Abel22-08-19 11:26

  • ★★★★★0

    Mindhunter Season 2, kan også godt li fokus skift til at ha Bill Tench mere i fokus i den her sæson, hvor Sæson 1 mere var Holden der var i fokus som ham den nye med de "crazy" ideas, Bill prøver at yde sit bedste på arbejdet og hjemmefronten, men han er aldrig 100% tilstede nogen af stederne og det påvirker ham og hans omgivelser meget.

    Scenerne hvor Bill og Holden er nødt til at lege Kiss up til alle de store indefor FBI, da deres nye Chef nærmest viser dem frem, var også rigtig godt, man ser Bill der fortæller "røverhistorierne" omkring alle de skøre ting serial killerne gjorde, og de står i en rundkreds og griner, og labber det i sig, så snart Holden tager over, skræmmer han stortset dem alle væk, ved at fortælle direkte om arbejdet og pskylogien bag dem, og det viser på fornemt vis forskellen på Holden og Tench.

    Scenen mellem Tench og hans søn da de er ude at få is "you're scaring me" var også mesterligt.

    og da Holden finder ud af, hvor svært det er ikke bare at ku svinge FBI tryllestaven og få ting til at ske, men er nødt til at gå hele kommandovejen, med udfyldte formularer og tilladelser, her kom jeg lidt til at tænke på Lester Freeamons Follow the money speech fra The Wire.

    Og synes faktisk også at de andre instruktører udover Fincher gør det godt, der sker et miljøskift i de sidste afsnit, men det gør ikke tingene værrer.

    Elwood22-08-19 14:08

  • ★★★★★★0

    Happy Death Day (2017)

     

    Egentlig finder jeg at horrorkomedien her, der efterligner den mesterlige ”Groundhog Day” er en ret så spinkel omgang. Det til trods, så lykkes det den egentlig at blive et ganske underholdende bekendtskab, særligt takket være Jessica Rothe i hovedrollen.

    Hvad der til at begynde med, synes blot at være den typiske kønne unge og ret selvoptaget kvinde. Så ender hun alligevel med at give så meget flair til sin karakter og tage så fint pis på sin egen type, at hele hendes udvikling, hvor utroværdig den end er, den fungerer og det ret så godt.

    Teknisk er filmen en solid omgang, hvor lidt mere variation og opfindsomhed i de mange mordscener bestemt kunne have hjulpet på det samlede indtryk. Men alt i alt var ”Happy Death Day” nok egentlig en positiv overraskelse. Som voksede lidt efter syn.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen22-08-19 14:52

  • ★★★★★0

    T. Nielsen snakker alligevel ok meget sandhed her, selvom jeg nok ville give Happy Death Day 7/10.

    David Lund22-08-19 14:50

  • ★★★★★★0

    T. Nielsen snakker alligevel ok meget sandhed her, selvom jeg nok ville give Happy Death Day 7/10.

    :)

    T. Nielsen22-08-19 14:52

  • ★★★★★★0

    They Shall Not Grow Old (2018)

     

    Ud af de gamle, arkiverede og ofte ret upersonlige filmstrimler fra ”The Great War, som første verdenskrig engang blev kaldt, så er det lykkes instruktør Peter Jackson og hans mandskab, at genskabe en vedkommende og nærværende fortælling om mennesker i krig og med fokus på netop mennesket!

    Det er lavet med respekt. Det ser og lyder imponerende når først der skrues op for farver og lyd, så man med et føler man sidder og ser på ægte levende mennesker fra en svunden tid.

    Jeg kunne mangle et par afgørende scener fra selve kampene, for at sætte dokumentaren i relief til det liv der leves på slagmarken, men de findes kun sparsomt har jeg kunne forstå.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen22-08-19 14:53

  • ★★★★★★0

    Glass (2019)

     

    Night Shyamalan er en underlig instruktør og ikke nødvendigvis i en positiv forstand. Flere af hans film er så gennemført ringe, totale makværker, at man kunne tro at han var totalt talentløs.

    Havde han lavet en, måske endda to film der var hæderlige ud over det, kunne man bruge den gamle frase om at blind høne kan også finde korn. Men han har altså alligevel lavet lidt for mange respektable film, til at det helt kan forklares som kun held.

    Men efter en lang nedtur, men den ene bundskraber efter den anden, lykkes det efter små 15 år og 5 film at lave, ikke en god film men en middelmådig i form af gyserkomedien ”The Visit”. Efter den kom ”Split”, som skulle vise sig at være en af mandens bedste. Intet mesterligt og med sine problemer muligvis, men stadig en solidt spændende film.

    Den skulle også vise sig at være en efterfølger til en af mandens i dag mest afholdte film, ”Unbreakable”. Personligt synes jeg at ”Split” topper sin forløber, men det ændrer ikke på at ”Unbreakable” da er en hæderlig film, selv om den for mig også udstiller nogle af de svagheder som instruktør og manuskriptforfatter Shyamalan har.

    Uanset, så lovede det jo godt til den annoncerede del 3, i hvad der skulle blive til en superheltetrilogi i den mere jordnære ende. ”Glass” starter da egentlig også ret godt. Men der går ikke ret lang tid, så kører den helt af sporet i tåkrummende dårlige replikker, rædsomt spil, tåbelige beslutninger, plothuller, et svagt narrativ og Shyamalan’s ”tæft” for fjollede twist på twist.

    Det hele her afsluttes med et klimaks hvor at helte og skurke springer grinagtigt rundt på en græsplane. Jammerligt og uværdigt.

    I hovedrollerne er det atter en bekymrende søvnig Bruce Willis, der i rollen som helten lades groft i stikken af et slatten manus. Alt imens ellers normalt seværdige Samuel Jackson mest bare er trættende og pinlig. For ikke at glemme James McAvoy, der håbløst forsøger at ramme samme intensitet som i ”Split”. Her forekommer rolleskiftende mest af alt forlorne.

    Skal jeg rose noget, så er det at det da lykkes Shyamalan at ramme en visuel stil der lægger sig i troværdig forlængelse af sine forløbere udi det mere ordinære.

    Men ja, Shyamalan er sgu en underlig størrelse som filmskaber.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen22-08-19 16:20

  • ★★★★1

    T. Nielsen snakker alligevel ok meget sandhed her, selvom jeg nok ville give Happy Death Day 7/10.

    Det gør han helt sikkert, især det med hovedrollen.

    Åkepool22-08-19 16:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen