Disney offentliggør første billede fra den nye live-action "Lady og Vagabonden"

Endnu en genindspilning af en klassiker er på vej.

Disney er i fuld gang med at genindspille alle deres klassikere, og nu hvor deres remake "Løvernes konge" ser ud til at slå alle mulige rekorder, må selskabet have fået endnu mere blod på tanden. 

Senere i år får Disneys streamingtjeneste Disney+ premiere, og i den forbindelse vil brugere få adgang til en stor del nyt indhold. Heriblandt et remake af "Lady og Vagabonden". På Twitter har Disney netop løftet lidt af sløret for, hvordan de to forelskede hunde kommer til at se ud, og der er ingen tvivl om, at de ligner deres tegnede modstykker. Resultatet kan ses i bunden af denne nyhed.

På rollelisten finder vi blandt andre Tessa Thompson, Sam Elliott og Justin Theroux. "Lady og Vagabonden" får premiere, når Disney+ går i luften, hvilket sker 12. november i USA. Det er endnu uvist, hvornår streamingtjenesten bliver tilgængelig i Danmark.

Kommentarer

Disney offentliggør første billede fra den nye live-action "Lady og Vagabonden"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen