Marvel og Sony afbryder "Spider-Man"-samarbejde

Sammenbrudte forhandlinger mellem Sony og Disney betyder, at Spider-Man formentlig aldrig dukker op i Marvels MCU-filmunivers igen.

Tom Holland har spillet Spider-Man i adskillige Marvel-film, siden han "gæsteoptrådte" i "Captain America: Civil War" i 2016 – senest i "Spider-Man: Far from Home", som officielt er Sony Pictures' finansielt mest succesrige film nogensinde.

Se også: Samuel L. Jackson om ny "Spider-Man"-plakat: "Hvad %$@#! sker der?!"

Inden da havde Sony, som ejer filmrettighederne til Spider-Man, lavet fem "Spider-Man"-film uden Marvel Entertainments assistance – med svingende resultater. "The Amazing Spider-Man 2" skuffede både kritikere, fans og ved billetlugerne i 2014.

Derfor gav det mening, at Sony og Marvel slog pjalterne sammen, og det samarbejde bar frugt. Men i flere måneder har parterne åbenbart stredes om samarbejdets udformning.

Angiveligt er penge årsagen til striden. Indtil nu har Disney, der ejer Marvel Entertainment, blot fået en lille procentdel af indtægerne fra de nyeste "Spider-Man"-film, men Disney har insisteret på at få 50% af de fremtidige films profit.

Det forslag afviste Sony blankt, og Sony kom angiveligt ikke med et alternativt tilbud, før de trak sig helt ud af forhandlingerne.

Sony har yderligere to "Spider-Man" film med Tom Holland i støbeskeen i øjeblikket, og der har tidligere været forlydender om, at Sony gerne vil have Hollands Spider-Man til at møde Tom Hardys super(anti)helt Venom, efter at deres "Venom"-film blev en stor finansiel succes sidste år. Den idé var Marvels hovedansvarlige producer, Kevin Feige, angiveligt ikke lun på.

"Venom" indtjente hele 856 mio. dollars på verdensplan, og en toer er på vej med Andy Serkis bag kameraet.

Kommentarer

Marvel og Sony afbryder "Spider-Man"-samarbejde

  • ★★★★★★0

    En interessant beslutning, må man sige. Bortset fra Into the Spider-Verse, har Sony ikke ligefrem været mestre til at håndtere franchisen siden Spider-Man 2. Det bliver også interessant at se, om MCU-fans vender sig fra Sonys Spider-Man.

    Zero Cool21-08-19 00:03

  • 0

    Det kommer uden tvivl til at ramme dem begge lige i røven. MCU fans forventer at Sony kører franchisen i sænk igen og bliver derfor væk. Men Disney har bygget så meget historie op om Spiderman gennem de sidste mange film, at det bliver et manushelvede for forfatterne at skulle danse udenom ham gennem hele phase 4.

    Øv, det var godt nok et trist drejning på den historie. Troede ellers bare Sony ville have Far From Home skulle tjene en milliard, hvilket den jo har.

    Nagash21-08-19 01:27

  • ★★★★★0

    At ville flytte ham fra MCU og over i deres Venom-univers... Det er jo bare vanvid. Det giver ingen mening. 

    Lars!21-08-19 07:25

  • ★★★0

    Disney skulle have købt Sony.

    MOVIE100021-08-19 07:40

  • ★★★★★1

    Disney skulle have købt Sony.

    De prøvede men Sony insisterede på Venom så sku blive til en Disney Princess, det var åbenbart for meget for Disney.

    Elwood21-08-19 08:45

  • ★★★★★0

    Disney skulle have købt Sony.

    Det kommer nok, når Sony går konkurs på grund af alle de penge, de har smidt efter dårlige Spider-Man-film. 

    Lars!21-08-19 08:55

  • 0

    Det kommer nok, når Sony går konkurs på grund af alle de penge, de har smidt efter dårlige Spider-Man-film. 

    De har vel ikke tabt penge på Spider-man, alle film har tjent pengene hjem og mere til.

    Kau21-08-19 15:49

  • ★★★★★★0

    Det lader til at forhandlingerne ikke helt er overstået endnu og da der er en rum tid til at Spider-Man dukker op på film igen, er der noget tid til at løse problematikken.

    Zero Cool21-08-19 15:59

  • ★★★★★0

    De har vel ikke tabt penge på Spider-man, alle film har tjent pengene hjem og mere til.

    Sandt nok, foreløbig. 

    Lars!21-08-19 17:44

  • ★★★0

    Det lader til at forhandlingerne ikke helt er overstået endnu og da der er en rum tid til at Spider-Man dukker op på film igen, er der noget tid til at løse problematikken.

    Jeg har decideret svært ved at se, at Disney/Marvel vil lade den falde på jorden, efter at have bygget så meget af MCU op på netop Spider-Man - eller efter så vigtig en rolle, han tydeligvis er udset til at have.

    HonoDelLoce22-08-19 06:43

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen