"Batman v Superman" bliver endnu mere voldelig på Blu-ray

Når "Batman v Superman: Dawn of Justice"  rammer biograferne i næste måned, bliver det med censuren PG 13, men hvis man senere vil have fingre i Blu-ray-udgaven, får man mulighed for at købe en mere voldelig R-rated version af filmen.

Der er ingen forlydender om, hvorvidt denne udgave - der får titlen "Batman v Superman: Dawn of Justice - Ultimate Edition" - også vil finde vej på dvd, eller hvornår den udkommer.

Filmen er instrueret af Zack Snyder og har Henry Cavill i rollen som Superman, mens Ben Affleck har taget den mørke kappe på som Batman. "Batman v Superman: Dawn of Justice" har også Gal Gadot i rollen som Wonder Woman.

De to ikoniske superheltegiganter tørner sammen i biograferne 24. marts.

Kommentarer

"Batman v Superman" bliver endnu mere voldelig på Blu-ray

  • ★★★★★★0

    Hmm, endnu en grund til måske at springe den over i biografen så?

    T. Nielsen24-02-16 14:32

  • ★★★★0

    Som jeg læser det, så ligner det en reeditd til en R version grundet Deadpools succes. Filmen var ikke tænkt eller skudt som en R film. 

    Filmens spilletid blev i øvrigt offentliggjort og det er på 151 min. 

    Babo24-02-16 15:31

  • ★★★★★0

    Ja, spekulanterne lader til at tro, at det var R'et, som gjorde Deadpool til en økonomisk succes, så nu gives der grønt lys til en stribe R-projekter. Det er da lidt morsomt. 

    Lars!24-02-16 15:55

  • ★★★★★★2

    Det lyder ganske glimrende. Det ville ikke være første gang, at Snyder får alternative og mere hardcore udgaver udgivet på blu-ray. Sucker Punch, Watchmen og Dawn of the Dead er alle udgivet i længere udgaver på blu-ray.

    At Deadpool skulle have noget med det at gøre, har jeg svært ved at se. Men hey, alle R-rated film der kommer de næste par år, tilskrives sikkert Deadpool, fordi folk kollektivt har glemt, at der eksisterede R-rated film og endda superheltefilm før den.

    Zero Cool24-02-16 16:01

  • ★★★★0

    Biograversionen af Watchmen var hardcore R rated. Bare så vi lige har en ting på det rene. Og den var ikke den store økonomisk gevinst. Hvad har der ellers været i genren der har givet pæn succes af R ratede film?

    Babo24-02-16 16:27

  • 2

    At filmen på den ene eller anden måde er endt som PG13 er ikke nødvendigvis ensbetydende med, den som udgangspunkt hverken er tænkt eller skudt som en R-rated film. 

    Der er generelt bedre forudsætninger for R-ratede udgave på hjemmemarkedet, da der ikke skal tages det samme gensyn til, hvorvidt biograferne vil visse det eller ej.

    Batman og Superman er ikoniske figurer til en potentielt noget bredere aldersgruppe, hvor det forretningsmæssigt giver mening med en PG13-rating i biografen og så mulighed for at vælge mellem versionerne på blu-ray.

    Og hvis der er materiale til at lave en forlænget udgave med R-rated indhold til hjemmemarkedet - og det ville ligne Snyder udmærket, som Bruno skriver - så er det jo skudt før Deadpools succes. 

    Jeg glæder mig i hvert fald umiddelbart over tiltaget. 

    Og uanset om det så skyldes Deadpools succes - who cares? - er nyheden både win for dem, der glæder sig til filmen og for dem, der til trods for deres skepsis over for og/eller selverklærede mangel på interesse i den bruger så meget krudt på at diskutere den ved hver given lejlighed. :-)

    evermind24-02-16 18:13

  • ★★★★0

    5) The Crow (52 millioner)

    4) Blade (131 millioner) 

    3) The Punisher 2004 (54 millioner) 

    2) Watchmen (185 millioner, et budget på 130) 

    1) Kick Ass (95 millioner) 

    Har jeg overset noget eller er de her tal blot sande facts, at der ikke har været penge i R rated superhelte film. Før nu. Deadpool (indtil videre, 498 millioner). 

    Babo24-02-16 18:25

  • ★★★★0

    Er det korrekt, at der er biografer i USA, der ikke vil vise R-rated-film?

    chandler7524-02-16 18:38

  • ★★★★★★0

    Men Babo, du nævner bioindtjening og den bliver jo rated PG13 i bioversionen. 

    T. Nielsen24-02-16 18:53

  • ★★★★0

    At filmen på den ene eller anden måde er endt som PG13 er ikke nødvendigvis ensbetydende med, den som udgangspunkt hverken er tænkt eller skudt som en R-rated film. 

    Der er generelt bedre forudsætninger for R-ratede udgave på hjemmemarkedet, da der ikke skal tages det samme gensyn til, hvorvidt biograferne vil visse det eller ej.

    Batman og Superman er ikoniske figurer til en potentielt noget bredere aldersgruppe, hvor det forretningsmæssigt giver mening med en PG13-rating i biografen og så mulighed for at vælge mellem versionerne på blu-ray.

    Og hvis der er materiale til at lave en forlænget udgave med R-rated indhold til hjemmemarkedet - og det ville ligne Snyder udmærket, som Bruno skriver - så er det jo skudt før Deadpools succes. 

    Jeg glæder mig i hvert fald umiddelbart over tiltaget. 

    Og uanset om det så skyldes Deadpools succes - who cares? - er nyheden både win for dem, der glæder sig til filmen og for dem, der til trods for deres skepsis over for og/eller selverklærede mangel på interesse i den bruger så meget krudt på at diskutere den ved hver given lejlighed. :-)

    Jeg er inde på, at filmen med al sandsynlig har været tænkt som en PG-13. Nu øjner man blot muligheden for andet. Jeg har ikke udtrykt for om det er godt eller skidt? Det bliver godt, hvis det rent faktisk skyldes filmens indhold, men hvis det blot er for lidt blod og 15 min ekstra, så redder det nok ikke filmen. Sucker Punch var 16 minutter længere - stadig en lortefilm. Watchmen var noget længere, men det var faktisk en hård R-rated film allerede i biografen.  

    Derudover, så synes jeg det er positivt hvis der kommer flere R-Rated film som resultat af Deadpools succes. Umiddelbart vil jeg ikke mene denne film kræver en R-rating, men hvis man bevæger sig ind på tematisk content, som virkelig kræver en R-rating for at formidle indholdet optimalt, så værsgo. 

    Du må finde dig i, hvad jeg bruger min tid på. Hvis den var henvendt til mig? :) Jeg kan ikke sige mere til dét :)

    Babo24-02-16 19:23

  • 1

    5) The Crow (52 millioner)

    4) Blade (131 millioner) 

    3) The Punisher 2004 (54 millioner) 

    2) Watchmen (185 millioner, et budget på 130) 

    1) Kick Ass (95 millioner) 

    Har jeg overset noget eller er de her tal blot sande facts, at der ikke har været penge i R rated superhelte film. Før nu. Deadpool (indtil videre, 498 millioner). 

    Det er korrekt, at disse 5 film ikke taler for, at der er penge i at smide R-ratede superheltefilm i biografen. Husk dog i øvrigt, at når du gør Watchmens økonomiske succes relativ ved at inkludere budgettet til sammenligning, må det også gælde de øvrige film. Eksempelvis havde Blade et budget på 45 millioner (jeg går ud fra, du også taler dollars), hvilket vel må betyde, at den har indtjent sig selv næsten tre gange ...

    Nu er jeg, indrømmet, en asshat til at gennemskue sådan noget med indtjening, men jeg går ud fra, at det - som Thomas nævnte - er bioindtjeningen på de pågældende film, du angiver? (Og ja til Rasmus, i øvrigt, jeg mener ret bestemt, at flere biografer i USA ikke viser R-ratede film). Jeg synes, der er et par faktorer, der er værd at fremhæve i denne forbindelse:

    1. Både Batman og Superman er kæmpe mainstream-brands, mens jeg vil gå så langt som at sige, at de fleste af de fem ovennævnte film ved fremkomsten ikke var kendt af ret mange uden for tegneseriekredse. Uden at behøve tjekke Nolans bat-trilogi efter, kan jeg ret sikkert konstatere, at den solgte godt, og Batman V Supermans egen forgænger, Man of Steel havde eksempelvis en indtjening på 668 millioner. Den var selvfølgelig ikke R-rated, men hele pointen er:

    2: Batman V Superman bliver ikke R-rated i biografen, det afgørende slag skal stå. Her bliver den PG13, og selv om det selvfølgelig ikke er til at sige endnu, forestiller jeg mig, at den (uanset om den er god eller dårlig) ikke løber nogen større økonomisk risiko, når den udbyder to så store helte allerede fra 13 år og op. Selvfølgelig håber folkene bag at kunne hive yderligere penge ind med en R-rated blu-ray-version.

    Jeg er inde på, at filmen med al sandsynlig har været tænkt som en PG-13. Nu øjner man blot muligheden for andet. Jeg har ikke udtrykt for om det er godt eller skidt? Det bliver godt, hvis det rent faktisk skyldes filmens indhold, men hvis det blot er for lidt blod og 15 min ekstra, så redder det nok ikke filmen.

    Filmen udkommer formentlig i både den ene og anden version, og hvis der faktisk eksisterer materiale, der kan hive den fra PG13 og helt op til en R-rating, har jeg svært ved at tro, R-ratingen ikke, om så bare potentielt, har været i tankerne fra starten - uanset hvad filmselskaberne så har vurderet rent salgsstrategisk. Så nej, jeg tror ikke, materialet til en R-rated udgave er opstået med Deadpools succes. Jeg tror, at hvis det på dette tidspunkt kan lade sig gøre at have censuren fra PG13 til R, så er det, fordi en R-udgave i starten har været i tankerne.

    Derudover, så synes jeg det er positivt hvis der kommer flere R-Rated film som resultat af Deadpools succes. Umiddelbart vil jeg ikke mene denne film kræver en R-rating, men hvis man bevæger sig ind på tematisk content, som virkelig kræver en R-rating for at formidle indholdet optimalt, så værsgo. 

    Jeg er enig, ikke mindst i, at en Batman V Superman-film ikke nødvendigvis kræver en R-rating. Jeg er sikker på, de kan gøre det fint med en PG13 (men hvis jeg kan lide filmen, vil jeg formentlig gerne se mere af den og dermed en længere version). Jeg kan dog sagtens - jf. nyere Batman-tegneserier - se den bevæge sig ind på R-rating-området. En del af de historier, der nu om dage tegner billedet af Batman er skrevet af Scott Snyder, der er horrorforfatter, og Frank Millers The Dark Knight Returns, som Batman V Superman synes at have fundet en del inspiration i, kunne bestemt godt befinde sig i R-rating-området, hvis man tænker en live action-filmatisering. Jeg tror dog, set i forhold til, at de forsøger at opbygge en DC Cinematic Univers omkring Justice League, at det vil være et dumt træk fra deres side i biografversionerne. Men jeg kan også sagtens se denne "icing on the cake" for både publikum og filmselskabet dukke op på hjemmemarkedet. Jeg tror dog ikke, disse udgaver vil tegne sig for en afgørende indtjening i det store billede. Det er måske også derfor, jeg er skeptiker i forhold til at tilskrive Deadpools succes så meget af årsagen i dette tilfælde. Men man skal vel aldrig sige aldrig. :)

    Du må finde dig i, hvad jeg bruger min tid på. Hvis den var henvendt til mig? :) Jeg kan ikke sige mere til dét :)

    Det er din ret, mand! :) Jeg undrer mig bare over - ikke specifikt dig, men - folks voldsomme engagement i at debattere nyheder om en film, så mange af dem måske ikke engang gider bruge de 2½ time på faktisk at se, når den udkommer. Jeg synes, det har været massivt på nettet, hver gang der dukkede nyt om Batman V Superman op, og jeg er gang på gang blevet overrasket over, hvad det giver disse mennesker at bruge så meget energi på den. Altså, jeg bruger energien på den, fordi jeg elsker superheltegenren og (i modsætning til mange her) elskede Man of Steel og glæder mig til opfølgeren og endelig at opleve et af mine yndlingsuniverser udfolde sig på live action film nu, hvor man faktisk har teknologien til at gøre det overbevisende. (Med risiko for at blive grumme skuffet i næste måned, selvfølgelig.)

    Jeg ville aldrig bruge den samme energi på at diskutere f.eks. Independence Day 2 eller Jack Reacher, da det er film, jeg ikke har de store forventninger til. Indrømmet, de er heller ikke blevet markedsført lige så stort som denne film, men Batman og Superman er som bekendt helt enorme brands, så der er også en proportionsforskel. Og lige siden filmen blev annonceret, er nyhederne om den alle steder blevet mødt med brok over det ene og det andet og helt ned i småtingsafdelingen, herunder en del kritik, der lige så vel kunne anvendes på Marvels filmuniveser, men som man konstant ser igennem fingre med dér.

    Jeg siger ikke, det ikke er i orden at kritisere, og jeg er ret overbevist om, at man absolut ikke bør spilde sin tid på denne film, hvis man ikke brød sig om Man of Steel eller Zack Snyders stil generelt. Jeg siger heller ikke, at der ikke allerede er vist for meget af filmen i traileren, for jeg ville også personligt have foretrukket at vide mindre - og desværre har jeg ikke (som den klamme fanboy, jeg er) haft den fornødne rygrad, når der udkom nye trailers.

    Hvad jeg siger er bare, at der ingen grund er til at være djævelens advokat hver eneste gang en film, der end ikke er udkommet endnu, benævnes. Igen ikke henvendt specifikt til dig, men først og fremmest en generel observation. Det bliver på et tidspunkt noget trættende at se diskussionstrådene om det, man glæder sig til, blive kvalt af folk, der ikke gør det. Det er sgu ikke en depression, bare en film de ikke glæder sig til, så hvorfor skal de gøre ethvert fora om den til en obsessiv terapi-session? :)

    evermind24-02-16 21:33

  • ★★★★★★0

    Fordi vi kan Evermind, gøre det til en obsessiv terapi-session....Muhahaha....

    Pjat.....Jeg kan som godt følge dig. Mit "brok" skal ses i det lys, at jeg elsker disse film og genren generelt, men at jeg blev fælt skuffet over MoS. Derfor hverken tør eller vil jeg tro det bedste, før det er mig bevist:-D Men derfor bruger jeg naturligvis tid på den, fordi jeg ikke tør glæde mig til en film som jeg ellers mere eller mindre har ventet på siden jeg i 1973 smed bleen og begyndte at læse tegneserier:-)

    T. Nielsen24-02-16 22:04

  • 0

    Fair dues. ;)

    evermind24-02-16 22:13

  • ★★★★0

    #Evermind

    Jeg var sgu lidt for dovn med at uddybe boxofficetallene ordentligt. Men her får du lige et bedre overblik og en lille vurdering: Og vi taler om millioner dollars :) 

    6) The Punisher: War Zone (budget: 35 - boxoffice: 10

    5) The Crow (budget: 25 -  boxoffice: 50.7)

    4) Blade (budget: 45 - boxoffice: 131)

    3) Watchmen (budget: 130 - boxoffice: 185) 

    2) Kick Ass (budget: 30 - boxoffice: 95)

    1) The Punisher (budget: 33 - boxoffice: 54)

    Tallene ser ikke decideret kulsorte ud ved nogle film og jeg kunne have fremhævet flere andre. En film som "Kick Ass" er en rigtig fin succes, men det er ikke just fordi den indbringer det samme beløb, som Deadpool. Det er stadig småpenge og måske netop derfor Hollywood ikke længere laver så mange film med de her "mellembudgetter" (noget jeg har læst i en analyse). Enten er det film med små budgetter, eller også er det bigbudget.

    Mht. PG-13 og R-rating snakken; vi må jo vente og se, hvorvidt der er tale om ekstra, forlænget indhold der vil retfærdiggøre en hårdere rating eller blot en ligegyldig R-rating med nogle minutter længere spilletid og lidt blod, tilsat i post ;) 

    Mht brok.....kan godt følge dig. Der er dog også en vis hype om filmen og jeg har selv planer om at se den. Mine forventninger er ikke høje, men derfor kan den godt overraske, hvilket jeg håber på.  

    Babo24-02-16 22:43

  • ★★1

    Er det korrekt, at der er biografer i USA, der ikke vil vise R-rated-film?

    Jeg tvivler (eller i hvert fald er det nok få). I weekenden kørte "Deadpool" i 3722 amerikanske biografer. Det er f.eks. 69 mere end "Alvin og de frække jordegern 4") var i på premieredagen :)

    Michael Andersen24-02-16 23:10

  • ★★★★0

    Og American Sniper i endnu flere. 

    Babo24-02-16 23:36

  • ★★★★★★0

    Jeg kan sagtens følge herr evermind. Der er en generelt tendens til at bruge virkelig meget tid på at fortælle hvor skidt Batman v Superman bliver, hver gang der kommer nyt materiale ud om filmen og at folk igen skal fortælle, at de i hvert fald ikke skal se den. Den tendens lader til at være gået lidt i sig selv mht. Suicide Squad efter dens seneste trailer.

    Ligesom der konstant er brok over, "oversvømmelsen" af superheltefilm og sammenligningen med westerns. En eller anden har sagt det på et eller andet tidspunkt og nu gentager alle det som om det er gospel.

    Zero Cool25-02-16 09:27

  • ★★★★★1

    Sandelig, sandelig siger jeg jer: Batman v Superman bliver noget lort. :) 

    Lars!25-02-16 09:59

  • ★★★1

    Selvfølgeligt bliver den ikke det - den er jo R-rated! ;)

    Dolphinfriendly25-02-16 17:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen