Forum - Forum-tråd: Heads-up - go'e filmtilbud mv.

Heads-up - go'e filmtilbud mv.

  • ★★★★1

    Arrow har annonceret deres line-up for november:

    US only - Apprentice to Murder - 5/11 - US horror med Donald Sutherland fra 1988.

    US (allerede ude i UK) - Flowers in the Attic - 12/11

    UK/ US - Hitchike to Hell - 18/11 - ny 2K-transfer af US exploitation-film fra 1977.

    UK/ US - Robocop - 2-disk limited edition / steelbook - 25/11 - indeholder både director's cut og biografudgaven, 4K-transfer fra 2013. 

    UK only - Fear and Loathing in Las Vegas - 2-disk limited edition - 25/11 - ny 4K-transfer fra det originale negativ

    Filmhistorikeren Jonathan Rigby, der er skrevet nogle af de bedste bøger, der eksisterer om gotiske horrorfilm, er kommet til at afsløre, at Indicators Hammer Volume Four-bokssæt kommer i november.

    Det var i forvejen, hvad de fleste af os gættede på, eftersom Indicator selv teasede boksen på FB i sidste uge.

    Jonathan Rigby postede et par gamle screenshots på sin FB i går og skrev, at han skulle til at optage et kommentarspor til The Two Faces of Dr. Jekyll. Jeg spurgte, og han bekræftede, at det var til Indicators kommende boks.

    I dag har han så skrevet i en Hammer-gruppe, at folk roligt kan glemme de gamle screenshots, for de ser direkte kedelige ud i forhold til det nye transfer, som altså skulle stå fantastisk flot. Og så slutter han af med at tilføje, at man selv kan sammenligne dem i november.

    thomsen31-08-19 14:12

  • ★★★★0

    Midsommar - Director's Cut udkommer på iTunes som det eneste sted. Man skulle få adgang til 4K-udgaver af både DC og biografudgaven ved at købe den. Det vides ikke endnu, om det kun gælder USA. 

    Warner Archives har annonceret den fine bokse-film noir The Set-up som en af deres næste udgivelser. Dermed er alle film i deres gamle Warner Film Noir dvd-boks vol. 1 udgivet på BD, så det kan være en god lejlighed til at skille sig af med den. 

    Åh ja, Eureka har annonceret et udsalg denne weekend. Paradoksalt har deres site været nede siden i går ...

    thomsen 1-09-19 11:51

  • ★★★★0

    Second Sight Films har lige skrevet, at de har under 100 eksemplarer tilbage af deres limited editions af Amicus-filmene Asylum og The House That Dripped Blood.

    De har samtidigt stadigvæk eksemplarer tilbage af deres limited edition af Xtro og den flotte steelbook-udgave af Texas Chain Saw Massacre, der ellers begge forlængst er udgået alle andre steder.

    thomsen 3-09-19 14:51

  • ★★★★★1

    Deep Discount har tilbud på Criterion Collection. Op til 50% rabat, men de fleste med omkring 42%.

    www.deepdiscount.com/deep-criterion-collection/b138710

    Kruse 5-09-19 12:48

  • ★★★★0

    Powerhouse/ Indicator har annonceret deres november-udgivelser:

    Secret Ceremony (1968)

    Hammer Volume Four: Faces of Fear med filmene Revenge of Frankenstein (1958), The Two Faces of Dr. Jekyll (1960), Taste of Fear (1961) og The Damned (1962). Limited til 6000 eksemplarer. 

    Hammer-boksen har været ventet længe, og hvis de havde fulgt deres normale udgivelsesmønster, så burde den faktisk være udkommet engang sidste år. Men Indicator tog den rigtige beslutning og ventede på Sony, og Sony har til gengæld leveret en splinterny 4K-restaurering af Revenge of Frankenstein!

    Oveni det får vi nye 2K-restorationer af begge versioner af The Damned - den britiske biografudgave fra 1962 og den komplette, ucensurerede restaurering fra 2007. Samt naturligvis en overvældende pakke af både ældre og helt nyproduceret ekstramateriale, bl.a. nye dokumentarfilm af den Marcus Hearn, der er ansat som Hammers officielle historiker, nye kommentarspor af bl.a. Kim Newman, Jonathan Rigby, Kat Ellinger m.fl. og masser af interviews. 

    Det er svært at se, at Indicator kunne gøre noget som helst bedre end det her (medmindre de selvfølgelig kunne få adgang til rettighederne til nogle af de bedre Hammer-film som Curse of Frankenstein, Dracula osv.)

    Det hele udkommer den 18/11, og jeg skal SÅ meget forudbestille! Så håber jeg bare, at Brexit ikke kommer i vejen med en toldmur inden. 

    thomsen 5-09-19 13:18

  • ★★★★★★1

    Det hele udkommer den 18/11, og jeg skal SÅ meget forudbestille! Så håber jeg bare, at Brexit ikke kommer i vejen med en toldmur inden. 

    Hele UK er sikkert brændt ned til grunden inden da.

    Zero Cool 5-09-19 13:51

  • ★★★★0

    Hele UK er sikkert brændt ned til grunden inden da.

    Det tænker jeg også. Det, eller zombieapokalypsen. 

    thomsen 6-09-19 11:22

  • ★★★★1

    Så har Eureka/ Masters of Cinema også annonceret deres udgivelser i november:

    The African Queen (1951) - limited edition med nye interviews, 60 siders "bog" og slipcase m.m. - 18/11

    Der Golem, wie Er in die Welt kam (1920) - limited edition, ny 4K-restaurering, nye interviews, tre forskellige scores, den 60 minutter lange US-version af filmen m.m. - 18/11

    A Fistful of Dynamite (1971) - limited edition med nye interviews, to versioner af filmen, 60 siders "bog" og slipcase m.m. - 25/11

    Der spekuleres i, om A Fistful of Dynamite vil være censureret. Den britiske udgave har hidtil været klippet en smule for "hestefald". 

    Både Leones western og The African Queen er overraskelser i betragtning af, at begge allerede findes i udmærkede udgaver på BD. Men MoC har da gjort, hvad de kan for at få dem til at se endnu mere attraktive ud med nye interviews og samlerlir. 

    Der Golem har været ventet, siden Friedrich Wilhelm Murnau Stiftung færdiggjorde deres restaurering for henved to år siden. Den tyske BD udkom for kort tid siden til flotte anmeldelser. 

    Jeg skal 100% have Golem, men Afrikas dronning kunne godt ryge med også. 

    thomsen 6-09-19 12:29

  • ★★★★★1

    Fedt! Den nye udgave af "The African Queen" skal jeg bestemt have hjem til samlingen. Det er en dæleme en lækker udgivelse. Tak for heads up. :) 

    NightHawk 6-09-19 12:47

  • ★★★★2

    Synapse udgiver Suspiria på UHD!

    De mindre labels er så småt begyndt tage ultrahøjopløsningsformatet til sig. Tidligere i år var det Kino, der tog deres første, spæde skridt med en UHD-udgave af Hannibal.

    Efter sigende solgte den skuffende, og Kino aflyste derfor den næste udgivelse i rækken. Men de var dog tilsyneladende ikke mere skræmte af eksperimentet, end at de har annonceret, at de næste år udgiver hele Sergio Leones The Man with No Name-trilogi på UHD.

    Engelske Second Sight er også hoppet med på vognen og har annonceret, at deres nye restaurering af Dawn of the Dead, der kommer engang næste år, ligeledes vil udkomme på UHD.

    Og nu melder det lille to-mandsselskab Synapse sig på banen med Suspiria.

    Som mange sikkert kan huske, så udkom der for et par år siden to konkurrerende restaureringer - den amerikanske fra Synapse og så den tyske fra TLE, som også blev udgivet i en række andre europæiske lande og endda vist i udvalgte danske biografer. 

    Uden at gå ind i diskussionen om, hvilken restaurering der var mest korrekt, så havde Synapse dog den klare fordel, at de også restaurerede Suspirias originale 4.0-lydspor, hvor de europæiske BD-udgaver måtte nøjes med et moderne 5.1-remix eller et ældre 2.0-lydspor. 

    Synapses version udkom også som limited edition BD i Italien (uden 4.0-lydspor), selvom den tyske udgave allerede var udsendt dernede. TLE-restaureringen var til gengæld den eneste, der udkom på UHD, dog uden HDR.

    Indtil nu.

    For Synapse har i mellemtiden åbenbart valgt at gå tilbage til de originale filer og farvekorrigeret for HDR og produceret et splinternyt Dolby Atmos-remix og udsender hele herligheden på UHD den 19/11. Man får selvfølgelig også stadigvæk det restaurerede engelske 4.0-lydspor med, nu i hi-res 96 kHz 24-bit DTS-HD MA, samt det italienske lydspor for komplethedens skyld. 

    Bemærk dog at Synapse har valgt at udgive UHD'en for sig selv, så man for ikke en gratis BD-udgave med oven i hatten, hvis man køber den.

    Kan forudbestilles nu hos diabolikdvd.com. 

    thomsen11-09-19 19:39

  • ★★★2

    Thomsen, jeg har længe fulgte dine fantastiske gennemgange og spekuleret over, hvordan vi kunne give dem mere eksponering her på siden – og hvordan man evt. kunne udbygge dem. Det er næsten en skam, at de ligger "gemt" væk i en diskret tråd. :) Kunne du være interesseret i en snak om det?

    Dolphinfriendly11-09-19 21:26

    Det kan vi da sagtens snakke om. Jeg kan være lidt svær at fange på telefonen i øjeblikket, men du er meget velkommen til at skrive til mig på mail eller FB.

    thomsen12-09-19 17:22

  • ★★★★0

    HDR på gamle film er, som nogle sikkert ved, stadigvæk kontroversielt. Restaureringseksperten Robert Harris har bl.a. tidligere udtalt, at gøre gamle film HDR-parate svarer til at lave 3D i postproduktion, underforstået at det hurtigt kan blive til revisionisme, hvis de originale filmfolk ikke er involveret. 

    Robert Harris er dog ikke mere hardliner end, at han også lige skrevet positivt om Synapses kommende HDR-udgave af Suspiria:

    These few words are way in advance of the release, but I've asked, and am permitted to share them.

    I've just viewed the new Suspiria 4k via a Samsung 128gb thumb drive, which is slightly smaller than a flea.

    But it's all on there.

    Inclusive of HDR 10 and Dolby Atmos.

    Compared to the Synapse Blu-ray, the colors pop even more, black levels are rich and pure, with gorgeous highlights.

    The track is properly huge, and now even more so with Dolby Atmos.

    A magnificent restoration of a beloved film.

    I'm going to bet that 19 Nov can't arrive quickly enough for fans.

    And one more reason to make the move to 4k!

    Image – 5 (HDR 10)

    Audio – 5 (Dolby Atmos)

    Pass / Fail – Pass

    Upgrade from Blu-ray - A necessity!

    Very Highly Recommended

    RAH

    Fra hometheaterforum.com.

    thomsen12-09-19 17:32

  • ★★★★★★0

    Ja, lad os få mere fokus på thomsens opslag, selvom han gør mig fattigere.

    Zero Cool12-09-19 18:24

  • ★★★1

    Fra hometheaterforum.com.

    Jeg læste lige hans tidligere post (www.hometheaterforum.com/community/threads/a-few-words-about-%E2%84%A2-hdr-in-4k-uhd-blu-ray.347934/), og det er altså både oversimplificeret og noget af det decideret forkert.

    HDR betyder i princippet bare at formatet har mulighed for en bedre farvegengivelse. Hvordan man bruger det er helt op til dem, der laver indholdet. Hvis man tager en gammel film og grader den om, for at kunne levere et mere "HDR-agtigt" billede kan man selvfølgelig ødelægge hvad-som-helst. 

    Men at sige, at ældre film ikke kan have glæde af det, er decideret forkert. Film, der er optaget på celluoid indeholder langt mere farveinformation end de gamle BD-formater kunne levere, så en gen-scanning og udgivelse i HDR kan bestemt sagtens give en bedre oplevelse af dem. Det skal bare gøres rigtigt.

    Det har ingen gang på jord at sammeligne med 3D-konverteringer. Ingen.

    gi-jones13-09-19 09:02

  • ★★★1

    Det kan vi da sagtens snakke om. Jeg kan være lidt svær at fange på telefonen i øjeblikket, men du er meget velkommen til at skrive til mig på mail eller FB.

    Super, vi tager den derfra. Vi bor begge på Frederiksberg, så måske en kop enten varmt eller koldt ville være passende, hvis det kan passes sammen. :) Vi tager den via messenger efter weekenden!

    Dolphinfriendly13-09-19 15:29

  • ★★★★★1

    Det er et super fedt initiativ i har taget mht at få mere opmærksomhed om Thomsens opdateringer og nyheder om diverse BD udgivelser. Jeg sætter selv stor pris på at læse med i tråden især fordi, at Thomsens skriv ikke blot er opdateringer men fordi, at han går så meget i detaljer omkring udgivelserne, så man også får interessante baggrundshistorie med, der eksempelvis kan omhandle konflikter mellem instruktører, selskaber og rettighedshavere, eller fascinerende anekdoter om besværlige restaurerings-processer,  eller materiale der synes at være tabt men pludselig er dukket op igen. Det er altsammen meget spændende at læse om, så jeg ser med glæde frem til det nye samarbejde mellem Thomsen og Moovy. :) 

    NightHawk13-09-19 15:53

  • ★★★2

    Det er et super fedt initiativ i har taget mht at få mere opmærksomhed om Thomsens opdateringer og nyheder om diverse BD udgivelser. Jeg sætter selv stor pris på at læse med i tråden især fordi, at Thomsens skriv ikke blot er opdateringer men fordi, at han går så meget i detaljer omkring udgivelserne, så man også får interessante baggrundshistorie med, der eksempelvis kan omhsndle konflikter mellem instruktører, selskaber og rettighedshavere, eller fascinerende anekdoter om besværlige restaurerings-processer,  eller materiale der synes at være tabt men pludselig er dukket op igen. Det er altsammen meget spændende at læse om, så jeg ser med glæder frem til det nye samarbejde mellem Thomsen og Moovy. :) 

    Thomsens viden og anekdoter vil være fedt at få mere frem fra skyggerne. Vi ser hvad der giver mening. :) 

    Dolphinfriendly13-09-19 15:55

  • ★★★★★★2

    Det er et super fedt initiativ i har taget mht at få mere opmærksomhed om Thomsens opdateringer og nyheder om diverse BD udgivelser. Jeg sætter selv stor pris på at læse med i tråden især fordi, at Thomsens skriv ikke blot er opdateringer men fordi, at han går så meget i detaljer omkring udgivelserne, så man også får interessante baggrundshistorie med, der eksempelvis kan omhandle konflikter mellem instruktører, selskaber og rettighedshavere, eller fascinerende anekdoter om besværlige restaurerings-processer,  eller materiale der synes at være tabt men pludselig er dukket op igen. Det er altsammen meget spændende at læse om, så jeg ser med glæde frem til det nye samarbejde mellem Thomsen og Moovy. :) 

    Helt enig. Det er nogle af Moovy’s bedste nyheder. 

    T. Nielsen13-09-19 20:22

  • ★★★★★2

    Jeg kan kun stemme i hvad der allerede er blevet sagt. Jeg nyder at læse thomsens indlæg :)

    Kruse13-09-19 20:59

  • ★★★★0

    Jeg læste lige hans tidligere post (www.hometheaterforum.com/community/threads/a-few-words-about-%E2%84%A2-hdr-in-4k-uhd-blu-ray.347934/), og det er altså både oversimplificeret og noget af det decideret forkert.

    HDR betyder i princippet bare at formatet har mulighed for en bedre farvegengivelse. Hvordan man bruger det er helt op til dem, der laver indholdet. Hvis man tager en gammel film og grader den om, for at kunne levere et mere "HDR-agtigt" billede kan man selvfølgelig ødelægge hvad-som-helst. 

    Men at sige, at ældre film ikke kan have glæde af det, er decideret forkert. Film, der er optaget på celluoid indeholder langt mere farveinformation end de gamle BD-formater kunne levere, så en gen-scanning og udgivelse i HDR kan bestemt sagtens give en bedre oplevelse af dem. Det skal bare gøres rigtigt.

    Det har ingen gang på jord at sammeligne med 3D-konverteringer. Ingen.

    Det er interessant. Tak for dit indlæg!

    Jeg må indrømme, at jeg ikke selv ved nok om det. Jeg har hverken UHD-afspiller eller et 4K-fjernsyn, og så længe der bliver ved med at dukke fremmede folk op ud af det blå på Messenger, der vil sælge deres sjældne gamle filmplakater til mig, så står det heller ikke øverst på listen. :-)

    Jeg valgte egentligt bare at referere til Harris for at illustrere, at der stadigvæk er nogle, der er skeptiske omkring HDR og gamle film, og så selvfølgelig fordi han er et navn, folk kender. 

    Jeg kunne lige så godt have nævnt den tyske filmkonservator Torsten Kaiser, der stod bag TLE's restaurering af Suspiria, for han var lige så skeptisk og valgte derfor netop ikke at satse på HDR i forbindelse med deres UHD-udgivelse af filmen.

    Men ret skal være ret, Harris' indlæg er trods alt tre år gammelt efterhånden, og sådan som han roser Synapses 4K-udgave af Suspiria, så lyder det jo, som om han ikke har det helt store problem med det længere. 

    Vi har også set nogle superflotte udgivelser af store klassikere i 4K HDR (2001: A Space Odyssey, Alien, Apocalypse Now) det sidste års tid, og jeg kan forestille mig, at selv de største skeptikere må være ved at bløde lidt op. 

    thomsen16-09-19 11:25

  • ★★★★★★0

    Mon ikke det største problem med HDR er, når man piller ved farverne? Jeg ved at der har været en del ballade i forbindelse med UHD BD-udgaven af Batman fra 89, fordi den er mere "blå" end de forrige udgaver. De har så samtidig lavet om på lydsporet, hvilket er helt fjollet.

    Zero Cool16-09-19 11:19

  • ★★★1

    @Thomsen: Det var nu heller ikke ment som kritik af dig. Jeg synes bare nemt den slags ting har det med pludselig at sætte sig fast i hovedet på alle og så er HDR pludselig en dårlig ting - hvilket bestemt ikke er tilfældet.

    Jeg har rodet med det en del, både derhjemme og igennem mit arbejde hvor jeg holder mig lidt opdateret med den slags. Det er indviklet, og kan helt sikkert bruges forkert, men HDR i sig selv er ikke ondt :-)

    Mon ikke det største problem med HDR er, når man piller ved farverne? Jeg ved at der har været en del ballade i forbindelse med UHD BD-udgaven af Batman fra 89, fordi den er mere "blå" end de forrige udgaver. De har så samtidig lavet om på lydsporet, hvilket er helt fjollet.

    Men det problem har jo altid eksisteret ved genudgivelser.

    gi-jones16-09-19 11:23

  • ★★★★0

    Gi-jones -> Jeg opfattede det skam heller ikke som en kritik af mig, men som en kritik af Harris og som en uddybning, og det er jeg altid taknemmelig for. Det er super fedt, når man som jeg kun har et meget overfladisk kendskab til emnet. :)

    thomsen17-09-19 14:12

  • ★★★★2

    Scream Factory har annonceret deres December-udgivelser:

    Big Trouble in Little China (1986) - Collector's Edition + en steelbook-udgave - 3/12

    The Fly Collection (boks) m. The Fly (1958), Return of the Fly (1959), Curse of the Fly (1965), The Fly (1986), The Fly II (1989) - 10/12

    Dr. Jekyll & Sister Hyde (Hammer, 1971) - 10/12

    Murders in the Rue Morgue (1932) - 17/12

    Universal Horror Collection: Vol. 3 (boks) m. The Black Cat (1934), Tower of London (1939), Man Made Monster (1941), Horror Island (1941) - 17/12

    Silver Bullet CE - 17/12

    To The Devil a Daughter (Hammer, 1976) - 17/12

    Der er ikke rigtigt de helt store overraskelser iblandt, for de fleste titler blev allerede afsløret på Comic-Con tidligere på året.

    Det er dog glædeligt at se, at den meget efterspurgte tidlige horrorfilm Murders in Rue Morgue endeligt udkommer og oven i købet som selvstændig disk. Der findes allerede en meget flot udgivelse i Frankrig, som desværre skæmmes af et lydspor med tilsat baggrundsmusik, hvor filmen originalt kun indeholder meget begrænset musik (meget lig fx Dracula fra 1931). Det bliver spændende at se, om Scream retter op på fejlen. 

    Det er også godt at se, at Scream fortsætter med deres udgivelser af de mere billige, gamle skrækfilm fra Universal, selvom man måske nok kunne ønske sig, at de lagde dem på et mere venligt prisleje, nu hvor kvaliteten på indholdet ikke altid er, skal vi sige helt i top. The Black Cat fra 1934 er i øvrigt en af de eneste horrorfilm fra Universal, der fik premiere i Danmark i sin tid. De mere kendte monsterfilm med Dracula, Frankenstein og co. måtte danskerne tage til Sverige for at se. 

    The Fly-boksen samler både de gamle film og de to nye. Desværre har Scream allerede været ude at fortælle, at vi må nøjes med det samme mere end ti år gamle transfer til David Cronenbergs remake. Fox har ikke villet hoste op med et nyt, og Scream har heller ikke kunnet få lov til selv at lave et. Og det er jo noget øv. 

    Scream har samtidigt lige løftet sløret for bonusmaterialet til deres BD-udgave af The Blob (1988), som udkommer om lidt over en måneds tid, den 29/10. 

    Vi får det samme transfer som de gamle, amerikanske og de australske udgaver, men det var også fint. Til gengæld er der mere end fire timers nye interviews:

    • NEW audio commentary with director Chuck Russell, special effects artist Tony Gardner and cinematographer Mark Irwin, moderated by filmmaker Joe Lynch
    • NEW audio commentary with actress Shawnee Smith
    • NEW It Fell From the Sky! – an interview with director Chuck Russell
    • NEW We Have Work to Do – an interview with actor Jeffrey DeMunn
    • NEW Minding the Diner – an interview with actress Candy Clark
    • NEW They Call Me Mellow Purple – an interview with actor Donovan Leitch Jr.
    • NEW Try to Scream! – an interview with actor Bill Moseley
    • NEW Shot Him! – an interview with cinematographer Mark Irwin
    • NEW The Incredible Melting Man – an interview with special effects artist Tony Gardner
    • NEW Monster Math – an interview with special effects supervisor Christopher Gilman
    • NEW Haddonfield to Arborville – an interview with production designer Craig Stearns
    • NEW The Secret of the Ooze – an interview with mechanical designer Mark Setrakian
    • NEW I Want that Organism Alive! – an interview with Blob mechanic Peter Abrahamson
    • NEW Gardner’s Grue Crew – behind-the-scenes footage of Tony Gardner and his team
    • Audio Commentary with director Chuck Russell, moderated by film producer Ryan Turek
    • Theatrical Trailers
    • TV Spot
    • Still Gallery 

    thomsen17-09-19 14:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen