Forum - Forum-tråd: Waynes Superheltefilm

Waynes Superheltefilm

  • ★★★★★★0

    Derfor går det ikke, nej :)

    Men film er for mig faser og gennem årene er der kommet nye faser til. Den her type film har det med at aftage med tiden, for mig - mens andre bliver bedre. 

    Og sådan har vi alle det jo nok, om end jeg mindre udtalt end dig (uden vurdering).

    T. Nielsen13-09-19 13:24

  • ★★★★★★1

    Synes den har flere scener der stadig ser godt ud.

    Enig - synes især scenerne med Doc Ock er flotte, i betragtning af at 15 år er gået.

    Wayne13-09-19 13:25

  • ★★★★★★0

    Har intet at udsætte på Tom Holland som fungerer til UG+ - og der er mange dele af filmene som er rigtig fine. Jeg hader bestemt ikke de nyeste Spiderman film - men især den seneste synes jeg var kedelig.

    Har ikke set den. Men første med Holland ratede jeg 7/10, så det er absolut godkendt.

    T. Nielsen13-09-19 13:27

  • ★★★★★★0

    Enig - synes især scenerne med Doc Ock er flotte, i betragtning af at 15 år er gået.

    Ja de er fede!

    T. Nielsen13-09-19 13:28

  • ★★★★★★0

    Har ikke set den. Men første med Holland ratede jeg 7/10, så det er absolut godkendt.

    Så skal jeg ikke spoile den - går ud fra at du ser den senere.

    Wayne13-09-19 13:30

  • ★★★★★★1

    9. Iron Man (2008)

    Marvel/Disney skylder Kevin Feige/Robert Downey Jr., så mange penge i bonusser – mange flere end de sikkert har fået. For det var i den grad denne film, som kickstartede hele Avengers universet til film.

    Robert Downey Jr.’s film. Så kort kan det egentlig siges. Aldrig har der været en superhelt med så meget karisma, som RDJ tilførte Tony Stark/Iron Man - geni, millionær, kvindebedårer, og så alligevel et splitsekund fra at dø på grund af sine egne opfindelser. Helt genialt tilført herlig metalmusik og masser af ironi og humor. Det eneste, som gør, at den ikke er med i top 3, er afslutningen, som ikke helt lever op til en ellers perfekt film. Desværre blev afsnit 2 og 3 ofre for et stigende CGI-helvede, hvor handlingen gled i baggrunden for et voksende antal robotter i kamp. Men Downey Jr. er altid et lyspunkt, og tilfører enhver figur den menneskelighed som gør at man holder af – og med ham.

    Wayne13-09-19 14:16

  • ★★★★★★0

    Så skal jeg ikke spoile den - går ud fra at du ser den senere.

    Jep

    T. Nielsen13-09-19 14:38

  • ★★★★★1

    11. Batman (1989)

    Ååååååh <3 Den er det længe siden jeg har set. 

    Lars!13-09-19 22:00

  • ★★★★0

    Solid film Iron Man, der dog fumler i tredje akt som du selv siger og bliver Hollywood as usual. Steget i anseelse grundet meget middelmådigheden siden, men uden at være noget særligt. Og god Downey, inden han blev mig trættende at overvære. 

    Babo14-09-19 19:25

  • ★★★★★1

    De første par Spider-Man-film vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Jeg var nok den helt rigtige alder for dem, og udover Batman er han den eneste superhelt jeg havde et forhold til i tegneserieformat. Tom Holland er morsom, men jeg savner lidt hjertet i fortællingerne. Spider-Man er (som Batman) defineret af tragedie og tab, og det er det som gør ham interessant. Den følelse mangler jeg i MCU fortolkningen. Pudsigt nok følte jeg det i ps4 spillet.

    Lars!15-09-19 00:08

    Helt enig, den nye omgang Spiderman savner elementet af tab - som ofte definerer og retfærdiggør dedikationen til livslang kamp mod uret og forbrydere.

    Wayne16-09-19 07:55

  • ★★★★★★1

    8. Kick-Ass (2010)

    Forfriskende nytænkning og totalt upædagogisk. Mark Millars sindssyge univers, hvor en lille pige med lilla hår slår forbløffede skurke ihjel, som var hun i gang med en leg i skolegården. Baggrunden er egentligt et opgør med mutanter og superkræfter. Millar fortæller os, at superhelte ikke eksisterer, og at det er dødsensfarligt at tro, at man kan gøre en forskel ved at tage en maske på og udfordre underverden. Kun på grund af grænseløs naivitet lykkes det. Samtidig er det en humoristisk teenagefortælling om en dreng, som går det skridt videre, vi andre bare nøjes med at drømme om. Hovedrollen bliver dog i den grad overstrålet af Chloë Grace Moretz’s rolle som Hit-Girl. Aldrig er mord beskrevet så morsomt, og med så stort overskud. 

    Fortsættelsen, som ikke blev instrueret af Matthew Vaughn, var bare et sølle ekko af den første.

    Wayne16-09-19 07:58

  • ★★★★★★2

    7. Avengers: Infinity War (2018)

    Det er vanvittigt flot, det Kevin Feige har præsteret - at samle Marvels største persongalleri og koble det hele sammen i een film, uden at det virker forceret. Kæmpe tak til Brødrene Russo for at få ideerne til at fungere. Der var næppe nogen som kunne have gjort det bedre.

    Det kræver at man har set alle film i serien, for at få fuldt udbytte – for alle heltene har en rolle at spille, uanset hvilken galakse de befinder sig i. Infinity stenene er den røde tråd, i en fortælling som hele tiden er holdt stramt – og hvor alt peger frem mod dette ultimative opgør.

    Klart bevis på at en film om superhelte ikke bliver ringere af at heltene taber – og dermed det halve univers. Genial cliffhanger.

    Wayne17-09-19 08:11

  • ★★★★★★0

    Den var rigtig fed, enig. En af de absolut bedre superheltefilm.

    T. Nielsen17-09-19 08:14

  • ★★★★★★1

    6. Watchmen (2009)

    Zack Snyder peakede i smukt samspil med det originale ophav – Allan Moore/Dave Gibbons verden er nærmest oversat fra papir til film 1:1.

    Watchmen er en kommentar til superhelteuniverset. Vi oplever stort set altid heltene som gode, altid i stand til at balancere det gode mod det onde - men ville superkræfter, og dermed magt, i virkeligheden korrumpere? Ligesom i X-Men (og faktisk også i de Utrolige), er samfundet blevet bange for heltene – og har forbudt dem ved lov.

    Snyders fantastiske evner for billedkompositioner får frit spil og kommer helt i det rette element. Yderligere forklaring er unødvendig - Watchmen skal bare opleves. Mon ikke også serien The Boys skylder meget til Watchmen?

    Desværre var filmen også Snyders indgangsbillet til DC’s øvrige helte, og det er han slet ikke sluppet så godt afsted med.

    Wayne18-09-19 09:37

  • ★★★★★★0

    Jeg holder virkelig meget af den tungsindige og mørke stemning filmen byder på.

    T. Nielsen18-09-19 09:41

  • ★★★★★★0

    Jeg holder virkelig meget af den tungsindige og mørke stemning filmen byder på.

    Har du læst det originale tegneserieoplæg?

    Wayne18-09-19 09:46

  • ★★★★★★0

    Har du læst det originale tegneserieoplæg?

    Ja, ejer det selv. Læste det kort efter filmen. Som jeg mindes det, er det mest slutningen der er ændret lidt og det til det bedre (rent filmisk i hvert fald). Eller sådan tænkte jeg dengang.

    T. Nielsen18-09-19 09:51

  • ★★★★★★0

    Ja, ejer det selv. Læste det kort efter filmen. Som jeg mindes det, er det mest slutningen der er ændret lidt og det til det bedre (rent filmisk i hvert fald). Eller sådan tænkte jeg dengang.

    Enig. Men vigtigst - Snyder har bevaret stemningen, og det visuelle udtryk.

    Wayne18-09-19 10:02

  • ★★★★★★1

    5. Batman Begins (2005)

    Altid eksperimenterende Christopher Nolan, som instruktør af en superheltefilm - hvem havde lige set den komme? Endnu et bevis på at superhelte kan være stor kunst. Nolan løftede Batman til nye højder, klart inspireret af den nye tids mørkere udgave af flagermusemanden. Med stor respekt for originalhistorien og med en sammensmeltning af Bruce Waynes kamptræning med asiatisk krigskunst og den mystiske Ra's Al Ghul.

    Typisk for Nolan ville han ikke nøjes med det - men udvidede med et episk slag og et moralsk dilemma, som sjældent er set lignende. Bale var en perfekt Bruce Wayne som den, tilsyneladende, glatte og ligeglade playboy om dagen og den nådesløse hævner om natten. Nolan havde skelet til Neal Adams tegnede historier og Tim Burtons udgave fra 80’erne, og ønskede at ramme en mere mørk udgave uden urealistiske superkræfter, heller ikke hos skurkene. Men det skulle blive endnu bedre.

    Wayne18-09-19 10:15

  • ★★★★★★0

    Jeg genså Watchmen forleden og selvom jeg overall har det helt fint med Snyder, vil jeg bestemt mene, at filmudgaven har sine problemer. Ozymandias skøjter rundt i sin accent, hvilket nok er det største problem på skuespillersiden, selvom jeg også synes at Niteowl burde være lidt tykkere og Silk Spectre er lidt for hot. Den næsten komplette mangel på cigaretter, synes jeg også er lidt et problem, fordi det er i tegneserien med til at understrege at disse mennesker altså er slidte og slet ikke så dynamiske og overmenneskelig, som man ser i fængselsscenen.

    Spilletiden er dog filmen største problem. Selv i Directors Cut-udgaven føles historien virkelig rushed i forhold til tegneserien, hvilket gør at nogle af de gode bifigurer, som bl.a. er med til at understege hvor skør Rorschach er, næsten helt forsvinder ud af historien. Havde Snyder fået lov til at lave en miniserie eller en film i 2-3 dele, ville det klart være en bedre oplevelse.

    Nå ja, at The Comedian faktisk er personen der slår JFK ihjel, føler jeg er noget af en misforståelse af tegneserien.

    Jeg synes dog stadig at den er underholdende og valget af Jackie Earle Haley som Rorschach og Jeffrey Dean som Blake er lige i øjet.

    - - - - 

    Batman Begins har jeg også lidt ord om, nok ikke så overraskende. Selvom jeg synes at det er den bedste af Nolans Batman-film, er den bestemt heller ikke uden problemer. Jeg er ikke specielt vild med at man har blandet Ra's Al Ghul sammen med Henri Ducard, da disse to personer står for vidt forskellige ting i tegneserieuniverset. Ducard er en vigtig del af Waynes træning, men også en person der er vigtig for hans moralske kompas, hvor Ra's i højere grad er en skurk som kan matche Batmans intellekt, noget som ingen af Batman-filmatiseringer har rigtigt har håndteret specielt godt.

    Det "moralske dilemma" synes jeg heller ikke at Nolan slipper specielt godt fra, da han forfalder til præcis samme lette løsning som alle andre Batman-filmatiseringer før og efter: at Batman slår ihjel. Så kan man selvfølgelig bruge de næste 3 timer på at argumentere for, at det ikke er slå ihjel, når man ikke redder en person, men senere i serien slår Batman jo så ihjel igen, såeh, der er lidt et mønster.

    Da jeg så filmen første gang, var jeg på sin vis helt ok med den mere realistiske tilgang til tingene, men altså, det er jo superhelte og uanset hvor god form Wayne er i og hvor godt hans udstyr er, ville han være død indenfor den første uge som Batman, så at man fjerner superkræfter, gør nu ikke filmene mere realistiske. :)

    Zero Cool18-09-19 10:51

    Mit største problem med BB, men endnu mere TDK, selv om jeg holder af dem begge, er netop det “realistiske” aspekt. Det gjorde at et par scener ikke helt fungerede efter hensigten for mig. 

    T. Nielsen18-09-19 10:56

  • ★★★★0

    Begins, den anden bedste superhelte film. Nummer 1 kan du regne ud Wayne :)

    Watchmen overordnet vellykket, men foretrækker forlægget. Den drukner lidt i for mange monologer samt karaktererne gives super evner, som piller lidt af det ordinære ud af dem. 

    Babo18-09-19 14:51

  • ★★★★★★0

    Begins, den anden bedste superhelte film. Nummer 1 kan du regne ud Wayne :)

    Grønne Lygte?

    T. Nielsen18-09-19 15:14

  • ★★★★★0

    Grønne Lygte?

    Ghost Rider 2? 

    Lars!18-09-19 15:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen