Forum - Forum-tråd: Waynes Superheltefilm

Waynes Superheltefilm

  • ★★★★★★0

    31. Deadpool (2016) 7

    Jeg havde, som de fleste, en stor fest med at se Deadpool, som vel bedst kan betegnes som en spoof på universet. Der er referencer til Monty Python, da Deadpool inden den afgørende kamp, samler verdens største våbenarsenal og finder ud af at han har glemt det derhjemme. Vildt underholdende og vanvittigt skægt - ikke mindst på grund af den danske oversættelse. Har dog store problemer med at lande på benene til slut. Men Ryan Reynolds fortjener ros for en engageret gang gags.


    32. Justice League (2017) 7

    Sandsynligvis kommer jeg til at placere denne længere ned ad listen, på et senere tidspunkt. For det er en gang farverig rod. Man kunne tydeligt mærke DC/Warner's panik over Disney/MCU's succes - og løsningen var åbenbart at introducere en bunke helte, uden at give dem en orign historie. Men hastværk er lastværk, og resultatet blev flot men også uden rigtig sjæl. Jeg er nok præget af min glæde ved at se så mange af de gamle helte, samlet. Det er lige før man håber at Disney også køber DC's rettigheder, efterhånden - for Warner passer ikke ret godt på arvesølvet. Jeg savner flere fra den originale besætning, og en voksen i lokalet til at styre løjerne.


    33. Captain Marvel (2019) 7

    Rigtig flot, og rigtig kedelig. Jeg var skuffet da jeg forlod biffen, for det var ikke en film som gav mig lyst til at se mere til MCU's nye - gamle helt. Samuel L. Jackson var et lyspunkt i en film som var flottere end Green Lantern, men som på mange punkter giver mindelser til den.


    34. Defendor (2009) 7

    Ubetalelig Woody Harrelson får mesterlige stryg - gad vide om Kick-Ass skylder noget til Defendor? Har man ikke set den, så er det en lille fin film med god underholdning. Min anbefaling.


    35. Thor (2011) 7

    Jeg havde i den grad set frem til denne, da Thor jo er en af de oprindelige Avengers - og egentlig skuffer den ikke. Især på jorden giver hans manglende kræfter anledning til mange sjove scener, mens det virker lidt tungere i Asgård. Men lovende start, som desværre ikke blev fulgt op i den næste.

    Wayne27-09-19 13:21

  • ★★★★★★0

    Thor er for mig sådan en film, der muligvis aldrig er det store sus, men som er lige hyggelig hver gang man ser den. Tænker den ofte som en “lille” film, der er charmerende og byder på solid underholdning. 

    T. Nielsen27-09-19 13:23

  • ★★★★★★1

    Thor er for mig sådan en film, der muligvis aldrig er det store sus, men som er lige hyggelig hver gang man ser den. Tænker den ofte som en “lille” film, der er charmerende og byder på solid underholdning. 

    Fin sammenfatning, og enig.

    Wayne27-09-19 13:27

  • ★★★★★★0

    26. Chronicle (2012) 8

    Wow - en film, som blæste mig omkuld da jeg så den. Vel det tætteste man kommer på virkeligheden som rammes af superhelte. Gav en følelse af hvordan det må føles at få uventede kræfter, og at forsøge at administrere dem. Det var Tranks direkte billet til at instruere Fantastic Four - som nærmest slog en lovende karriere ihjel.


    27. Doctor Strange (2016) 8

    En af mine mange favoritter. Elskede hans kamp mod okkulte kræfter, som havde mange af 60'ernes psykedeliske visioner. Jeg var lidt loren over Benedict Cumberbatch i rollen, men må indrømme at jeg glemte det helt da filmen rullede. En af de bedste orign film i MCU - selvom det virker en anelse forceret at Strange så hurtigt forvandles til en af verdens største troldmænd. En udvikling der sagtens kunne have fortsat over en film mere. God detalje med bending universe - som ligner noget fra Inception, og Mads Mikkelsen er en fin skurk.


    28. Spider-Man: Homecoming (2017) 8

    Bedste Spidermanfilm, siden Spiderman 2. Masser af overskud og humor, og en Tom Holland som passer som hånd i handske til rollen. Dog er jeg ikke glad for Iron Man's indblanding, og ærgrer mig over at figuren har flyttet sig så meget fra originalmaterialet. Teenage sekvenserne bejler til et yngre publikum, hvilket ikke er nødvendigt. Men alt i alt en lovende start, som ikke helt blev fulgt op i efterfølgeren - og nu ved vi ikke hvad fremtiden bringer, efter kollapset med MCU.


    29. Guardians of the Galaxy Vol. 2 (2017) 7

    Fortsættelsen var ikke nær så energifyldt som den første. Men der er mange lyspunkter - især scenen da Baby Groot får forklaret hvordan han skal aktivere en bombe. Hysterisk sjov scene, som trækkes til det yderste.

    www.youtube.com/watch


    30. Batman v Superman: Dawn of Justice (2016) 7

    Bedste DC, siden Nolan - uden at det siger alt for meget, desværre. Affleck var en bedre Batman, end frygtet og selve filmen har rigtig mange lyspunkter som gav mig troen på at man måske var på rette vej. Snyder undskyldte Supermans ødelæggelser af Metropolis og gav en plausibel grund til heltenes kamp. Men Gotham og Metropolis som nærmest den samme by (what????) - godtnok er de begge et udtryk for New York, men i universet fungerer de som to selvstændige byer. Den fælles kamp mod en ligegyldig fjende til slut, trækker ned mens Batmans kamp i varehuset trækker op.

    Wayne27-09-19 14:06

  • ★★★★1

    især scenen da Baby Groot får forklaret hvordan han skal aktivere en bombe. Hysterisk sjov scene, som trækkes til det yderste.

    Ja, det er sgu en rigtig god og sjov scene.

    Åkepool27-09-19 14:25

  • ★★★★★★1

    Jeg er også ret glad for BvS. Jeg følte ikke rigtigt at Snyder behøvede at undskylde for ødelæggelserne, fordi MoS jo klart viser, at der ikke er tale om en erfaren Superman, men en Superman, som først er begyndt at bruge sine kræfter. Jeg synes klart at Affleck er den bedste liveaction Batman indtil videre.

    Mit primære problem med de film som grundlagde DC's filmunivers er, at man vælger at alle heltene skal være ok med at dræbe.

    Nå ja, Chronicle er nice. Jeg håber at Trank lander på fødderne igen, efter hele balladen i forbindeles med Fantastic Four.

    Zero Cool27-09-19 14:26

  • ★★★★★★0

    Jeg er også ret glad for BvS. Jeg følte ikke rigtigt at Snyder behøvede at undskylde for ødelæggelserne, fordi MoS jo klart viser, at der ikke er tale om en erfaren Superman, men en Superman, som først er begyndt at bruge sine kræfter. Jeg synes klart at Affleck er den bedste liveaction Batman indtil videre.

    Mit primære problem med de film som grundlagde DC's filmunivers er, at man vælger at alle heltene skal være ok med at dræbe.

    Nå ja, Chronicle er nice. Jeg håber at Trank lander på fødderne igen, efter hele balladen i forbindeles med Fantastic Four.

    Hvad synes du om Gotham/Metropolis sammensmeltning?

    Wayne27-09-19 14:32

  • ★★★★★★0

    BvS var et syndigt underholdende omgang rod. Jeg er mere eller mindre enige, selv om den er let at svine til og der også findes dem det konstant gør det.

    T. Nielsen27-09-19 14:38

  • ★★★★★0

    og der også findes dem det konstant gør det.

    Den STINKER!! :) 

    Lars!27-09-19 14:45

  • ★★★★★★0

    Den STINKER!! :) 

    ;-)

    Wayne27-09-19 15:12

  • ★★★★★★0

    Den STINKER!! :) 

    Som jeg sagde:D

    T. Nielsen27-09-19 15:30

  • ★★★★★★0

    21. X-Men: Days of Future Past (2014) 8

    Bryan Singer tilbage som X-Men instruktør, på en billig baggrund. Matthew Vaughn havde lige sammensat et overbevisende forynget cast, som lå klar til genbrug. En af Byrne/Claremont's bedste historier, hvor fremtiden er overtaget af kæmperobotter hvis største mål er destruktionen af mutanter. Gav en mulighed for at bygge bro mellem det gamle univers, og det nye - med Wolverine som eneste fællesnævner. Det var et endegyldigt farvel til det gamle hold, som også var med i den tungeste del af filmen. Gode scener, da Wolverine vender tilbage til sit yngre jeg - og især som nævnt i introduktionen til Quicksilver og scenen hvor tiden står stille.


    22. X-Men 2 (2003) 8

    Længe bedste X-Men på film - men siden overgået af både Singer selv, Vaughn og Mangold (Logan). Stadig en fest at se. Magneto er selvfølgelig ikke fanget længe.


    23. X-Men (2000) 8

    Vildt at denne film er havnet, så langt nede ad listen - et klart bevis på at superheltefilm har opnået en accept man bare kunne drømme om ville ske, og at barren stadig sættes højere for kvalliteten. Fantastisk at se en af de vigtigste helte sammenslutninger på film. Patrick Stewart var genial som Professor Charles Xavier - generelt var der ikke en finger at sætte på castet. Damn, bliver nødt til at se hele serien igen snart. 


    24. Unbreakable (2000) 8

    Superhelt. Ja, uden tvivl. Vi har en helt med helt specielle kræfter, som overlever alt - vi har hans modsætning, som søger en konfrontation. M. Night Shyamalan har skuffet mange gange - men ikke i denne. Split, som endte med at komme i familie med "Unbreakable" er også en stor fornøjelse - men den kan jeg personligt ikke se på denne liste, og Glass beviste at Shyamalan stadig farer forvirret rundt, uden mål og mening.


    25. The Crow (1994) 8

    Filmen som egenhændigt gav Brandon Lee næsten samme legende status, som farmand Bruce. Den blev hans sidste, da han døde under optagelserne på grund af en fejl med et skydevåben. Ironisk nok handler filmen om en mand som bliver dræbt og vender tilbage for at hævne sit og hans forlovedes mord. Smuk og flot film, hvis hype dog næppe havde været så stor hvis Lee selv ikke var død. Forståeligt nok er den senere forsøgt genoplivet og videreført, uden særlig succes. Brandon Lee blev kun 28 år, og lagde ekstra lag til myten om familien Lee - Bruce døde som 32 årig. Skal man lige slutte Brandon af, så har han en fin rolle i Showdown in Little Tokyo som bestemt er et gensyn værd.

    Wayne29-09-19 07:23

  • 1

    Jeg synes at X og X2 muligvis er de to bedste indenfor sin genre. Især X2, som jeg til gengæld med sikkerhed kan sige har den bedste introsekvens.

    Whispering Horse29-09-19 08:07

  • 1

    24. Unbreakable (2000) 8

    Superhelt. Ja, uden tvivl. Vi har en helt med helt specielle kræfter, som overlever alt - vi har hans modsætning, som søger en konfrontation. M. Night Shyamalan har skuffet mange gange - men ikke i denne. Split, som endte med at komme i familie med "Unbreakable" er også en stor fornøjelse - men den kan jeg personligt ikke se på denne liste, og Glass beviste at Shyamalan stadig farer forvirret rundt, uden mål og mening.

    Min yndlings superheltefilm! Og så er jeg også rigtig glad for X2.

    Neranders29-09-19 10:50

  • ★★★★1

    Unbreakable er en af de få i genren jeg elsker. 

    Babo29-09-19 11:17

  • ★★★★★★0

    Min yndlings superheltefilm! Og så er jeg også rigtig glad for X2.

    Bestemt en værdig film i genren, og min favorit blandt Shyamalans film.

    Wayne29-09-19 15:16

  • 1

    Bestemt en værdig film i genren, og min favorit blandt Shyamalans film.

    Jep, og jeg er enig i at det er den bedste Shyamalan. Split var fin, men Glass forfærdelig.

    Neranders29-09-19 15:17

  • ★★★★★★0

    Jeg kunne såmænd godt lide Unbreakable. Men bliver aldrig helt vild med den. Der er nogle ting der vitterligt rocker min oplevelse den forkerte vej. Men præmissen for historien er fantastisk. Split overraskede mig positivt, selv om den grundlæggende intet særligt er. Glass var så desværre en stinker. Lidt synd, hvis man vil se filmene som en trilogi. Det behøver man så heldigvis ikke:)

    T. Nielsen29-09-19 15:25

  • ★★★★★★0

    Jeg kunne såmænd godt lide Unbreakable. Men bliver aldrig helt vild med den. Der er nogle ting der vitterligt rocker min oplevelse den forkerte vej. Men præmissen for historien er fantastisk. Split overraskede mig positivt, selv om den grundlæggende intet særligt er. Glass var så desværre en stinker. Lidt synd, hvis man vil se filmene som en trilogi. Det behøver man så heldigvis ikke:)

    Jeg synes at temaet, med manden lavet at “glas”, som søger sin modpol, er helt genialt udtænkt. Og dens udspring i tegneserieverdenen, hvor der skal være en ærkefjende holder også.

    Wayne29-09-19 15:43

  • ★★★★0

    Jeg nyder virkelig Split og nød Glass også, selvom den står ret svagt nu flere mdr efter og har ikke følt behov for flere syn. Men fandt nu ikke det var en stinker. Nu er jeg også ret begejstret for Night, mere end mange herinde. 

    Babo29-09-19 15:44

  • ★★★★★★1

    Jeg synes at temaet, med manden lavet at “glas”, som søger sin modpol, er helt genialt udtænkt. Og dens udspring i tegneserieverdenen, hvor der skal være en ærkefjende holder også.

    Deri jeg jeg jo enig. 

    T. Nielsen29-09-19 15:45

  • ★★★★★★0

    nød Glass også, fandt nu ikke det var en stinker. 

    Jeg finder lidt trøst i de sætninger:D Det er positivt ment Babo.

    T. Nielsen29-09-19 15:47

  • ★★★★★★0

    20. Captain America: The First Avenger (2011) 8

    Ikke alle har åbenbart den store kærlighed for Cap's orign historie. Personligt fandt jeg fra første gennemsyn, at den fungerede næsten perfekt. Cap skal have den personlige drivkraft, som gør at han altid vil stå op og kæmpe mod uret - uanset om overmagten er for stor. Han er som DC's superman altid på de svages side - og altid med en uplettet moral. Men selvfølgelig er han bedst, da han efter transformationen sætter efter en flygtende morder til fods - og i krigen, med The Howling Commands. Joe Johnston lavede bestemt en godkendt film, men blev alligevel vraget til fortsættelsen - hvilket gav os Russo brødrene og en endnu bedre film. Måske gav tilbageblikket en kitchet følelse, men det gjorde kun noget godt for mig.

    Wayne30-09-19 08:39

  • ★★★★★★0

    En side af mig elsker den første CA. Dens retrostil er lige mig. Men jeg har altid fundet der var noget trægt ved afviklingen af historien, som er mig svært forklarligt. 

    T. Nielsen30-09-19 08:45

  • ★★★★★★0

    19. Black Panther (2018) 8


    Begejstringen for denne film nåede overraskende højder. Begivenhederne i Captain America, Civil War havde introduceret os til en virkelig interessant mørk superhelt – så forventningerne var høje.
    For mig er det mere formen, end indholdet, som gør filmen til noget særligt. Der er et ”lilla skær” over den – og tilsat et unikt lydspor og teknologiske landvindinger, man kun kan drømme om – blev oplevelsen anderledes, end skabelonen.


    Historien, til gengæld, var der ikke meget at skrive hjem om – og særligt slutningen, blev helt som forventet.

    Wayne30-09-19 09:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen