Forum - Forum-tråd: Agents of Shield - It's a Magical Place

Agents of Shield - It's a Magical Place

  • ★★★★★0

    Jeg mangler kun den store finale, men fordi sidste disk ikke virkede kan jeg lige umiddelbart - og irriterende nok - ikke kommentere på det afsluttende opgør mellem Shield teamet og Hydra. Jeg har dog bestilt sæson 1 igen sammen med sæson 2 og 3. :)

    Sæson 1 starter noget svagt ud og de første 4-5 afsnit er historiemæssigt ikke super fængende bortset fra, at man bliver introduceret for teamet og ser deres forskelligheder og fælles træk.

    Clark Gregg som Agent Coulson er afgjort min favorit. Han hviler godt i sig selv og udstråler en karismatisk attitude som er seriøs uden heldigvis at være teatralsk eller højtravende.

    Dernæst er jeg helt vild med Cloey Bennett som superhackeren Skye. Ud over at spille godt og være herlig kæk og charmerende, er hun også den karakter der har mest kød på sin rolle, og i den jagt hun er på for at opklare sin mystiske fortid, får hun rig mulighed for at komme hele følelsesregisteret igennem, hvilket Bennett formår at udstille med stor overbevisning.

    Så er der machomanden Grant Ward, der bliver herligt cool spillet af Brett Dalton. Han gør det også godt, så det var næsten ikke til at bære, da han viser sig at være noget af en lurendrejer.

    Dem på teamet jeg umiddelbart brød mig mindst om, var de to nørder Fitz og Jemma fra laboratoriet og så Ming Na Wen der spiller Melinda May. Fitz og Jemma som comic relief fungerede slet ikke i starten, hvor replikkerne så heller ikke var særlig godt skrevet. Det blev dog væsentligt bedre senere hen særligt fordi, at de to karakterer fik meget mere at lave og dermed pludselig føltes som rigtige karakterer frem for blot comic relief. I det afsnit hvor der var et spøgelse ombord på flyet, fik de to eksempelvis virkelig lov til at shine.

    Ming Na Wen oplevede jeg i starten som værende kvindernes svar på Steven Seagal og hun irriterede mig helt vildt. Men også hende er jeg tøet op overfor efterhånden, som man har fundet ud af hvad der skyldes hendes hårde facade. 

    Efterhånden som afsnittene er skredet frem har man mere og mere fået fornemmelsen af, at det er et team der gør alt for hinanden, hvilket jeg synes er rigtig fedt. Og kombineret med at de forskellige Mission Impossible-agtige opgaver er blevet bedre, og man også er blevet introduceret for de klassiske skurke Hydra, samt en masse referencer til MCU filmserien - som hænger solidt sammen med historierne i tv-serien - har "Agents of Shield: efter en sløv start udviklet sig til at være fremragende underholdning.

    Dette bliver så desuden lige toppet yderligere af et par herlige gæsteroller, der bl.a. tæller J. August Richard ( Gunn fra "Angel") som Deadlock og Patton Oswald som nørdet agent, samt ikke mindst en herlig præstation af gode gamle Bill Paxton som igen igen sparker røv som lusket agent. Jeg fik et stort smil på læben, da han dukkede op. :)

    Mine yndlings-afsnit indtil videre er det med toget, hvor man ser missionen fra flere forskellige synsvinkler og tidsperioder. Det synes jeg var ret genialt skrevet og instrueret. Og så det afsnit der foregår i bunkeren, hvor Coulson endelig finder ud af den grufulde hemmelighed bag hans tilbagevenden fra de døde.

    Fortsættelse følger når jeg får mine bestillinger hjem, så jeg kan få skrevet lidt om den store finale i sæson 1. :)

    NightHawk 2-10-19 14:37

  • ★★★★★1

    Like I Said, Tahiti, it’s a magical place :)

    Og Jemma skal du nok tø op for senere hen, hun får nogle stærke og et af hendes bedste afsnit senere hen. Dalton... jeg siger ikke mere :)

    Elwood 2-10-19 16:22

  • ★★★★★1

    Like I Said, Tahiti, it’s a magical place :)

    Og Jemma skal du nok tø op for senere hen, hun får nogle stærke og et af hendes bedste afsnit senere hen. Dalton... jeg siger ikke mere :)

    Elwood, jeg kan faktisk godt lide hende på nuværende tidspunkt. Det var kun i starten, at hun irriterede mig. Men jeg tænker, at der blot var fordi, at karakteren var svagt skrevet til at begynde med. :)

    Ja , det bliver spændende at se, hvad der sker i finalen. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til et storslået opgør. :)

    NightHawk 2-10-19 20:25

  • ★★★★★1

    Elwood, jeg kan faktisk godt lide hende på nuværende tidspunkt. Det var kun i starten, at hun irriterede mig. Men jeg tænker, at der blot var fordi, at karakteren var svagt skrevet til at begynde med. :)

    Ja , det bliver spændende at se, hvad der sker i finalen. Der er i hvert fald lagt i kakkelovnen til et storslået opgør. :)

    Ja som sagt i starten er det mest Coulson der er godt skrevet, også fordi vi jo allerede kender lidt til ham fra Marvel filmene, men der introduceres hele tiden nye folk, udover det faste cast, og jeg vil glæde mig til at følge din oplevelse med dem og deres udvikling, og ser xtra meget frem til du møder Kyle Macklacklan og John Hannh i deres sæsoner.

    Jeg var også ret glad for den måde de nærmest deler en hel sæson op i forskellige story arch's, som især er ret tydeligt i de senere sæsoner.

    Elwood 2-10-19 21:23

  • ★★★★★★1

    Du har bestemt noget at se frem til, ikke alt er lige godt - men det er perfekt når vi ikke ved alt, og kommer i tvivl. De første 4 sæsoner er de bedste. I 5 sæson mister det lidt jordforbindelsen, både i overført - og reel betydning.

    Det gjorde at jeg ikke kom igang med den 6, og formodentlig sidste omgang - men selvfølgelig skal den afsluttes.

    Men som sagt, der er meget godt i vente :-)

    Wayne 3-10-19 08:44

  • ★★★★★0

    Du har bestemt noget at se frem til, ikke alt er lige godt - men det er perfekt når vi ikke ved alt, og kommer i tvivl. De første 4 sæsoner er de bedste. I 5 sæson mister det lidt jordforbindelsen, både i overført - og reel betydning.

    Det gjorde at jeg ikke kom igang med den 6, og formodentlig sidste omgang - men selvfølgelig skal den afsluttes.

    Men som sagt, der er meget godt i vente :-)

    Det lyder godt . Jeg vil da bestemt glæde mig til de kommende sæsoner. :) 

    Når jeg er gået igang med en serie, så plejer jeg også at se den færdig på trods af,:at serien evt. falder i kvalitet. Jeg følger eksempelvis stadig med i "Supernatural", der stopper efter sæson 15! Og "The Walking Dead" følger jeg også med i selvom, at jeg her dog her har taget mig selv i flere gange at tænke hvorfor jeg gør det, når nu serien efterhånden er gået totalt i selvsving rent handlinsmæssigt. 

    NightHawk 4-10-19 15:47

  • ★★★★★0

    Jeg forbløffes stadigvæk over Supernatural har kørt så lang tid :)


    Elwood 4-10-19 16:12

  • ★★★★★★0

    Det lyder godt . Jeg vil da bestemt glæde mig til de kommende sæsoner. :) 

    Når jeg er gået igang med en serie, så plejer jeg også at se den færdig på trods af,:at serien evt. falder i kvalitet. Jeg følger eksempelvis stadig med i "Supernatural", der stopper efter sæson 15! Og "The Walking Dead" følger jeg også med i selvom, at jeg her dog her har taget mig selv i flere gange at tænke hvorfor jeg gør det, når nu serien efterhånden er gået totalt i selvsving rent handlinsmæssigt. 

    Vildt. Lyder næsten helt OCD :-) Når der ellers er så meget andet.

    Wayne 4-10-19 16:16

  • ★★★★★0

    Jeg forbløffes stadigvæk over Supernatural har kørt så lang tid :)


    Ja, det er faktisk ret vildt, når man tænker på, at serien var i stor krise i sæson 6 og især 7. Men fra sæson 8 vendte bøtten på magisk vis, bl.a. via en ny showrunner og det at der blev introduceret en række nye tiltag til den overordnede mytologi - bl. a. fik brødrene en slags Bat Cave, der bød på flere mystiske hændelser. Og så fik de også den altid skønne Felicia Day med i en birolle, hvilket bestemt også hjalp på tingene.

    Det var som om, at serien fik et nyt ebergiboost her og det var også en væsentlig årsag til; at jeg holdt fast i serien. Der har selvfølgelig været udsving på kvalitetsskalaen siden da, men de har overordnet set været i stand til næsten at bringe serien tilbage til dens storhedstid i sæson 1-5.

    Og så har "Supernarural" også en af de mest loyale fanbaser plus det, at Jared Padelecki og Jensen Ackles har været utrolig dygtige til at pleje deres fans, hvilket alt sammen har hjulpet på opbakningen til serien og til at den har kunnet køre i så lang tid. :)

    NightHawk 4-10-19 16:51

  • ★★★★★0

    Vildt. Lyder næsten helt OCD :-) Når der ellers er så meget andet.

    Det er det dog ikke. :) Men hvis en serie tidligere har været fremragende at følge med i og jeg har holdt af karakterene og deres prøvelser, så har jeg også svært ved bare at stoppe igen. I nogle tilfælde vender bøtten som sagt, mens det i andre tilfælde bare er et stødt og roligt fald i kvalitet som "The Walking Dead". Men nu har jeg fulgt trofast med her, så jeg vil gerne se hvad det hele slutter med også selvom, at det periodevis er svært at være positivt stemt.

    Det med at der er så meget andet til rådighed på serie-markedet, har jeg også hørt før, men det argument har jeg nu aldrig kunnet følge med mindre man har børn og tiden er knap. Jeg kan i hvert fald sagtens selv finde tid til både nye serier, samt de af den slags kvalitetsmæssigt svingende serier som "Supernatural" og The Walking Dead"  :)

    NightHawk 4-10-19 17:02

  • ★★★★★0

    Jeg fulgte trofast Burn Notice da jeg så den, med i sidste sæson tog de så en dramatisk drejning jeg havde svært ved at vænne mig til det, så jeg endte med at holde en flere års lang pause fra den før jeg for par år siden sidste eller forige år fik set den hel færdig, og selv om jeg virkelig ikke brød mig om dens drejning i starten af den sidste sæson så sluttede den ganske godt, med en afslutning der referede hel til første afsnit.

    AOS startede også ud som en run of the mill, men Sæson 2 begyndte at vise nogle andre egenskaber, end jeg havde set før, og da jeg sad og så sidste frame fra Season 4 med John Hannah, var jeg så imponeret over alle writerne bag, det som startede som en ganske simpel Marvel Spinoff Serie med den karismatiske Clark Gregg.

    Elwood 4-10-19 17:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen