Jeg ser også film anderledes nu, end da jeg stod i Blockbuster og med høje forventninger hev de nye premierefilm ned fra hylden - 3 for 150 kr., eller hvor meget det nu var. Og det var meget sjældent, at jeg ikke fik set alle 3 film eller gav op undervejs. I dag kan jeg slet ikke følge med i alle de ting, der kommer på Netflix osv. Det drukner simpelthen. Hvis jeg i dag ser frem til noget, er det som regel en ny sæson af en favoritserie.
Hvis vi går endnu længere tilbage, kan jeg også huske, at jeg glædede mig til at se den eller den film om aftenen, hvis den kom på tv, og jeg ikke havde set den før. Hvis jeg i dag ser film på flow-tv, er det, hvis jeg tilfældigt zapper hen på noget.
Det er et sjovt fænomen, synes jeg. Udvalget er nærmest eksploderet, og tilgængeligheden har aldrig været bedre, og alligevel er vi mange, der føler, at det ikke er blevet spor nemmere at finde noget at se.
Vi bliver nærmest overvældet og handlingslammede af de mange valgmuligheder.
I virkeligheden mangler der måske nogen til at kuratere indholdet? Men det er selvfølgelig ikke i streamingtjenesternes interesse (Netflix fjernede jo brugerkarakterne af samme årsag).
Det er vildt, hvor meget det har udviklet sig. Jeg kan også huske dengang i monopoltiden, hvor der kun blev sendt en enkelt, måske to film om ugen, og man ofte så, hvad der kom, fordi der ikke var andet. Eller når man planlagde, hvad man skulle se ud fra programmet "Næste uges TV". Tænk at DR havde et særskilt program, der viste klip og omtalte, hvad der ville blive vist i den kommende uge.
Og leje-video var en sej fravælgelsesproces (og ofte en forhandling), hvor man stensikkert så det, man havde taget med hjem - ikke mindst fordi det faktisk var en halvdyr fornøjelse at leje videofilm (i 80'erne matchede lejepriserne på nye film jo ofte billetpriserne i biograferne).
Flash-forward til i dag, hvor jeg kan springe rundt mellem tre ting på Netflix, fordi min opmærksomhed er smadret, eller i hvert fald hårdt ramt, af for mange hurtige dopamin-fix fra spil, sociale medier og whatnot og konstant kræver at blive belønnet.
Derfor holder jeg også stædigt fast i biografen, fordi jeg simpelthen får mest ud af at se film i et distraktionsfrit miljø.