"Spotlight" sejrer ved årets Oscar-uddeling

De to danske film, "Krigen" og "The Look of Silence", måtte gå tomhændede ved årets Oscar-uddeling, hvor "Spotlight" vandt prisen for Bedste film. Selvom "Spotlight" vandt hovedprisen ved ceremonien, blev "Mad Max: Fury Road" showets helt store vinder. Actionbraget vandt hele seks priser, heriblandt prisen for Bedste klipning og Bedste kostumer.

"The Revenant", som mange havde udråbt som showets helt store favorit, måtte nøjes med priserne for Bedste instruktør, Bedste fotografering og Bedste mandlige hovedrolle til Leonardo DiCaprio. De øvrige skuespilpriser gik til Brie Larson for "Room", Mark Rylance for "Spionernes bro" og Alicia Vikander for "Den danske pige". Prisen for Bedste originale musik gik til den 87-årige komponist Ennio Morricone, der dermed blev den ældste Oscar-vinder nogensinde.

 

Her kan du se alle Oscar-nattens vindere:

Bedste film: "Spotlight"

Bedste mandlige hovedrolle: Leonardo DiCaprio ("The Revenant")

Bedste kvindelige hovedrolle: Brie Larson ("Room")

Bedste mandlige birolle: Mark Rylance ("Spionernes bro")

Bedste kvindelige birolle: Alicia Vikander ("Den danske pige")

Bedste instruktør: Alejandro G. Iñárritu ("The Revenant")

Bedste originale manuskript: "Spotlight"

Bedste adapterede manuskript: "The Big Short"

Bedste animationsfilm: "Inderst inde"

Bedste ikke-engelsksprogede film: "Sauls søn"

Bedste dokumentarfilm: "Amy"

Bedste fotografering: "The Revenant"

Bedste klipning: "Mad Max: Fury Road"

Bedste originale sang: "Writing’s On the Wall" – "Spectre"

Bedste originale musik: Ennio Morricone ("The Hateful Eight")

Bedste lydklipning: "Mad Max: Fury Road"

Bedste lydmixing: "Mad Max: Fury Road"

Bedste scenografi: "Mad Max: Fury Road"

Bedste makeup og hår: "Mad Max: Fury Road"

Bedste kostumer: "Mad Max: Fury Road"

Bedste visuelle effekter: "Ex Machina"

Bedste live-action-kortfilm: "Stutterer"

Bedste animerede kortfilm: "Bear Story"

Bedste korte dokumentarfilm: "A Girl in the River: The Price of Forgiveness"

 

Kommentarer

"Spotlight" sejrer ved årets Oscar-uddeling

  • ★★★★0

    “Den havde jeg ikke lige set komme”. Spotlight er et glimrende, velspillet, traditionelt drama. I love that shit. Den burde dog ikke have fået titlen i år. Jeg ville have sagt Revenant indtil i går, hvor jeg genså Steve Jobs, som jeg mener er årets bedste. Både mht. film, skuespiller og manuskript. Jeg tror, jeg smed en 9’er efter den første gang, men jeg giver den gerne en 10’er. Den er simpelthen blændende.

    Bruce29-02-16 09:43

  • ★★★★★0

    Jeg er lidt målløs over, at Spotlight vandt. Ikke fordi det er en dårlig film, men ingen havde regnet med det. Også en pudsig tavshed der opstod blandt publikum, da vinderen blev annonceret. Havde personligt håbet på The Revenant eller Mad Max, men sådan går det. Endnu mere pudsigt er dog Sam Smith, der vinder med en af de værste Bond-sange nogensinde.

    Derudover var Chris Rock en overraskende habil vært. Lidt for mange #oscarssowhite jokes, men jeg godkender det nu alligevel. Fedt at et tidligere Black Flag medlem vandt en Oscar for lyd, og endnu federe at Mad Max blev aftenens helt store vinder og endnu endnu federe at Leo endelig fik sin Oscar. All in all - helt fint show med et par overraskelser undervejs. Og Ali G for pokker! 10 af 10!

    David Lund29-02-16 09:44

  • ★★★★0

    Det er jo ikke fordi det kommer som et chok at Spotlight vandt. Den var jo ligesom med i kapløbet og blandt favoritter. Jeg synes det var helt i orden. Den er sublimt drejet sammen, hvor The Revenant står mere som en cinematisk oplevelse, men historien hænger ikke helt ved. Jeg var dybt berørt af Room, som var en helt fantastisk film. 

    Men fedt for Mad Max og de mange tekniske priser. 

    Babo29-02-16 09:53

  • ★★★★★★0

    David, har Chris Rock ikke været vært tidligere?

    Zero Cool29-02-16 09:57

  • ★★★★★0

    Babo, var den virkelig? Måske har jeg ikke fulgt godt nok med i år, for jeg har ikke set nogen udpege filmen som favorit. Syntes alle sagde den stod mellem The Revenant og The Big Short.

    Bruno, jo. Kan ikke huske hvornår, men det er nogle år tilbage. Dengang fandt jeg ham ikke særlig god.

    David Lund29-02-16 10:01

  • ★★★★0

    Spotlight var bookmakernes favorit. 

    Babo29-02-16 10:21

  • ★★★★★0

    Vi kigger nok forskellige steder i så fald, Babo. Jeg har, som sagt, ikke set den som favorit nogen steder - heller ikke hos bookmakerne. Men der er jo så vanvittigt mange forskellige meninger om den slags.

    David Lund29-02-16 10:52

  • ★★★★★★0

    Indholdsmæssigt lyder Sporlight jo som en typisk Oscar vinder, med dens "vedkommende" tema. Så på den måde burde det næppe overraske. 

    Om den så om 10 år er en af de mange lidt "glemte" vindere, mens et par af de andre nominerede står som cinematiske klassikere, må tiden jo vise. 

    T. Nielsen29-02-16 11:07

  • ★★★★★0

    Jojo, Spotlight fejler ingenting, og jeg brokker mig såmænd ikke selvom jeg havde andre personlige favoritter. De fleste sagde jo også, at kampen stod mellem The Revenant, The Big Short og Spotlight, men de mennesker jeg fulgte, valgte så i sidste ende at sortere Spotlight fra som mulig vinder i sidste ende, da The Big Short var den mere typiske Oscar-vinder imens The Revenant stod som den mere kunstneriske af slagsen. Jeg er nu bare mest glad for, at det ikke var The Big Short der vandt, da jeg anser den som den mindst værdige af de tre.

    David Lund29-02-16 11:30

  • ★★★★★★0

    Før showet var Spotlight vel 2. favorit til at vinde, men som aftenen skred frem, var det lidt overraskende. Det sker meget sjældent, at en bedste film får så få andre priser. 

    Den mandlige TV2-vært havde dog en forklaring: AMPAS har lavet om på reglerne for, hvordan stemmer bliver talt op. Stemmerne er vægtede, og hvis f.eks. Spotlight på 2. og 3. pladsen  på alle lister, mens The Revenant har delt vandene, så kan Spotlight godt vinde over The Revenant.

    Alt i alt et fint show - lidt på sikker grund, men det blev aldrig kedeligt. Der var en generel hyggelig stemning hele vejen igennem, og Chris Rock var god.

    Jeg har dog to ankepunkter - som jeg har haft lige siden, de ændrede det:

    1) Jeg synes, det er så pisseærgerligt, at honorary awards bliver gjort på den måde. Jeg savner at se stående ovationer for folk som Sidney Portier, Kirk Douglas osv.

    2) Jeg kan godt se det politiske korrekte aspekt i, at folk skal have lige meget tid under In Memoriam. Men igen - det var bare federe dengang man lavede længerevarende hyldester til enkelte personer. 

    og en lille bi-ting: 45 sekunder er for kort tid til en tale. Stort set alle var ved at gå over tid, men selvfølgelig kan det jo være, at hvis de fik 55 sekunder, så vil de stadig gå over tid.

    Guldager29-02-16 11:30

  • ★★★0

    Fedt at der var så meget diversitet i hvilke film der trak en pris hjem, at Mad Max træk læsset rent teknisk - og at Spotlight vandt for bedste film, som egentlig er det mest fortjente IMHO, nu The Revenant trak tre af de store. 

    Dolphinfriendly29-02-16 13:10

  • ★★★★0

    Føler I andre, at Oscar gerne må gå tilbage til 5 nomininerger som før i tiden?

    Babo29-02-16 13:25

  • ★★★★★0

    Ikke jeg. De mange nomineringer gør plads til annerkendelse af flere film, hvor især genrefilm er blevet overset før i tiden.

    David Lund29-02-16 13:38

  • ★★0

    Vi kigger nok forskellige steder i så fald, Babo. Jeg har, som sagt, ikke set den som favorit nogen steder - heller ikke hos bookmakerne. Men der er jo så vanvittigt mange forskellige meninger om den slags.

    Babo har ret :)

    "I løbet af den seneste måned har tre forskellige film oplevet at være klare favoritter til Oscaren for "bedste film". Det er ifølge NordicBet en højst usædvanlig oddsudvikling.

    Da NordicBet i midten af januar åbnede for spil på begivenheden var det med dramaet Spotlight som relativt klar favorit til odds 1,85. Der gik dog ikke længe, før oddsene måtte justeres kraftigt.

    Massive indskud på 'The Big Short´ sendte finans-thrilleren fra odds 9 til odds 1,85, mens Spotlight-oddset steg til 2,20. Og senest er strømmen så vendt til fordel for 'The Revenant'. Leonardo DiCaprio-dramaet startede i odds 2,75, men er i dag storfavorit til odds 1,45 hos Nordicbet."

    www.betxpert.com/artikel/academy-awards-2016-her-er-oscar-favoritterne

    Michael Andersen29-02-16 13:40

  • ★★★★0

    David: Det kan jeg godt give dig ret i, men samtidig føler jeg det er lidt på en billig baggrund, de får anerkendelse. De har jo ingen chance, når det kommer til stykket. Det er jo højst 2-3 film der dyster om prisen. 

    Babo29-02-16 13:50

  • ★★★★★0

    Babo - jeg synes nomineringerne er et stort skulderklap, og ikke billigt overhovedet. Hvis vi skal holde det til f.eks. 3 nomineringer (det er jo sjældent flere der reelt set kæmper om den mest eftertragtede pris), ville det ikke vise særlig stor diversitet hos akademiet. Desuden gør det, at en film der er Oscar-nomineret, kan trække lidt flere folk i biografen eller blot til salg på hjemmemarkedet, og det er Hollywood vel generelt også meget interesserede i.

    David Lund29-02-16 14:26

  • ★★★★0

    Det med de op til 10 nomineringer er jo først og fremmest noget, Oscar-akademiet har gjort for at tiltrække flere seere. Jeg mener, at det blev indført, efter "The Dark Knight" - som jo var sindssyg populær blandt publikum - ikke blev nomineret for bedste film.

    chandler7529-02-16 14:50

  • ★★★★★0

    Michael Andersen, som jeg læser det, har vi vel begge ret?

    David Lund29-02-16 14:53

  • ★★★★0

    David

    Alt det er åbenlyst. Men jeg synes ikke det er så spændende og indskrænke det til 5 bedste, synes jeg gør kampen lidt mere spændende. Jeg føler også visse film nomineres, bare for nomineringens skyld. 

    Babo29-02-16 15:28

  • ★★★★★★0

    De nomineres, fordi de har fået nok stemmer...så der er jo ikke nogen, der bliver nomineret bare for nomineringens skyld. 

    Dog er det ikke så mange stemmer, de skal have, som man kunne tro: www.thewrap.com/oscar-numbers-many-votes-take-get-nomination/

    Det gør mig ikke så meget, om det er 5 eller 10 film. Men hvilke 3 film tror I, der fik færrest stemmer?

    • Spotlight
    • The Revenant
    • The Big Short

    Var nok dem med flest stemmer, men hvad med de to sidste? Jeg tænker Bridge of Spies og Mad Max...

    Guldager29-02-16 15:41

  • ★★★★★0

    Ja, "The Revenant" var stadig bookmakernes favorit, skarpt forfulgt af "Spotlight" til gengæld, som var en reel konkurrent(og endda vandt).

    Og som Skeloboy er inde på, så er det nok afstemningsmåden, der gør at "Spotlight" snupper den. "The Revenant" var formenligt nr. 1 på flere lister end nogen anden film, men dem der ikke havde den på den plads, havde den næppe på 2. eller 3. pladsen, hvorimod at "Spotlight" udover at være nr. 1 på manges lister, også lå højt placeret på de andres lister, og dermed snuppede deres stemmer.

    Kruse29-02-16 15:39

  • ★★★★0

    Jeg synes, det giver mere mening at kåre den film, der ligger som de flestes nummer 1, fremfor denne fremgangsmåde, eller er det bare mig...?

    chandler7529-02-16 16:14

  • ★★★★0

    De har jo udvidet listen for at give flere film mulighed, så selvfølgelig har disse film også fået deres stemmer, men de har reelt ikke en chance, særligt måske dem, der ikke er nomineret for instruktion (som stadig kun består af 5 film). Som det er nu, er det for mig langt mindre spændende, da man nemt kan afskrive 5 eller flere titler ud af 10. 

    Babo29-02-16 16:28

  • ★★★★★1

    Jeg synes, det giver mere mening at kåre den film, der ligger som de flestes nummer 1, fremfor denne fremgangsmåde, eller er det bare mig...?

    Det er jeg helt enig i. Med den nuværende metode giver det en fordel til film der er vellidt blandt mange, fremfor de film der fremkalder de stærkeste følelser. Og jeg vil vove at påstå at sidstnævnte ofte er dem der får det stærkeste eftermæle. Til gengæld slipper vi for at en ny "Crash" vinder bedste film.

    Jeg foretrækker dog også at de vendte tilbage til det tidligere system.

    Kruse29-02-16 16:38

  • ★★★★★0

    Jeg synes, det giver mere mening at kåre den film, der ligger som de flestes nummer 1, fremfor denne fremgangsmåde, eller er det bare mig...?

    Også helt enig! Den bedste film bør i hvert fald ikke være den, der ender på de flestes liste som nummer 2 eller 3 (eller endnu lavere) - blot for at vende retorikken på hovedet.

    David Lund29-02-16 17:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen