Et kort svar vil være at han er nærig. Newcastle har en god økonomi og er blandt de rigeste klubber i England, som er i top 10 i England og top 20 i verden hvad angår indtægter. Alligevel deres ejer Mike Ashley ikke være villig til at spendere på gode spillere.
Det seneste eksempel er at de ikke kunne blive enige med Benitez om en kontraktforlængelse, både på grund af økonomien men også fordi Benitez ikke kunne få nogle garantier på markante investeringer til spillertruppen. Benitez var allerede tæt på at smutte sidste sæson, men blev pga. klubben og den fans. Men Mika Ashley har i mange år ikke investeret tilstrækkeligt i truppen eller managers inden de fik Benitez. Derudover har han også forsøgt at sælge klubben i de sidste par år. Så sent som i sommers var der rygter om at et salg nærmest bare en underskrift undervejs, men det er stadigvæk ikke blevet til noget. Så fans af klubben er mildest talt ikke så begejstrede for ham, da de ikke mener han virker interesseret i klubben og ikke engang har været i stand til at få den solgt. Han har bogstaveligt talt forsøgt at sælge klubben de seneste 11 år.
Newcastle har ligeså god økonomi som West Ham og Everton og bedre end for eksempel en klub som Leicester, så det er forståeligt at de er frustrerede, da de har potentialet til at være en top 6 - 8 klub.
Tak for svaret. :)
Jeg kender godt Newcastle som klub på den måde, at jeg har bidt mærke i deres resultat-mæssige bedrifter, hvor de tilbage i 90'ene bl.a. var tæt på at vinde mesterskaber med Kevin Keegan som træner. Og så var Allan Shearer jo en fantastisk målscorer for klubben husker jeg, samt at Benitez her i deres resultat-mæssigt svagere periode har været en rigtig god træner for dem. Men alt det der foregår i kulissen har jeg aldrig interesseret mig for eller sat mig ind i, så derfor er det ret spændende og interessant at høre om de konflikter, der har været på de indre linjer.
Jeg håber da for dem, at de snart slipper af med Mike Ashley, for han lyder da til at være helt uduelig til at stå i spidsen for klubben. Kan derfor sagtens forstå, at Benitez vil væk. Den slags forhold kan man jo ikke arbejde under som træner, hvis man gerne vil løfte klubben tilbage i toppen og spille med om de sjove placeringer.
Det er alligevel vildt - for mit vedkommende - at høre at Newcastle har en bedre økonomi end Leicester. Det havde jeg godt nok ikke troet, især fordi at Newcastle jo i en længere periode slet ikke har fremstået som en klub af den kaliber.