Jeg burde nok give Discovery en chance mere. Men jeg syntes ærligt talt at denne serie var for dyster for en Star Trek serie. Hvilket ikke giver så meget mening, holdt op imod truslerne som Borg og the Dominion tidligere har bragt til universet.
Trailer: Ny "Star Trek: Discovery"-trailer viser os "Star Trek"-universets fjerne, dystre fremtid
Rumskibet Discovery rejser dristigt hen, hvor ingen "Star Trek"-serie hidtil har været...
...nærmere bestemt det 32. århundrede. Vi advarer lige mod SPOILERS til de forrige sæsoner af "Star Trek: Discovery".
Læs: Moovys Blu-ray-anmeldelse af "Star Trek: Discovery" - Sæson 1.
De første to sæsoner af "Star Trek: Discovery" foregik i det 22. århundrede – omtrent ti år før kaptajn Kirk og Spocks eventyr om bord på USS Enterprise i den oprindelige "Star Trek"-serie fra 1960'erne.
Men i det sidste afsnit af 2. sæson blev rumskibet Discovery og dets besætning sendt til den fjerne fremtid – nærmere bestemt 930 år ude i fremtiden – under sin flugt fra en morderisk AI.
Og den splinternye trailer til seriens 3. sæson viser, at Mælkevejen er blevet et meget ugæstfrit og voldeligt sted. Alle de foregående "Star Trek"-serier og -film har udspillet sig i enten det 22., 23. eller 24. århundrede.
Sæson 3 af "Star Trek: Discovery" udkommer tidligt i 2020 på Netflix.
OBS: Fordi traileren er blevet "geoblocked" på YouTube og derfor ikke kan ses af folk uden for USA, så bliver man nødt til at se den på Facebook. Traileren kan ses her.