Anmeldelse: The Vanishing

Isolationen mærkes, faren er reel, og man er aldrig helt sikker på hvad karaktererne har tænkt sig at gøre.

Tilbage i 1900 blev verdenen introduceret for Flannan Isles mysteriet. Dén december forsvandt tre fyrmestre sporløst. Selv den dag i dag ved ingen hvad der skete, hvilket har ført til mange vilde søforklaringer, såsom at de bortført af UFO'er eller ondsindede spioner, eller endda dræbt af et glubsk sømonster. Sandheden er næppe så vild som myterne antyder, men mysteriet er inspirationen bag danske Kristoffer Nyholms flotte debutspillefilm, "The Vanishing".

Vi følger de tre fyrmestre, midaldrende James (Gerard Butler), gamle Thomas (Peter Mullan) og unge Donald (Connor Swindells). De drager ud til Flannan Isles, hvor de skal passe fyrtårnet i seks uger. En vagt der starter i ro og mag, indtil de oplever deres første storm. Her skyller en båd i land, sammen med en død mand og en kiste med ukendt indhold. En opdagelse, der ender med katastrofale konsekvenser.

Dem der kender til Flannan Isles mysteriet ved, at fortællingen ikke har en lykkelig slutning. Det gør det dog ikke lettere at være vidne til filmatiseringen af hændelserne. "The Vanishing" er barsk og dyster. Med tiden bliver det kun værre, indtil det kulminerer i en led og oprigtigt sørgelig slutning. Manuskriptforfatterne Celyn Jones og Joe Bone er ikke blege for at gå planken ud, når det gælder mennesker der knuses psykisk. Volden er pludselig og brutal, stemningen er trykket og historien er medrivende.

Dette skyldes ikke blot manuskriptet, men også skuespillet. Mullan og Swindells lever flotte præstationer, men især Butler skiller sig ud. Sjældent har jeg set folk blive psykologisk reduceret til en skal af et menneske på den måde, som den 49-årige skotte mageløst påviser her. Overordnet set har karakterne dybde, men hvad der i sandheden imponerer er deres baggrundshistorier. Visse detaljer forklares, mens andre antydes på en subtil måde, der efterlader stof til eftertanke. For er det de tre mænds situation på Flannan Isles som gør indtryk, eller peger deres adfærd under omstændighederne på hvem de i virkeligheden er som mennesker?

Selvom "The Vanishing" er en britisk produktion, ligner det et mørkt og visuelt flot skandinavisk drama, hvilket uden tvivl skyldes Nyholm og fotograf Jørgen Johansson. Isolationen mærkes, faren er reel, og man er aldrig helt sikker på hvad karaktererne har tænkt sig at gøre. Eneste minus er en lidt langsom start, men det giver mening galskaben opstår. Ligesom vores hovedpersoner, vil man føle sig desperat og forundret over hvad vi som mennesker kan gøre, når vi ender i ekstreme situationer.

"The Vanishing" er altså en flot spillefilmsdebut for Kristoffer Nyholm, der vidner om det talent han tidligere har vist med "Forbrydelsen" og "Taboo". Bestemt ikke en nem film at sidde igennem, men det omsluttende ubehag er det værd. De 107 minutters isolation og psykiske nedbrud kan i dén grad anbefales. Jo dybere man kommer ind i dette værk, jo mere føler man sig fjern fra sin trygge dagligdag.