"Training Day 2" kan være på vej

Der er ikke tale om en efterfølger til "Training Day", men en forgænger.

Det er 18 år siden, at "Training Day" havde premiere. Her fulgte man de to LAPD-politibetjente Alonzo og Jakes første dag sammen. Og nu skulle der være en 2'er på vej. Der er dog ikke tale om en efterfølger, men i stedet en forgænger, der tager udgangspunkt i Denzel Wasingtons karakter, Alonzo Harris' fortid.

I filmen fra 2001 spillede Washington sammen med Ethan Hawke. Førstenævnte fik ovenikøbet en Oscar for sin præstation, mens Hawke måtte nøjes med en nominering. 

De to vender ikke tilbage, da den kommende film foregår næsten ti år før den originale. Handlingen udspiller sig i april 1992, to dage før de fire betjente, der slog løs på den sorte taxachauffør Rodney King, fik deres dom. Dommen udløste store gadeoptøjer, da alle fire betjente blev frikendt. 

Da filmen stadig er i sin meget tidlige fase, er der heller ikke tilknyttet en instruktør endnu.

Kommentarer

"Training Day 2" kan være på vej

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen