"The Batman" finder sin Catwoman

Zoë Kravitz skal spille overfor Robert Pattinson, der overtager rollen som den kappeklædte korsfarer efter Ben Affleck.

Ifølge The Hollywood Reporter har Zoë Kravitz landet rollen som selveste Catwoman i Matt Reeves’ "The Batman" med Robert Pattinson i den titulære hovedrolle.

Dermed følger 30-årige Kravitz i fodsporene på skuespillerinder som Michelle Pfeiffer, Halle Berry og Anne Hathaway, der alle på film har portrætteret den piskesvingende anti-superheltinde med et godt øje til Batman.

Zoë Kravitz har allerede ved én lejlighed givet den som Catwoman. Hun lagde nemlig original stemme til figuren i "LEGO® Batman Filmen" fra 2017, og hun er desuden kendt for sin medvirken i "Big Little Lies", "Fantastiske skabninger og hvor de findes" samt "Mad Max: Fury Road".

Kravitz er i øvrigt datter af musikeren Lenny Kravitz og skuespilleren Lisa Bonet.

"The Batman" åbner efter planen i biograferne i juni 2021.

Kommentarer

"The Batman" finder sin Catwoman

  • ★★★★★★0

    Generelt er jeg skuffet over animationer, da de kun sjældent lever op til det tegnede ophav fra hæfterne.

    The Dark Knight Returns del 1 og 2 synes jeg er tæt på at være noget af det bedste Batman på film. Har du set dem?

    T. Nielsen16-10-19 10:53

  • ★★★★★★0

    I det mindste er de ikke dårligt tegnede :-)

    Til gengæld har de så ikke ret meget med Batman at gøre, så jeg ved godt hvad jeg foretrækker. :)

    Zero Cool16-10-19 10:54

  • ★★★★★★1

    Ja, det er nok det rette udtryk, i bedste fald. Hans War For The Planet Of The Apes fandt jeg tæt på at kunne kaldes ringe. Remaket af Lad Den Rette Komme Ind var såmænd ikke ringe. Blot unødvendigt. Isoleret set var det dog den af hans film der fungerede bedst imo. Cloverfield var så indrømmet en af de bedre found footage. Men det siger egentlig ikke ret meget i min verden:-) Jeg ratede den dog 7/10. Jeg har ikke set Pallbearer, men den rates ret svagt. Tilbage står så Dawn Of The Planet Of The Apes, som var en habilt underholdende film. Ratede den også 7/10.

    Pænt enig. Cloverfield var jeg også glad for - det shaky håndholdte fungerer virkelig i den film. Jeg gav den 8/10

    Wayne16-10-19 10:56

  • ★★★★★★0

    Til gengæld har de så ikke ret meget med Batman at gøre, så jeg ved godt hvad jeg foretrækker. :)

    Vi taler om en fiktiv figur, som ændrer på historien, hver gang et nyt hold er på opgaven. Jeg kan godt leve med nogle ændringer, hvis historien er god.

    Holder de animerede udgaver sig alle slavisk til samme udgangspunkt?

    Wayne16-10-19 10:59

  • ★★★★★★0

    The Dark Knight Returns del 1 og 2 synes jeg er tæt på at være noget af det bedste Batman på film. Har du set dem?

    Nej, kunne ligne noget jeg skulle give et skud :-)

    Jeg har set The Killing Joke, og Under the Red Hood - men som sagt det siger mig slet ikke det samme som tegningerne i magasinerne.

    Wayne16-10-19 11:07

  • ★★★★★★1

    Nej, kunne ligne noget jeg skulle give et skud :-)

    Lige med dem, der blev jeg i hvert fald yderst positivt overrasket. Også over stilen, som passede virkelig godt til en tegnet Batman.

    T. Nielsen16-10-19 11:10

  • ★★★★★★2

    Lige med dem, der blev jeg i hvert fald yderst positivt overrasket. Også over stilen, som passede virkelig godt til en tegnet Batman.

    De er sat på listen, på din anbefaling :-)

    Wayne16-10-19 11:11

  • ★★★★★★0

    Vi taler om en fiktiv figur, som ændrer på historien, hver gang et nyt hold er på opgaven. Jeg kan godt leve med nogle ændringer, hvis historien er god.

    Holder de animerede udgaver sig alle slavisk til samme udgangspunkt?

    Jep, der ændres på historien, men sjældent fundamentalt. Når det er fundamentalt, er det ofte en Elseworlds-historie, som Detective No. 27, hvor Bruce Wayne aldrig bliver til Batman, selvom skabelseshistorien er den samme.

    Men det er nu ikke helt min pointe. Når en figur har eksisteret i 80 år og der er så mange fortolkninger af figuren, vil der unægteligt være nogle holdepunkter for folk som mig, der har læst tegneserierne igennem mange årtier. Disse holdepunkter er selvfølgelig ikke sat i sten, men når a, b, c, d og e opfyldes, føles det "rigtigt" for mig. Dermed ikke sagt at der ikke kan være en interessant historie, hvor kun nogle af punkterne opfyldes, som eksemplet ovenfor, men hvis for mange af de fundamentale aspekter af figuren pilles ved, føles det ikke længere rigtigt for mig.

    Eksempelvis Nolans Batman fungerer på visse punkter: Waynes forældre dræbes af Joe Chill (en lille fisk som Wayne som Batman kan klare dusinvis af, men det vil altid plage ham, at han ikke kunne klare præcis dén lille fisk), han oplæres af Henri Ducard og han lader til at have et stærkt moralsk holdepunkt.

    Serien fungerer til gengæld ikke på andre punkter: Batman dræber - det moralske holdepunkt ryger ud af vinduet, Joker er ikke "min" Joker, Wayne er for menneskelig og han ender med at opgive sin rolle to gange i løbet af serien.

    Dette er blot eksempler på hvad jeg mener. Og ja, jeg ved godt hvad Nolan prøver at gøre og jo, jeg har forstået historien, og ja, jeg er ligeglad med at Babo er ligeglad med hvad der er i tegneserien, fordi nu taler vi om min oplevelse. ;)

    Som skrevet tidligere, er alle de animerede udgaver ikke perfekte, men langt de fleste rammer mange, hvis ikke alle de punkter jeg har i hovedet, bevidste og ubevidste, for at en Batman-fortælling kan fungere for mig.

    Zero Cool16-10-19 11:22

  • ★★★★★1

    Ja, det er nok det rette udtryk, i bedste fald. Hans War For The Planet Of The Apes fandt jeg tæt på at kunne kaldes ringe. Remaket af Lad Den Rette Komme Ind var såmænd ikke ringe. Blot unødvendigt. Isoleret set var det dog den af hans film der fungerede bedst imo. Cloverfield var så indrømmet en af de bedre found footage. Men det siger egentlig ikke ret meget i min verden:-) Jeg ratede den dog 7/10. Jeg har ikke set Pallbearer, men den rates ret svagt. Tilbage står så Dawn Of The Planet Of The Apes, som var en habilt underholdende film. Ratede den også 7/10.

    Pyh, når du lister dem op på den måde ... så fornemmer jeg, at vi nok kan vente os en helt jævn 6/10 Batman-film. I det mindste er det stadigvæk Batman, og selv når det er middelmådigt, så er det stadig Batman. 

    Lars!16-10-19 11:35

  • ★★★★★★0

    Jeg er ligeglad med at Babo er ligeglad med hvad der er i tegneserien, fordi nu taler vi om min oplevelse. ;)

    Jeg er faktisk enig i nogle af dine punkter - og fra start var Nolans Joker slet ikke den jeg husker, faktisk var jeg lige så utilfreds som du stadig er.

    Jeg var heller ikke vild med Tumbleren, som ikke var min Batmobil, og Batmans stemme var i bedste fald sjov.

    Det ændrer dog ikke ved at jeg som helhed synes at Nolan har skabt en intens thriller med en genial intro og en ret spændende udvikling. Samtidig er billederne vanvittigt flotte. For mig har filmen udviklet sig.

    Men respekt - det afhænger altid af ens egen oplevelse :-)

    Wayne16-10-19 11:37

  • ★★★★★★0

    Dette er blot eksempler på hvad jeg mener. Og ja, jeg ved godt hvad Nolan prøver at gøre og jo, jeg har forstået historien, og ja, jeg er ligeglad med at Babo er ligeglad med hvad der er i tegneserien, fordi nu taler vi om min oplevelse. ;)

    Undskyld, men jeg kom altså til at grine her:-D

    T. Nielsen16-10-19 11:40

  • ★★★★★★0

    Pyh, når du lister dem op på den måde ... så fornemmer jeg, at vi nok kan vente os en helt jævn 6/10 Batman-film. I det mindste er det stadigvæk Batman, og selv når det er middelmådigt, så er det stadig Batman. 

    Jeg tror på vi får en habilt underholdende Batman film;-D

    T. Nielsen16-10-19 11:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen