Anmeldelse: El Camino: A Breaking Bad Movie (Netflix)

I rollen som Jesse Pinkman viser Aaron Paul, hvorfor han blev belønnet med tre Emmy-statuetter, og giver her karrierens bedste optræden.

"El Camino: A Breaking Bad Movie" har nogle store sko at fylde. En film, der fungerer som en opfølger til hitserien "Breaking Bad", elsket af mange og med bred anerkendelse som en af de bedste tv-serier nogensinde. Produktet var allerede rigtig godt i forvejen, og selvom skaberen Vince Gilligan har travlt med den fremragende "Better Call Saul" – en spin-off-serie til netop "Breaking Bad" – har showrunneren alligevel serveret os et nyt parti meth. Et parti, som fans let vil fordøje.

Filmen starter, hvor serien sluttede. Jesse Pinkman (Aaron Paul) er blevet befriet fra sit fangenskab hos en gruppe nynazister, men han er langt fra i sikkerhed. I al hast opsøger Jesse sine venner, Skinny Pete og Badger, for at søge tilflugt fra politiet. Herfra må den traumatiserede metamfetamin-kok finde ud af, hvordan han kommer til Alaska for at starte et nyt liv og begynde forfra.

Modsat sidste måneds premierefilm "Downton Abbey", også en spin-off-film af en elsket serie, kan "El Camino: A Breaking Bad Movie" ikke nydes uden at havde set "Breaking Bad". Filmen er en epilog, der sætter ende på løse tråde, selvom det i forvejen ikke just var nødvendigt taget seriens slutning i betragtning. Vince Gilligan formår alligevel at skabe en række mindeværdige øjeblikke takket være kreative billeder og kameraarbejde samt et par veludtænkte drejninger i historien. Filmen er både sjov, intens og mørk, mens billedsproget flot bidrager til fortællingen. Generelt føles det som en naturlig forlængelse af kildematerialet.

Nogle karakterer fra serien vender skam også tilbage, men ligesom i "Better Call Saul" bruges de ikke udelukkende som fan-service (selvom det til tider nærmer sig grænsen). Bikaraktererne fremmer historien – dog vil nogle nok blive skuffet over, at deres egne favoritter ikke dukker op. I fortællingen gøres der også hyppigt brug af flashbacks, og selvom der måske er lidt for mange af dem, bidrager de alligevel med en dybere forståelse af Jesse, og hvad den unge mand gik igennem under fangenskab. Især et par sene flashbacks bliver udnyttet effektivt. Jesses desperate flugt føles nøje gennemtænkt, selvom klimakset er en anelse overdrevet i forhold til resten af filmen.

Den største grund til, at "El Camino: A Breaking Bad Movie" fungerer, skyldes Aaron Paul, og æren bør i særdeleshed gå til skuespilleren. Manden viser, hvorfor han blev belønnet med tre Emmy-statuetter for sin portrættering af Jesse Pinkman og giver her karrierens bedste optræden. Traumet, desperationen og alligevel en snert af hans gamle, ikke ligefrem intelligente, kække gadedrengs-personlighed skinner igennem. Det er en fornøjelse at være vidne til, selvom resten af castet ej heller skal fratages noget.

Den store anke med "El Camino: A Breaking Bad Movie" er, at den udelukkende er for fans. Har du aldrig set den prisbelønnede serie, er filmen blot en kæmpe spoiler og spild af tid. Med udgangspunkt i seriens originale afslutning kan det diskuteres, om filmens eksistens overhovedet har nogen reel grund til at være lavet og ikke bare er en unødvendig fodnote til Vince Gilligans serieværk. Men en flot cadeau til en af de største tv-serier nogensinde er filmen uden tvivl.

El Camino: A Breaking Bad Movie (Netflix)

Kommentarer

El Camino: A Breaking Bad Movie (Netflix)

  • ★★★★★0

    Jeg er meget enig i din anmeldelse Steven. Jeg var også rigtig godt undeholdt og blev faktisk også lidt rørt i ny og næ. Og jeg er også helt enig i din bedømmelse af Aaron Paul, der virkelig spiller røven ud af bukserne godt i "El Camino". Den får også 5 stjerner herfra. :) 

    Jeg smider lige min anmeldelse af filmen op her også:

    El Camino - A Breaking Bad Movie (2019)

    På trods af at finalen i den nu efterhånden legendariske krimi-serie "Breaking Bad" bredt betragtes som værende en af de bedste og mest tilfredsstillende afslutninger på en serie nogensinde, var den ene af hovedrollernes skæbne stadig en åben bog, som diabolsk blafrede rundt i vinden og efterlod os fans tilbage med det ultimative spørgsmål : "Hvad i alverden blev der af den forpinte men sejlivede og cool anti-helt Jesse Pinkman?".

    Efter et poetisk og stemningsfuldt afslappet flashback tager "El Camino" sin skæbnesvangre og hæsblæsende start sekunderne efter Jesses flugt fra en gruppe nynazistiske gangstere, der under tortur tvang ham til at udføre slave-agtig arbejde som deres egen crystal-meth kok. Inden længe befinder Jesse sig dog midlertidigt i nogenlunde trygge rammer igen, da han atter slår pjalterne sammen med sine to gamle venner - syrehovederne Badger og Skinny Pete.

    Freden varer dog ikke længe for den hårdprøvede Jesse, der kort efter og med politiet lige i hælene - samt en flok gustne forbrydere lurende i horisonten - må hanke gevaldigt op i sig selv for at fremprovokere den sidste rest af energi ud i sin martrede krop, der vil tage ham på en måske endegyldig og yderst farefuld sidste rejse i sin jagt på den ultimative frihed og for at blive sine dæmoner kvit én gang for alle.

    Jeg var ligesom mange andre fans af "Breaking Bad" både spændt og bekymret over nyheden om, at Vince Gilligan havde tænkt sig at fortsætte sit kulørte krimi-univers, som han ellers havde rundet af på den mest perfekte facon. For der er nemlig altid ved sådanne fortsættelse en fare for, at man efterfølgende vil sidde med en bitter smag i munden og tænke at den var totalt unødvendigt eller måske ligefrem ødelæggende for det overordnede univers.

    Dette kunne jeg dog efter denne 122 minutters stilistisk forførende, yderst velspillende og nervepirrende eksekverede epilog - fortalt i bedste og ofte langsommelige men klassiske "Breaking Bad" stil - konstatere på ingen måde var tilfældet.

    For jeg både grinte frydefuldt (Bager og Skinny Petes skænderier er klukkende morsomme), fik gåsehud på armene, sad på kanten af lænestolen i spænding, samt fik en tåre eller to i øjenkrogen undervejs dette mesterligt udførte ridt, der krydret med den helt passende mængde af flashbacks må indskrive sig i det overordnede univers som et herligt medrivende og følelsesmæssigt storslået værk og dermed et yderst tilfredsstillende punktum for Jesse Pinkmans lange og smertefulde dannelsesrejse.

    Essensen af de sirligt udtænkte flashback-scener - og det der ultimativt er "El Caminos" drivkraft - er centreret om en historie mellem Jesse og den psykopatiske Todd fra gruppen af de nynazistiske gangstere og fangevogtere. Ud over at denne historie danner endnu et lag af grotesk afstumpethed til den bizarre Todd, er det også her at man finder årsagen til Jesses opgør i nutiden med "El Caminos" skurke, der senere danner rammen om det afgørende  klimaks, som bliver en mulighed for Jesse til at - så at sige - definitivt frigøre sig selv for det psykisk traumatiserende fængsel, som han har befundet sig i lige siden hans flugt tog sin begyndelse.

    Det er intet mindre end perfekt skrevet og udført af Vince Gilligan der i samarbejde med en utroligt velspillende Aaron Paul -  som leverer en af sine bedste præstationer i rollen - har skabt en sublim afslutning på "Breaking Bad" universet, som man kun turde drømme om.

    9/10

    NightHawk12-10-19 14:57

  • ★★★★0

    Giver den et skud i aften med en ven. 

    Babo12-10-19 17:38

  • ★★★★★0

    Giver den et skud i aften med en ven. 

    Er spændt på at høre, hvad du synes om filmen? :) 

    NightHawk12-10-19 19:24

  • ★★★★0

    Er spændt på at høre, hvad du synes om filmen? :) 

    Jeg er også nu efter den får god omtale. 

    Babo12-10-19 20:05

  • 1

    Jeg er en smule skuffet. Jeg følte aldrig rigtigt, at filmen kom i gang. Der var ikke rigtig nogen opbygning og et lidt underligt og utroværdigt klimaks. De alt for lange og mange flashback scener med skuespillere, som tydeligvis var blevet 6 år ældre (især Todd var blevet meget større og rundere), virkede også underligt malplacerede og utroværdige. Serien er efter min mening en af de bedste serier nogensinde, men denne film forekommer helt unødvendig.  

    Klaus K13-10-19 22:55

  • ★★★★0

    Jeg er en smule skuffet. Jeg følte aldrig rigtigt, at filmen kom i gang. Der var ikke rigtig nogen opbygning og et lidt underligt og utroværdigt klimaks. De alt for lange og mange flashback scener med skuespillere, som tydeligvis var blevet 6 år ældre (især Todd var blevet meget større og rundere), virkede også underligt malplacerede og utroværdige. Serien er efter min mening en af de bedste serier nogensinde, men denne film forekommer helt unødvendig.  

    Spot on. 

    Babo14-10-19 06:24

  • ★★★0

    En okay omgang fanservice der med lidt god vilje kan snige op på en 3-4 stjerner. Men så heller ikke mere end det.

    Essal14-10-19 07:02

  • ★★★★★1

    Jeg synes, det var et fedt bonus-afsnit, som både leverer meget af den intensitet som de mest spændende øjeblikke i Breaking Bad havde og flere karakterøjeblikke. Apropos intensiteten, så har jeg faktisk savnet den i Better Call Saul, men han lever jo selvfølgelig ikke livet lige så farligt, så det må man jo bare acceptere et eller andet sted. Perfekt er denne film ikke, og jeg synes fanservice-cameoerne fyldte for meget, især den sidste halve time. Det distraherer mig også lidt at karaktererne lige er blevet 10 år ældre og har taget 10 kg på, mindst. (Jeg ser lige på I andres kommentarer at der er snak om 6 år - okay.) Men udover det en underholdende film. Tak for den, Vince. Hvis man har set serien, så er den at anbefale. Hvis ikke, så ja, enig med anmelder.

    Lars!17-10-19 23:04

  • ★★★★★0

    Aaron Paul Breaks Down Breaking Bad Theories from Reddit

    Elwood17-10-19 23:41

  • ★★★★★0

    Aaron Paul Breaks Down Breaking Bad Theories from Reddit

    Okay? Vince Gilligan får åbenbart flere gnister ud af ham end Reddit.

    Lars!17-10-19 23:57

  • ★★★★★1

    Jeg synes, det var et fedt bonus-afsnit, som både leverer meget af den intensitet som de mest spændende øjeblikke i Breaking Bad havde og flere karakterøjeblikke. Apropos intensiteten, så har jeg faktisk savnet den i Better Call Saul, men han lever jo selvfølgelig ikke livet lige så farligt, så det må man jo bare acceptere et eller andet sted. Perfekt er denne film ikke, og jeg synes fanservice-cameoerne fyldte for meget, især den sidste halve time. Det distraherer mig også lidt at karaktererne lige er blevet 10 år ældre og har taget 10 kg på, mindst. (Jeg ser lige på I andres kommentarer at der er snak om 6 år - okay.) Men udover det en underholdende film. Tak for den, Vince. Hvis man har set serien, så er den at anbefale. Hvis ikke, så ja, enig med anmelder.

    Det angående fanservice er jeg ikke enig i forstået på den måde, at jeg ikke ser det som værende det på en traditionel belastende måde eller for plottet skadelig facon. Jeg er derimod af den opfattelse, at alle cameoes i både nutiden og fortiden havde deres berettigelse og var med til både at drive handlingen fremad og i at understøtte Jesses psykiske tilstand. 

    Mht. til alder og overvægt, så er det kun noget jeg synes var et problem i forhold til Jesse Plemons, der spiller Todd. Det er indiskutabelt, at han er en del tykkere end han var i "Breaking Bad" på det tidspunkt flashback-scenen foregår og jeg undrede mig da også over hvorfor, at Vince Gilligan - der ellers plejer at gå meget op i at have styr på alle detaljer - her har valgt at se igennem fingre med Jesse Plemons overvægt. Lige hvad det angår synes jeg, at det er helt passende med noget kritik.

    Jeg vil dog så samtidig sige, at efter den første scene ved buret tænkte jeg faktisk ikke nærmere over det fordi, at  jeg blev grebet af historien og spændingerne mellem Jesse og Todd. For selv om Plemons unægtelig er blevet mere buttet at se på, rammer han stadig sit portræt af den dybt afstumpede Todd lige på kornet. 

    Eksempelvis er denne absurd underholdende scene ikke en man lige glemmer med det samme igen og viser meget fornemt, synes jeg, hvor godt både Plemons og Vince Gilligan har ramt Todds væremåde og udstråling på trods af, at der er gået 6 år. :)

    youtu.be/_xYOiIb2GCk

    NightHawk18-10-19 14:13

  • ★★★★★0

    Må bruge spoiler for at kunne være mere detaljeret... 

    Walter White og [Jessica Jones] snakker og reflekterer med Jesse over hans fremtid. I get it. Men deres bidrag på den rejse synes jeg stadig ikke retfærdiggør deres tilstedeværelse, når de netop føles indsat og malplaceret i filmen som helhed. Det trak nu i hvert fald min oplevelse lidt ned.

    Det som fungerede godt for mig var det uhyggelige samspil med Todd, når jeg som dig klarede at glemme vægtforøgelsen. Scenerne med vennerne fungerede også godt, og sammenstødet med de andre ubehagelige typer var også ret fedt. Både godt skrevet og godt spillet og godt klippet og filmet, alt det Gilligan netop gør så mesterligt. På de punkter kan det sagtens måle sig med mange af Breaking Bads bedste afsnit. 

    Lars!18-10-19 15:15

  • ★★★★★0

    Må bruge spoiler for at kunne være mere detaljeret... 

    Walter White og [Jessica Jones] snakker og reflekterer med Jesse over hans fremtid. I get it. Men deres bidrag på den rejse synes jeg stadig ikke retfærdiggør deres tilstedeværelse, når de netop føles indsat og malplaceret i filmen som helhed. Det trak nu i hvert fald min oplevelse lidt ned.

    Scenen med Walther White kom på det helt rette tidspunkt i filmen og fungerede desuden som en skarpt observeret kontrast til filmens indledende flashback med Mike og deraf hvilken betydning disse to faderfigurer har haft af indflydelse på at gøre Jesse til den person, som han endte med at være. Begge scener handler samtidig også om drømmen om en bedre fremtid og muligheden for evt. at kunne starte forfra på sit liv. Så scenen med Walther White - ud over at den også var herlig nostalgisk i deres diskution - var absolut berettiget og en fornemt afsluttende brik i puslespillet, som blev lagt her.

    På samme måde som det også var tilfældet med den sidste scene med Jane, hvor hun fortæller om sin livsfilosofi. Hende og Jesse drømte jo allerede om i sæson 2 af "Breaking Bad" at stikke af sammen for at starte på en frisk, hvilket jo på tragisk vis aldrig blev en realitet. Så derfor var det da også meget passende, sigende, samt rørende og smukt i forhold til det sted Jesse nu var nået i sit liv i nutiden, at det var Jane der tog den sidste flashback afsked med ham eller nærmere hans sind/minder. 

    Jeg har lige kopieret den ovenstående tekst fra "hvilken film skal du til at se?"-tråden angående hvad jeg tidligere skrev om de to cameoes. :) 

    Det som fungerede godt for mig var det uhyggelige samspil med Todd, når jeg som dig klarede at glemme vægtforøgelsen. Scenerne med vennerne fungerede også godt, og sammenstødet med de andre ubehagelige typer var også ret fedt. Både godt skrevet og godt spillet og godt klippet og filmet, alt det Gilligan netop gør så mesterligt. På de punkter kan det sagtens måle sig med mange af Breaking Bads bedste afsnit. 

    Alt dette er jeg helt enig i. :)

    NightHawk18-10-19 16:46

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen