Adam Driver på tale til Ridley Scott-film med Matt Damon

Adam Driver skal måske spille sammen med Matt Damon og Ben Affleck.

Adam Driver får måske en hovedrolle i Ridley Scotts nye film "The Last Duel". Indtil videre er Matt Damon på rollelisten sammen med sin "Good Will Hunting"-makker Ben Affleck, som indtager en birolle. De to skal også skrive manuskriptet til filmen. Det har de tidligere haft held med til netop "Good Will Hunting", som gav dem en Oscar for bedste manuskript.

"The Last Duel" er baseret på bogen "The Last Duel: A True Story of Crime, Scandal and Trial by Combat in Medieval France", som foregår i middelalderen og handler om en mand, der går i krig. Da han vender tilbage, finder han ud af, at hans ven har voldtaget hans kone. Ingen tror på konen, og derfor appellerer soldaten til kongen om at få lov til en duel mod voldtægtsmanden i en kamp til døden.

Det er endnu uvist, hvornår optagelserne til filmen går i gang. Lige nu har Adam Driver også travlt med at promovere den kommende Star Wars-film, hvor han atter spiller Kylo Ren.

Kommentarer

Adam Driver på tale til Ridley Scott-film med Matt Damon

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen