Optimalt set burde man lave to lejlighedstyper: En for folk der larmer, og en for folk der godt kan lide fred og ro det meste af tiden :)
Hørt! Jeg bor også i lejlighed og mine naboer er med jævne mellemrum ved at drive mig til vanvid. Dem der bor ovenpå - et tyrkisk par med et barn - larmer ekstremt meget ligeså snart, at papa kommer hjem fra hvad end arbejde han har. Ham og hans fætter - som nærmest også bor der permanent - kommer hjem på alle mulige mærkelige tidspunkter på døgnet og ligeså snart, at de er trådt ind af døren foregår alt højtråbende, trampende ned i gulvet og smækken med dørene.
Mine naboer inde ved siden af er et yngre par, som ikke laver andet end at se Tv døgnet rundt og det mener jeg stort set bogstaveligt talt. Og gerne med en irriterende høj lydstyrke. Jeg har selvfølgelig snakket med begge naboer og forklaret dem, at det ikke dur at være så larmende og at man skal huske at have respekt for, at der også bor andre man skal tage hensyn til.
Så går der cirka en uge, hvor man tror de har fattet budskabet og så falder de ellers tilbage i de gamle uvaner igen. Så nu har jeg ikke anden mulighed end at være ham den mavesure nabo, som klager til boligselskabet, hvilket jeg faktisk ikke har lyst til. Men når andre gentagne gange viser så lidt hensyn, ja så må de jo få det at føle på den hårde måde.
Folk, der bor i lejlighed burde ikke brokke sig over hverdagslarm ;)
Hvis hverdagslarmen er så generende, så man nærmest ikke selv kan holde ud at være i sin lejlighed, bør man til enhver tid brokke sig. Og hvis budskabet ikke fiser ind på lystavlen ved almindelig dialog, ja så er det bare at hive fat i boligselskabet. Der må trods alt også være grænser for, hvad man skal finde sig i.
