Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Hacksaw Ridge

    Det er umuligt ikke at have enorm sympati for Desmond T. Doss, som med utrættelig kamp for sin ret til at være pacifist, og til alligevel at kunne bidrage, med livet som indsats, i krigen - uden andre våben, end en slidt bibel.

    Der er i det hele taget mange referencer til selvsamme bibel i filmen, og den er et magtfuldt våben mod befalingsmændenes ønske om at smide Doss ud af hæren.

    Doss far, spillet med indlevelse af Hugo Weaving, er præget af indre dæmoner i kølvandet på 1. verdenskrig - og har ligeledes stor betydning for Doss's valg og skæbne. Andrew Garfield's fremstilling af Desmond T. Doss minder i høj grad om den endnu mere naive Forrest Gump - som Tom Hanks bragte til live med stor succes.

    Der er dog intet naivt i Doss's kamp for at redde menneskeliv, kun et ekstremt heltemod - og et ønske om at gøre en forskel og gøre sin pligt.

    Filmens største problem er at den ikke føles som en helhed - den er i høj grad delt op i to halvdele. Den første del handler om Doss opvækst, mødet med kæresten og opgøret med hæren om retten til at deltage i krigen på egne betingelser.

    Modsat mange andre krigsfilm, som giver tid til eftertanke - måske gennem brevveksling med de kære derhjemme, eller med et andet ophold i filmen hvor man venter på det næste slag - så vælger Gibson at beskrive et enkelt (eller 2) slag, som føles som en lang træfning hvor Doss midt i alt det grusomme får mulighed for at bevise sit heltemod.

    Gibson går amok i blodrus, og viser os tydeligt krigens totale meningsløshed, med sprængte lemmer og blod som sprøjter os lige i hovedet. Det er skræmmende og fascinerende på samme tid, og afgjort filmens stærkeste kort.

    Alligevel vælger Mel Gibson at trække unødige veksler på tilskuerens tålmodighed - alle Doss modstandere får deres egen stjernestund med vores helt, hvor de får mulighed for at opleve og hylde hans mod. Det virker en anelse for patetisk - men i øvrigt typisk for Gibson.

    Jeg savnede en epilog, hvor vores helt kunne binde enderne sammen med familie og kæreste. Det kunne måske have givet en mere sammenhængende film. Vi får det godt nok i form af den dokumentaristiske afslutning - men det virker alligevel som om første halvdel af filmen bliver ladt i stikken.

    Absolut en flot flim, som beviser at Gibson stadig kan - men han er et stykke fra den mere vellykkede Apocalypto, og især fra mesterværket Braveheart.

    7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 08:55

  • ★★★★★★0

    American Honey

    American Honey er optaget fra en slags Point of View, hvor vi følger pigen Star - fra hendes kedelige liv, igang med at finkæmme en container for noget brugbart sammen med hendes søsters? børn.

    Når man ser hendes trøstesløse liv, og sandsynlige fremtid - er det ikke så mærkeligt at hun springer på, da et alternativ dukker op. Alternativet er en minibus, fyldt med unge rodløse - som lige som hun, ikke har noget bedre at gøre end at sælge magasiner fra dør til dør - og eller hustle sig fra dag til dag.

    Shia LaBeouf har endnu en gang en rolle, som er meget langt fra hans oprindelige pæne Disney fortid, - og han beviser at han har en fremtid som seriøs skuespiller. Sasha Lane er troværdig i rollen som Star, som ligesom de andre er på udkig efter noget bedre - eller bare i det mindste en brugbar fremtid.

    Den håndholdte kameraføring er med til at give det hele et autentisk præg - mens vi følger den brogede floks interaktioner med andre, meget forskellige amerikanere - i et anderledes road-trip. Filmen er lang, men man er bestemt i godt selskab så længe den varer.

    7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 09:29

  • ★★★★★★0

    Manchester by the Sea

    At Casey Affleck er i stand til at bære en film, det vidste jeg i forvejen.

    Både i Gone Baby Gone - instrueret af bror Ben var han forrygende. Men især i den undervurderede "The Killer Inside Me", viste ham som er stærk skuespiller. Der er bestemt ikke tale om en feel-good film - det er en film om at leve videre med en ubeskrivelig stor smerte indvendig. Man undrer sig over hvor Lee (Casey Affleck) på et tidspunkt reagerer vanvittigt på en bar.

    Men det skyldes i den grad hans hårde skæbne. Først langt inde i filmen bliver vi klar over hvad der er sket, og så falder brikkerne langsomt på plads. I starten dør Lee's bror Joe, som efterlader sig en teenagesøn i Lee's varetægt. Herefter får vi, via flashbacks at vide hvad der er sket i fortiden.

    I virkeligheden er den ekstra sorg, og det ansvar, med til at bane vejen for at Lee måske kan få en slags liv igen. En stærk film, som indbragte Casey Affleck en helt fortjent Oscar.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 09:34

  • ★★★★★★0

    De Uskyldige

    Anden verdenskrig danner rammen om mange uhyggelige og fantaske fortællinger.

    Mange af dem trak dybe spor efter sig - også da krigen sluttede. Denne historie er bestemt ingen undtagelse. Sagens kerne er ingen hemmelighed, en række polske nonner er blevet voldtaget af russiske soldater - flere gange.

    Nu høster de frugten af overgrebene, da flere er blevet gravide. Det store dilemma er naturligvis den skam det vil bringe over både dem og klosteret - og børnene har ingen fremtid, for hvem skal tage sig af dem? En af nonnerne tager, mod priorindens ordre, affære og kontakter det lokale franske Røde Kors - hvor den unge læge Mathilde lader sig overtale til at hjælpe.

    Det er en farefuld og besværlig proces - for ingen må vide hvad der er sket. Men voldtægterne er ikke den eneste kriminelle handlinger, som foregår på klosteret - snart sker en endnu værre forbrydelse. Mathilde udsættes selv for fare, og bliver mere og mere klar over omfanget af det er hun er rodet ind i.

    Der er noget særligt ved nonner - de sorte og hvide klæder i kontrast, skaber noget grafisk, som i en mørk tid, med sne er endnu tydeligere. Vinterkulden mod rigtige levende mennesker. At historien bygger på virkelige hændelser, gør den bare mere interessant og fantastisk. Det er et smukt og grusomt drama, som bevarer en sitrende intensitet gennem hele filmen.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 09:38

  • ★★★★★0

    Er du ok, Wayne?

    David Lund 4-11-19 09:39

  • ★★★★★★0

    Moonlight

    Lille, sort og bøsse. Vokset om med en stofafhængig alenemor, og mobbet af de andre børn gennem hele barndommen.

    Hårde odds for hovedpersonen Chiron, som vi følger i tre perioder af hans liv - som dreng, teenager og som voksen. I første akt; "Little" møder vi Chiron, er han en dreng på flugt fra sine jævnaldrende. Manglen på en faderfigur opvejes af en drugdealer, Juan, som tilbyder ham lidt af det han mangler på den front. Det fører til nogle scener, som trods alt giver ham en form for voksenkontakt. Vi møder også hans eneste ven Kevin, som er det samlende punkt for de tre perioder, og som opfordrer ham til at kæmpe og sætte sig i respekt.

    Andet akt, "Chiron"; Juan er død, men Chiron, som nu er teenager, besøger stadig hans kæreste Teresa som giver ham husly. Moderen er fortsat narkoman og absolut til ingen hjælp. Chirons bedste ven er stadig Kevin, og deres venskab udvikler sig - samtidig med at Terrel, en bølle er efter Chiron. Summen af det hele udvikler sig til vold.

    Tredje Akt, "Black" Chiron er gået i Juan's fodspor - måske fordi han var den eneste han kunne se op til. Som drugdealer bor han nu i Atlanta og her kontaktes han igen af Kevin som han ikke har set de seneste 10 år. Handlingen er selvfølgelig vigtig, når Kevins liv skal defineres - men det der gør Moonlight særlig, er den særlige stemning som skabes.

    På trods af at Chiron lærer at slå fra sig, træner sig stor, og skaber en mur omkring sig selv - så er der stadig en følsom dreng indeni, som sukker efter nærhed og ømhed.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 09:41

  • ★★★★★★0

    Er du ok, Wayne?

    Ja - bare rolig. Jeg rabler bare en række anmeldelser af jeg har i arkivet. Thomas mener jo at vi bidrager for lidt ;-)

    Wayne 4-11-19 09:43

  • ★★★★★0

    Ja - bare rolig. Jeg rabler bare en række anmeldelser af jeg har i arkivet. Thomas mener jo at vi bidrager for lidt ;-)

    Dine bidrag i dag tror jeg sætter rekorder =)

    David Lund 4-11-19 09:45

  • ★★★★★★1

    Dine bidrag i dag tror jeg sætter rekorder =)

    Var det en udfordring? 

    Wayne 4-11-19 09:46

  • ★★★★★★0

    Paterson

    Vi følger ugen for en mand, dag for dag.

    Set udefra er Paterson en helt almindelig buschauffør, med et helt almindeligt liv, med kone, og med hund i en by som også hedder Paterson. Men vi er helt tæt på, og følger alle hans hverdagsobservationer - og alle de skæve og herlige personer som han oplever, hver dag.

    Mens han kører i bussen lytter han nøje til alt der sker - og i hans stambar (udelukkende med farvede kunder) fortsætter det. Mens han observerer arbejder han konstant med sin hobby, at skrive digte. Helt almindelige ting bliver til fine ord.

    Hans liv er langt fra kedeligt, konen er særdeles kreativ - hvilket ses på deres hjem, og deres hund Marvin, har sin helt egen personlighed - imponerende at den er i stand til at findele så grundigt, som det viser sig.

    En lille katastrofe opstår i Paterson's ellers problemfrie og sorgløse liv. Men karma? hjælper ham.

    En sød og tankevækkende film, i et afslappet tempo som man bliver i godt humør af. Og lidt en kontrast til Jum Jarmusch's forrige film; Only Lovers Left Alive.

    7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 09:52

  • ★★★★★★0

    Hidden Figures

    Handler filmen mest om raceadskillesen - eller er det om rumkapløbet?

    For at en film skal virke troværdig, for alvor - så er den nødt til at have en balance.

    Det er trods alt svært at acceptere at alle de hvide ingeniører er en bunke fjolser. Men point taken - farvede havde temmelig svære odds i 1960'erne.

    Ikke overraskende spiller Kevin Costner chefen som kan gennemskue det hele - med alle de bevingede ord. Og helten, John Glenn (spillet af Glen powell) er selvfølgelig en rigtig helt - som kan favne alle og se alle, også de farvede.

    Jim Parsons og Kirsten Dunst må tage til takke med de ubehagelige roller, som de farvedes største modstandere.

    Som drama, med komiske indslag, fungerer filmen glimrende. Er det så mest en film om raceproblematikken - eller handler den mest om rumkapløbet?

    Heldigvis smelter det sammen, og fungerer som en relativt harmonisk film.

    7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 09:55

  • ★★★★★★0

    La La Land

    Efter Damien Chazelle's fantastiske Whiplash, og de mange Oscarnomineringer (vanvittige 14) - så måtte det jo være en af årets (2016) absolutte filmiske højdepunkter. Er den så det som alle sukker efter? Det korte svar er ja. Men det er også det som Natholdet's vært Anders Breinholt ville kalde "Ananas i egen juice".

    Ligesom Hollywood hyldede "The Artist" for at hylde Hollywood, og stumfilm genren - så hylder Hollywood denne gang "La la Land" for at hylde musical genren, tilsat dans - som i den grad hylder Hollywood.

    Men hvor er det en fed rejse, at være med på - så glem det, og lad dig rive med på en fantastisk musikalsk oplevelse med musicalens sædvanlige op - og nedture. Inden det hele ender - som det nu ender.

    Kan Ryan Gosling synge? Ja, gu kan han så - det er måske ikke som John Travolta i Grease, men det er perfekt afstemt til filmens melankolske tone. Og lur mig om han ikke også kan danse, og spille klaver - ellers er filmskaberne geniale til at maskere det.

    Kan Emma Stone synge? Ja, hun løb med en Oscar for det - for man kan føle hun gør det, og man kan se hvad hun føler. Og danse, det kan hun i den grad også.

    Handlingen? Det handler selvfølgelig om kærlighed - det handler også om Hollywoods mange skæbner. Både når det går skidt, og når det lykkes - for man skal jo som bekendt mange ting igennem, i et rigtigt eventyr - før det hele kan få den berømte happy end.

    Om det også gør det her, skal ikke afsløres. Men for søren det er en stor musikalsk og visuel oplevelse. 14 nomineringer var mange, men vel ikke for mange - ialt høstede den 6 af dem.

    Under alle omstændigheder, så er det den bedst producerede og spillede musical på film i mange år - og den fortjener

    6/6 stjerner og 9/10 på en større skala.

    Wayne 4-11-19 10:17

  • ★★★★★★0

    The Dressmaker

    Med sine mange komiske og herlige karakterer, kunne man nemt komme til at tænke på et par Coen film - garneret med en smule Wes Andersen.

    Og når nogle af australiens bedste skuespillere medvirker, så er det nærmest en film man skal se.

    Myrtle ”Tilly” Dunnage vender tilbage til den by hun blev smidt ud af 25 år tidligere, anklaget for mord - og nu ønsker hun delvist at få opklaret hvad der virkelig skete og få oprejsning. Filmen fungerer først og fremmest via den sorteste humor og vanvittige påfund - det er en fryd at se især Hugo Weaving og Judy Davis som et par af landsbyens tosser, som skifter mellem næsten normale og skingrende skøre.

    Liam Hemsworth spiller den rolle han altid spiller, mens Kate Winslet selvfølgelig nailer sin part - men det er man jo aldrig i tvivl om at hun gør. Farverigt eventyr, der desværre ikke helt holder dampen oppe. Hvis slutningen havde levet op til resten, så var jeg blevet på et stensikkert 8/10. Men ender desværre en anelse lavere, men hele rejsen dertil er det hele værd.

    7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 10:23

  • ★★★★★★0

    A Clockwork Orange

    Ingen tvivl - Kubrick var på mange måder genial og forud for sin tid, og når man sætter A Clockwork Orange ind i et tidsperspektiv - så fortjener den al den ros den kan trække.

    Dog skal man huske at Kubrick langt fra var den eneste som protesterede mod det bestående samfund i 1971 - han var en del af en bølge, hvor en hel generation gjorde det til en modesag at gøre oprør.

    Filmen er altså ret populistisk i sin fremstilling af normalitet - contra anormalitet, og samfundets trang til at tvinge de afsporede ind på plads. Filmens vold og sex var dengang en sensation - idag vil den næppe give anledning til andet end et skuldertræk.

    Så hvad er der så tilbage at bedømme, hvis man skal tager nutidens briller på? Stilen, kvaliteten og kunsten. Kubrick fremstiller en fremragende psykopatisk Malcolm McDowell, i et særdeles farverigt univers med fantasifulde uniformer og interessant make-up.

    Var den blevet produceret idag, havde den næppe opnået andet end et skuldertræk - og slet ikke den opmærksomhed, som den fik i starten af 70érne. Og Kubrick skal stadig have kredit for at være foregangsmand.

    At gense den i 2019, var desværre lidt en skuffelse for mig - faktisk virkede den en anelse harmløs og lidt mere som en del af den tids politiske strømme, med komiske undertoner. Dog fortjener den stadig en høj karakter, men jeg ser den ikke længere som noget mesterværk. Mesterværk skal kunne overleve tiden og det gør A Clockwork Orange ikke helt.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 10:26

  • ★★★★★★0

    Everybody wants some!!

    Linklater elsker tidsbilleder, og som en der var teenager i slut 70érne og start 80érne var det en stor fornøjelse at være tilbage i tiden.

    Ganske vist på amerikansk - men tiden med diskere, punkere og flippere var sjov at genopleve.

    Moden og især musikken giver filmen en særlig stemning. Handlingen er ikke væsentlig - den er næsten ikke eksisterende, og tjener kun det formål at flytte os rundt i en verden der var engang.

    Hvis man ikke var ung dengang, tvivler jeg på at man kan få det store udbytte - og derfor er mine stjerner også påvirket af et stænk af nostalgi, så den måske får en enkelt mere end den fortjener. Herlig tidsrejse.

    6/10 - 3/6

    Wayne 4-11-19 10:30

  • ★★★★★★0

    Brooklyn.

    Det kan siges ganske kort - sådan skal det gøres!

    Jeg har ikke læst romanen, men jeg er vildt imponeret over måden filmen løber, med et naturligt flow som aldrig forceres - selvom den ikke engang varer i 2 timer.

    Vi når at få en klar fornemmelse af Eilis liv i Irland, vi er med hende på rejsen til det forjættede land - og følger hendes liv, mens hun skaber en ny tilværelse i en fremmed storby.

    Ellis er en god og pæn pige, med ben i næsen - og finder kærligheden hos en ærlig ung italiener, og så tror man at alt er på sin rette hylde. Men skæbnen tvinger Ellis tilbage til Irland - og skaber et dilemma, og en løsning som ville være lige så rigtig som at tage tilbage.

    Slutningen ender med at give sig selv, da der ikke er noget valg. Men uanset hvad hun ville have valgt, så vil hun senere spekulere over hvordan livet ellers kunne have formet sig. Historien er fin - men ikke fantastisk.

    Det der gør filmen stor, er stemningen og den helt ærlige forelskelse. Det er sådan det ser ud - sjældent fremstillet så fint på film. Og så har instruktøren samtidig formået at lave et genialt flow - og en usædvanlig helstøbt film.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 10:33

  • ★★★★★★0

    Mustang

    Den seneste tids politiske uro i Tyrkiet, har desværre understreget at der stadig er lang vej til en sammensmeltning med Europa - som tyrkerne ellers arbejder stædigt på.

    På mange områder er landet vestligt præget - men især i landdistrikterne lever man stadig ud fra traditioner og normer som forekommer at komme fra oldtiden.

    Det opdager 5 søstre på egen krop, da de på grund af en uskyldig episode bliver regnet for usømmelige og uværdige - og pludselig ændres deres barneverden radikalt.

    Da de bor hos deres onkel og bedstemor - og onklen officielt er deres værge, sættes der ind for at få pigerne giftet væk, hurtigst muligt.

    Filmen følger især den yngste pige og kampen for at kunne bestemme selv. Den giver også et fint indblik i en anden kultur - og viser at de selvfølgelig er piger, som alle andre. Bare undertrykte af nogle normer som vi heldigvis har forladt for mange generationer siden i vores del af verden.

    8/10 - 5/6

    Wayne 4-11-19 10:36

  • ★★★★★★0

    Straight Outta Compton

    Vi har set historien før, unge talentfulde musikere hjælpes frem af begærlig manager. Når man intet har, så har man ikke noget at miste - men når musikken er skabt og pengene bliver tjent, så opdager man at kontrakten har en slagside.

    Prince skiftede navn, George Michael holdt pause i et par år. Der er næppe nogle kunstnere som ikke har oplevet at deres del af kagen ikke var stor nok.

    Det er samtidig historien en flok unge, som finder en vej ud af gangster miljøet - uden dog at fornægte hvor de kommer fra.

    Der lægges heller ikke skjul på de skyggesider, en pludselig succes og penge medfører. Det er altså langt fra en hyggelig og poleret film - den fortæller en stor del af hvad der virkeligt skete, og undlader selvfølgelig visse dele.

    Forståeligt når 3 af producenterne er kunstnerne selv. Gruppen skal have stor kredit for at bane vejen for en lang række kunstnere, som fulgte i deres kølvand.

    Pludselig var sport ikke den eneste vej ud af slummen. 7/10 - 4/6

    Wayne 4-11-19 10:39

  • ★★★★★★1

    Fedt Wayne, med alle disse herlige og velskrevne anmeldelser. Men hold lige lidt igen med hastigheden, hvis jeg (og måske andre?) skal nå at læse og måske smide en kommentar til enkelte film. Ellers drukner det hurtigt, for mig i hvert fald:) Men bliv endelig ved med at komme med dem!!!

    T. Nielsen 4-11-19 10:39

  • ★★★★★★0

    Krigen

    Filmen er sikkert et realistisk billede af de udsendte soldaters virkelighed. En blanding af daglige rutiner, afbrudt af krigens grimme sider. Kan man overhovedet handle korrekt i en tilspidset situation, hvor andre soldaters liv er på spil?

    Og er det retfærdigt at betvivle en overordnets beslutning, som er foregået under heftig beskydning? De spørgsmål bliver pludselig aktuelle, da 11 mennesker - heriblandt børn og kvinder bliver fanget i en krydsild, og dør. Flere forhold, både før og under, taler for at befalingsmanden (spillet af Pilou Asbæk) er under et ekstra stort stress i situationen.

    Ingen ønsker i virkeligheden at hændelsen skal ende med at få konsekvenser. Men naturligvis åbnes der af internationale årsager en sag, hvor situationen vendes - og hvor der faktisk er en straframme på op til 4 år.

    Det egentlige drama er selvfølgelig hvorvidt det vil lykkes at få befalingsmanden frikendt - og hvilke konsekvenser det har for ham og hans familie. Men det har selvfølgelig også et personligt efterspil, som mere overlades til seeren at grunde over i slutsekunderne.

    Man kan måske slette den offentlige samvittighed, ved at behandle den i retten - men det fjerner næppe den personlige.

    4/6 - 7/10

    Wayne 4-11-19 10:45

  • ★★★★★★0

    Fedt Wayne, med alle disse herlige og velskrevne anmeldelser. Men hold lige lidt igen med hastigheden, hvis jeg (og måske andre?) skal nå at læse og måske smide en kommentar til enkelte film. Ellers drukner det hurtigt, for mig i hvert fald:) Men bliv endelig ved med at komme med dem!!!

    Oooooog holdt.

    Aftale ;-) Bare skyd løs

    Wayne 4-11-19 10:46

  • ★★★1

    Crime in Gotham has risen by record numbers since Batman disappeared.

    Essal 4-11-19 11:10

  • ★★★★★1

    Jeg vil gerne brokke mig lidt. Jeg synes, at der bliver skrevet alt for få anmeldelser i What We Saw tråden. Kunne vi ikke lige få sat tempoet lidt op, tak! ;)

    NightHawk 4-11-19 11:20

  • ★★★★1

    Jeg vil gerne brokke mig lidt. Jeg synes, at der bliver skrevet alt for få anmeldelser i What We Saw tråden. Kunne vi ikke lige få sat tempoet lidt op, tak! ;)

    Ja, det er især ved at være et stykke tid siden Wayne har forfattet noget.

    Gad vide om der er sket ham noget?

    Åkepool 4-11-19 11:38

  • ★★★★2

    Crime in Gotham has risen by record numbers since Batman disappeared.

    Ha ha, det tog lige lidt ekstra tid før den sev ind her 

    Åkepool 4-11-19 11:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen