Er blevet ekstremt forelsket i klassisk Hollywood anno 1940'erne-50'erne, så det er jeg begyndt at for alvor dykke ned i. På det seneste er det blevet til,
The Big Sleep (1946) - 7-8/10
- min første film med Bogart, og absolut ikke den sidste. Det gnistrer mellem Bogart og Bacall, og Marlowe-karakteren er så fandens cool. Jeg kan godt lide det store karaktergalleri og hvordan alle spiller ind med deres egne motiver, jeg må dog også sige at den noget 'komplekse' historie havde svært ved, at for alvor fange mig. Der er mange karakterer, som der skal holdes styr på og jeg må indrømme at jeg nogen gange havde svært ved at helt følge med. Udover det er den stilistisk lækker at se på, som noget af det tidligere noir. Den kunne bestemt godt vokse ved et gensyn.
The Birds - 8/10
- skrev et semesterprojekt omkring Hitchcock og psykoanalyse, og af de film jeg gennemgik så var Birds den som overraskede mig allermest. Jeg frygtede den ville fremstå ufrivilligt komisk og uddateret med fugleeffekter, men dette var på ingen måde tilfældet. Hitchcock er bare eminent til at skabe suspense og en truende atmosfære, og specielt Tippi Hedren mærker man frygten i.
Breakfast at Tiffany's - 7/10
- min første Audrey Hepburn film og en fornøjelse. Den er sød, stilet og fin underholdning, men så heller aldrig rigtig mere. Moon River er dog en fabelagtig sang!
Double Indemnity - 9/10
- klassisk noir i verdensklasse, intet mindre. Spændende, medrivende, fremragende brug af virkemidler og gennemført fra start til slut. Kun et gensyn mangler for, at den nok lander på topkarakter.
Invasion of the Body Snatchers (1956) - 7-8/10
- fed teknogyser af den helt gamle skole. Den paranoide stemning skabes hurtigt og effektivt, for hvem er god kontra ond? Hele allegorien omkring truslen udefra er også værd at dykke ned i, men det fungerer bestemt også bare som underholdning. Den dystre slutning er virkelig også fed specielt set i forhold til sin tid.
North by Northwest - 8/10
- når man snakker om Hitchcock er "master of suspense" det mest fortærsket prædikat der er, men sandt og præcist er det altså. Her får han skabt en situation ud af nærmest ingenting og pludselig er vi på en spændende rejse tværs over Amerika. Af de Hitchcock-film jeg har set er North by Northwest klart den 'letteste' og den har tildels en ret humoristisk tone, men det skal overhovedet ikke tage noget fra den. Cary Grant er fremragende og med et par twists and turns er der eksekveret spænding fra start til slut. Og nå ja, slutsekvensen er med toget er jo genial.
Rear Window - 8/10
- den af Hitchcocks film jeg har haft allerstørste forventninger til og selvom det er en aldeles god film, så var jeg alligevel en kende skuffet. Hele voyeur-tematikken er virkelig gennemført og at man har holdt sig til, at fortælle hele historien fra James Stewarts synsvinkel er meget modigt. Selvom det skaber spænding og klaustrofobi, så bliver det måske også lidt af en forhindring i form af at holde spændingen oppe. Selvom opklaringen af mordet er fin, så havde jeg forventet lidt flere drejninger og jeg kom desværre aldrig helt ud på sædet.
Roman Holiday - 8/10
- Audrey Hepburn er så åndssvagt charmerende, at det næsten er for godt. Roman Holiday gør godt brug af det smukke Rom og så er det jo bare en klassisk fortælling om pigen der gerne vil være "normal", som fungerer rigtig godt. Samspillet med Gregory Peck er også rigtig fint, og jeg er vild med at de ikke er fuldstændig smaskforelsket eller nogensinde bliver helt oversentimentalt.
Touch of Evil - 8/10
- virkelig mange ting spiller i den her film. Særligt stemningen, Orson Welles, den fantastiske åbningsscene og Charlton Heston(s overskæg). Jeg har faktisk svært ved, at sætte en finger på hvad det er der gør, at jeg ikke er helt fuldstændig oppe at ringe. Måske Janet Leighs scener ude på motellet synes jeg trækker lidt ud af tempoet. Men virkelig fed film og den kunne bestemt også vokse endnu mere på gensyn.
Vertigo - 8/10
- sammen med Citizen Kane, Godfather og 2001 er den jo blandt mange helt oppe at kæmpe om titlen som det bedste nogensinde. Den kommer altså ikke nær det niveau for mig, men god er den fandeme. James Stewart er først og fremmest eminent, og den udvikling hans karakter gennemgår er ret vild. Igen dyrker Hitchcock voyeurismen og dette element er også hvad der skaber det allerbedste i filmen for mig. Der er simpelthen noget underspillet ubehag igennem hele filmen, som er enormt dragende, og dette kommer selvfølgelig til udtryk i filmens anden halvdel hvor det faktisk bliver ret forstyrrende. Som udgangspunkt var jeg faktisk lidt skuffet over den, men jeg må erkende at den virkelig hang fast dagene efter og jo mere jeg tænker på den, så vokser den.
En fantastisk samling af kvalitetspræget film og jeg glæder mig enormt til at komme videre i de årtier. Kommende film, som jeg skal have set snarest byder blandt andet på "Casablanca", "The Night of the Hunter", "Murder, My Sweet", "The Treasure of Sierra Madre", "Sabrina", "What Ever Happened to Baby Jane?", "Kiss Me Deadly" og "The Third Man".
