Avs det ville jeg gerne have været med til. Marvel Morten er en legende :-)
Fra tegneserie til film - Fantask byder på foredrag med Marvel Morten
Hvorfor er nogle tegneseriefilmatiseringer fantastiske og andre forfærdelige?
Tegneserie- og fantasy-butikken Fantask byder på foredrag om, hvad der sker, når tegneserier bliver til levende billeder. Til foredraget vil man kunne møde to passionerede tegneserienørder, når legendariske Morten Søndergård aka Marvel Morten og Dennis Jacob Rosenfeld fra Fantask indtager scenen.
Her vil de diskutere, hvorfor nogle af filmene bliver fantastiske og andre forfærdelige. Det er de to herrer ikke nødvendigvis helt enige om, når de viser eksempler fra bl.a. "Tintin", "Valerian and the City of a Thousand Planets", "Poeten og Lillemor", "Superman", "Dick Tracy", "The Punisher" og "Avengers: Endgame". Der vil være mulighed for at stille spørgsmål bagefter.
Se også: Tegneseriebutikken Fantask inviterer til "ikke-lukke fest"
Det hele finder sted i Indre Bys kulturhus 5. december kl.19-21. Der vil være mulighed for julehygge før og efter foredraget. Man vil på aftenen desuden kunne købe flere af de tegneserier, som bliver brugt som eksempler, og Morten og Dennis vil være til rådighed efter foredraget, hvis du vil diskutere, skælde ud eller rose dem for deres meninger.
Billetter til arrangementet kan bestilles her.