Fra tegneserie til film - Fantask byder på foredrag med Marvel Morten

Hvorfor er nogle tegneseriefilmatiseringer fantastiske og andre forfærdelige?

Tegneserie- og fantasy-butikken Fantask byder på foredrag om, hvad der sker, når tegneserier bliver til levende billeder. Til foredraget vil man kunne møde to passionerede tegneserienørder, når legendariske Morten Søndergård aka Marvel Morten og Dennis Jacob Rosenfeld fra Fantask indtager scenen.

Her vil de diskutere, hvorfor nogle af filmene bliver fantastiske og andre forfærdelige. Det er de to herrer ikke nødvendigvis helt enige om, når de viser eksempler fra bl.a. "Tintin", "Valerian and the City of a Thousand Planets", "Poeten og Lillemor", "Superman", "Dick Tracy", "The Punisher" og "Avengers: Endgame". Der vil være mulighed for at stille spørgsmål bagefter.

Se også: Tegneseriebutikken Fantask inviterer til "ikke-lukke fest"

Det hele finder sted i Indre Bys kulturhus 5. december kl.19-21. Der vil være mulighed for julehygge før og efter foredraget. Man vil på aftenen desuden kunne købe flere af de tegneserier, som bliver brugt som eksempler, og Morten og Dennis vil være til rådighed efter foredraget, hvis du vil diskutere, skælde ud eller rose dem for deres meninger.

Billetter til arrangementet kan bestilles her.

Kommentarer

Fra tegneserie til film - Fantask byder på foredrag med Marvel Morten

  • ★★★★★★1

    Avs det ville jeg gerne have været med til. Marvel Morten er en legende :-)

    Wayne 4-11-19 13:59

  • ★★★★★★0

    Jeg mindes noget om at jeg som barn/ung, altid elskede at læse lidt tekst af Marvel Morten, vistnok bagi diverse Marvel tegneserier. Ved ikke om det var ham, men synes navnet ringer lidt?

    T. Nielsen 4-11-19 14:08

  • ★★★★★★0

    Jeg mindes noget om at jeg som barn/ung, altid elskede at læse lidt tekst af Marvel Morten, vistnok bagi diverse Marvel tegneserier. Ved ikke om det var ham, men synes navnet ringer lidt?

    Jo, det er derfra hans navn stammer fra. Han var Marvel-udgaven af Super-Ove, som var at finde i danske DC-tegneserier og som sikkert var inspireret af hvad Stan Lee lavede i sin tid.

    Zero Cool 4-11-19 14:17

  • ★★★★0

    Jeg havde et læserbrev i "Edderkoppen" omkring 1990, hvor jeg hyldede Todd McFarlane, som Marvel Morten ikke brød sig særlig meget om :)

    chandler75 4-11-19 14:53

  • ★★★★★★0

    Jo, det er derfra hans navn stammer fra.

    Tak:-)

    Super-Ove

    Ham må jeg også være stødt på så, selv om jeg ikke helt husker dette. Læste både Marvel og DC.

    T. Nielsen 4-11-19 14:55

  • ★★★★★★0

    Skrev han ikke også på midtersiderne i Star Wars-Bladet?

    davenport 4-11-19 15:25

  • ★★★★★0

    Det lyder sgu som et ret interessant foredrag, som nok skal blive særdeles underholdende og muntert, når først Marvel-Morten slippe sin indre tegneserienørd løs. 

    Jeg husker også udmærkede godt de to kække læserbrevs-redaktører fra de gode gamle Marvel og DC dage, da bladene blev udgivet på dansk. Hvor jeg husker Marvel-Morten for det meste værende ret hyggelig og diplomatisk i sine svar, var det ofte det stik modsatte tilfælde med Super-Ove, som godt kunne være temmelig flabet og provokerende sarkastisk, hvis ikke lige læseren kunne huske sine Batman, Superman eller Justice League blade ned i mindste detalje.

    Han havde dog også sine mere tilgivende perioder, men for det meste husker jeg ham som værende fræk som en slagterhund. :)

    NightHawk 4-11-19 16:44

  • ★★★★★0

    Jeg havde et læserbrev i "Edderkoppen" omkring 1990, hvor jeg hyldede Todd McFarlane, som Marvel Morten ikke brød sig særlig meget om :)

    Jeg mener, at Morten havde det ret stramt i forhold til at se Spider-Man nærmest bogstaveligt talt have benene på nakken (eller helt om i nakken), når McFarlane stod for de mildt sagt anatomisk udfordrende illustrationer. :) 

    NightHawk 4-11-19 16:51

    Ja, han var/er vist mere til den gamle skole ala John Romita :)

    chandler75 4-11-19 17:03

  • ★★★★★★0

    Jeg mødte Ove for nogle år siden til en tegneseriemesse og der var han ret frisk. Hvor Morten på sin vis var blevet ved med at være "synlig" pga. sit arbejde i Fantask, under og efter superheltetegneserier stoppede med at komme på dansk, var Ove lidt forsvundet.

    Heldigvis fik han et lille comeback i de sidste år af sit liv, fordi en stor del på min alder, huskede ham fra "de gode, gamle dage" og han var med til en del messer og den slags.

    Zero Cool 4-11-19 18:07

  • ★★★★★★0

    Jo, det er derfra hans navn stammer fra. Han var Marvel-udgaven af Super-Ove, som var at finde i danske DC-tegneserier og som sikkert var inspireret af hvad Stan Lee lavede i sin tid.

    Nemlig - jeg har blade med både Ove og Mortens brevkasser :-)

    Wayne 4-11-19 18:34

  • ★★★★★★1

    Nemlig - jeg har blade med både Ove og Mortens brevkasser :-)

    Som om at det var noget. Jeg har alle DC’s og Marvel’s blade hvori disse to herrer optræder:D

    T. Nielsen 4-11-19 19:05

  • ★★★★★★0

    Som om at det var noget. Jeg har alle DC’s og Marvel’s blade hvori disse to herrer optræder:D

    Holy s... det er godt nok mange :-)

    Var det noget med din far?

    Wayne 4-11-19 19:20

  • ★★★★★★0

    Holy s... det er godt nok mange :-)

    Var det noget med din far?

    Yes, han samlede jo livslang. 

    T. Nielsen 4-11-19 19:39

  • ★★★★★★0

    Yes, han samlede jo livslang. 

    Vildt! 

    Jeg samlede på alt fra DC og senere Marvel fra 1975 til 1983 og det var pænt meget.

    Wayne 4-11-19 20:14

  • ★★★★0

    Yes, han samlede jo livslang. 

    Så har han stadig købt, mens du var stor knægt/voksen?

    chandler75 4-11-19 19:59

  • ★★★★★★0

    Så har han stadig købt, mens du var stor knægt/voksen?

    Ja, han stoppede først da han døde med at købe tegneserier. Han købte dog kun danske udgivelser. Han solgte også en del da jeg blev født og i årene efter. Men tror at stort set alt DC og Marvel fra tidligt i 70’erne og frem er gemt. Jeg har ærligt ikke overblik over de mange tusind jeg har liggende. 

    T. Nielsen 4-11-19 22:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen