Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Green Book (2018)

    Der er allerede sagt mange gode og positive ord, om denne hjertevarme og velmenende film og må sige, at hvert et ord er fortjent. Der er noget ubetinget vidunderligt og tiltalende i dens fortælling om to mennesker, så fremmede for hinanden, der finder sammen i et unikt venskab.

    Filmens pointer er indrømmet ofte ret forudsigelige og den indfanger sine tematikker ret så politisk korrekt (hvis man kan sige det sådan). Alligevel føles det, at der bag det flotte ydre gemmer sig en masse stof til eftertanke og uanset, så er karaktererne så velskrevne, dialogerne så skarpe og filmens handling så gennemført lækker, at jeg totalt måtte overgive mig.

    Viggo Mortensen er forrygende og giver sit livs bedste præstation og det siger ellers en del efterhånden. Men der skal to til tango og derfor spiller Mahershala Ali fuldt ud op til hans egen enorme karisma og giver med- og modspil i verdensklasse.

    Hold da kæft en smuk, rørende og dejlig film!

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen 6-11-19 18:42

    Helt enig Thomas, det der kunne jeg have skrevet selv.

    Wayne 6-11-19 20:18

  • ★★★★0

    Så den tilbage i feb mener jeg det var og hyggede mig. Må dog tilstå den er lidt falmet. Kommer ikke blandt årets bedste er jeg ret sikker på. Jeg synes nu Viggo har spillet bedre og mere komplekse roller. Men han var fremragende. Jeg kan godt hygge mig med denne type film, gjort rigtigt, men de rammer sjældent noget dybere hos mig. 

    Babo 6-11-19 20:29

  • ★★★★★★0

    Vi bruger ofte ord som “dybere”, “intelligent” og andre. Jeg gør det selv. Men kunne du prøve at definere hvad du egentlig mener med “noget dybere”? Det kunne være ret interessant. Jeg ved heller ikke om jeg vil kalde det en “dyb” film (hvad det så end er?). Men alligevel så vækker den jo både glæde, varme og rører mig. Det vil jeg da nok egentlig kalde dybt. Kunst der rører og vækker ens følelser, behøver det være dybt osv? 

    Jeg glæder mig allerede til et gensyn, hvor jeg skal vise fruen den. Hun vil også elske den. 

    Jeg er enig i at Mortensen har spillet mere komplekse roller. Det gør dem i mine øjne ikke nødvendigvis bedre spillet. Og at tage sådan en bøvet karakter og på mange måder en stereotyp og gøre ham så menneskelig og vedkommende. Det er for mig fantastisk. Så mere komplekse roller enig. Spillet bedre, ikke nødvendigvis enig. 

    T. Nielsen 6-11-19 20:59

  • ★★★★★★0

    Helt enig Thomas, det der kunne jeg have skrevet selv.

    Takker:) 

    T. Nielsen 6-11-19 21:00

  • ★★★★0

    Vi bruger ofte ord som “dybere”, “intelligent” og andre. Jeg gør det selv. Men kunne du prøve at definere hvad du egentlig mener med “noget dybere”? Det kunne være ret interessant. Jeg ved heller ikke om jeg vil kalde det en “dyb” film (hvad det så end er?). Men alligevel så vækker den jo både glæde, varme og rører mig. Det vil jeg da nok egentlig kalde dybt. Kunst der rører og vækker ens følelser, behøver det være dybt osv? 

    Jeg glæder mig allerede til et gensyn, hvor jeg skal vise fruen den. Hun vil også elske den. 

    Jeg er enig i at Mortensen har spillet mere komplekse roller. Det gør dem i mine øjne ikke nødvendigvis bedre spillet. Og at tage sådan en bøvet karakter og på mange måder en stereotyp og gøre ham så menneskelig og vedkommende. Det er for mig fantastisk. Så mere komplekse roller enig. Spillet bedre, ikke nødvendigvis enig. 

    Ikke ment at den ikke kunne være dyb, det er jo et tolknings spørgsmål, men hos mig personligt berorede oplevelsen mere på en uforpligtende stund. Sjældent det for mig sætter et varligt spor. Jeg følte det var et veludført kliché, men jeg kan godt sætte en streg under veludført og give den en god anbefaling. Mere tror jeg ikke den gør for mig. 

    Mht Viggo, så synes jeg også han har spillet bedre :) Men det er jo ikke for at tage noget fra præstationen her. 

    Babo 6-11-19 21:18

    Alrighty:) 

    T. Nielsen 6-11-19 21:30

  • ★★★★★★0

    Raw 

    Den var helt fin!

    8/10

    Guldager 6-11-19 21:45

  • ★★★★0

    Apollo 11, den var helt fremragende! :)

    Babo 6-11-19 21:51

  • ★★★★★0

    Mary, Queen Of Scots

    Den var helt middelmådig!

    David Lund 6-11-19 21:54

  • ★★★★★★0

    JACK REACHER: NEVER GO BACK

    Politiet og militæret tumler rundt som kegler på en bowlingbane - uden at være andet end statister i Reachers kamp mod nogle forbryderiske officerer.

    Denne gang forsøges Reachers panser at blive brudt af en "måske" datter - bare for at han skal være lidt menneskelig.

    Alligevel går han fra det ene slagsmål og direkte til det næste, som en arrig hveps der har færten af en marmelademad - uden at overveje konsekvenserne. Den slemme håndlanger er bondesnu, og bruger handsker konstant - mens Reacher & Co planter fingeraftryk på alt.

    Det sætter endnu en gang vores helt op mod myndighederne. Action er ganske fin - men plottet er under gennemsnit.

    3/6 - 5/10

    Wayne 7-11-19 09:15

  • ★★★★★★0

    JEG, DANIEL BLAKE

    Når Ken Loach møder en uretfærdighed, så laver han en film om det.

    Og det er altid en god idé at have noget at fortælle, hvis historien skal være god. Som oftest, er det de små i samfundet Loach står op for - og her er det en helt almindelig arbejder, som bliver svigtet af et bureaukratisk offentligt system, som mere virker som om det er til for at modarbejde dem det er lavet for.

    Daniel Blake, spillet fortrinligt af Dave Johns, bliver oprevet da han oplever systemets behandling af en enlig mor med to børn og der opstår en helt særlig relation mellem dem, da han forsøger at hjælpe.

    Som altid holder Loach historien helt nede på et plan, hvor man føler sig som tilskuer til et helt almindeligt hverdagsdrama - og han sætter trumf på for at understrege sin sag.

    8/10 - 5/6

    Wayne 7-11-19 09:18

  • ★★★★★★0

    PASSENGERS

    Jeg er stor Sci-Fi fan - og der var rigtig mange ting jeg synes om ved Passengers. Universet, skibet og teknikken er i absolut topklasse - så det købte jeg helt.

    Jeg synes også at dilemmaet er glimrende. Men jeg savner et ekstra element, som ofte er i Sci-Fi film - frygten for det ukendte, en fjende som uventet dukker op. Det giver ofte rumfilm en ekstra klaustrofobisk dimension.

    Når det er sagt så er Chris Pratt glimrende, især i starten hvor han lever som "Palle alene i verden"/"Robinson Crusoe" - og er ved at gå i hundene.

    Jennifer Lawrence er fin staffage, men mangler efterhånden at bevise at hun stadig er noget særligt som skuespiller.

    Slutningen er måske lidt kliché, men er helt fair når man ser filmen som helhed.

    7/10 - 4/6

    Wayne 7-11-19 09:23

  • ★★★★★★1

    Den første Jack Reacher var rigtig fed. Men helt enig i at denne skuffer. 

    T. Nielsen 7-11-19 09:59

  • ★★★★★★1

    Den første Jack Reacher var rigtig fed. Men helt enig i at denne skuffer. 

    Helt enig.

    Wayne 7-11-19 10:06

  • ★★★★0

    SYV MINUTTER OVER MIDNAT/A MONSTER CALLS

    Jeg fatter ikke Katrine Sommer Boysen, fra Jyllands Posten, som må have et hjerte af sten - siden hun kun kan give filmen 3 sølle stjerner.

    Den fortjener absolut sine 5 store af slagsen. J.A. Bayona har lavet et eventyr om en 13 årigs værste mareridt om at være på kanten af det største tab - at risikere at skulle miste sin mor (iøvrigt perfekt afdæmpet og fint spillet af Felicity Jones).

    Filmen handler ultimativt om at behandle sorg, og om at mobilisere kræfter til at kunne komme videre i sit liv. Det er en historie om vrede, frygt, afmagt og håb. Lewis MacDougall er perfekt i rollen som Conor O’Malley, som udover frygten for sin mors død samtidig mobbes på det ondeste af klassekammerater - hans skiftevis plagede, modløse og trodsige ansigtsudtryk fortæller tydeligt det mareridt han gennemlever.

    Conor reagerer voldsomt på det store pres, men heldigvis er han omgivet af forstående voksne - blandt dem hans far, hans mormor (Sigourney Weaver) og en skoleleder. Filmen er garneret med eventyr, som ruster Conor til at omfavne og forstå den skæbne og fremtid han har.

    En af årtiets bedste og mest rørende film.

    8/10 - 5/6

    Det lyder som en nær fætter til "I Kill Giants"?

    Åkepool 7-11-19 13:07

  • ★★★★★★0

    Det lyder som en nær fætter til "I Kill Giants"?

    Monsteret?

    Har ikke set den, men omtalen kunne tyde på det er lidt i den retning.

    Wayne 7-11-19 13:10

  • ★★★★0

    Monsteret?

    Filmen som helhed.

    Åkepool 7-11-19 13:29

  • ★★★★★★0

    Filmen som helhed.

    Ja, det kunne ligne lidt samme tema.

    Wayne 7-11-19 13:56

  • ★★★★★★1

    MR. HOLMES

    Verdens bedste detektiv er populær som aldrig før. Og hvorfor ikke fremstille ham i hans livs efterår, også?

    Ian McKellen laver en fortrinlig udgave af en mand, som godt nok er ved at blive senil – men stadig er i stand til at løse gåder. I sit livs efterår viser han en mere menneskelig side af geniet, og indser blandt andet at en lille hvid løgn kan være bedre end hårde facts.

    Det er selvfølgelig ikke Holmes i han skarpeste udgave, og væk fra hans elskede London ender han i denne udgave med at fundere over sit livs valg og fravalg - og med at finde fred med fortiden.

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-11-19 09:03

  • ★★★★★★0

    99 HOMES

    Utvivlsomt med en vis realisme.

    Men slutter desværre med en nem moralsk udgang, som en lynafleder til en ubehagelig branche.

    Der er ingen tvivl om at mange lever godt af andres ulykke - nogle har endda sat det i system. Rick Carver(stærkt spillet af Michael Shannon) ser udelukkende de tvangsudsattes hjem som bokse, som det gælder om at få flest muligt af. Og han har aldrig tjent så mange penge før krisen, som efter.

    Dennis Nash (Andrew Garfield) spiller en ung håndværker, hvis hus ender som en af Carver's bokse.

    I desperation havner Nash i selskab med Carver, og får en lang række skæbner ind under huden - i starten som håndværker - men langsomt vikles han ind i et større økonomisk spil. Samtidig udvikler han en samvittighed overfor de trængte husejere, som under falske forudsætninger bliver sat ud af deres huse før tid.

    Det er langt fra en feel good film, da den behandler en absolut skyggeside om udnyttelse af helt almindelige uheldige mennesker.

    7/10 - 4/6

    Wayne 8-11-19 09:06

  • ★★★★★★0

    ABSOLUTELY ANYTHING

    Det kunne principielt lige så godt være Ben Stiller som lagde krop til den lille forsagte mand, som pludselig får uanede muligheder via kræfter fra rummet.

    Simon Pegg gør et godt job - selvom filmen ind i mellem er lidt for fjollet til at være rigtig sjov. Se den også - bare for at høre Python'ernes stemmer, som de slemme rumvæsener - med planer om at udrydde os alle.

    Robin Williams har også en mindre rolle, som hund.

    5/10 - 3/6

    Wayne 8-11-19 09:09

  • ★★★★★★0

    DIARY OF A TEENAGE GIRL

    Mange teenagepiger har sikkert både romantiske og seksuelle fantasier om ældre mænd.

    Minnie nøjes dog ikke med at fantasere, da hun får muligheden for at score hendes mors kæreste. Da hun finder ud af at sex med en jævnaldrende ikke giver hende det samme - stopper det ikke her.

    Det er en bittersød komedie, og sikkert ikke helt så kontroversiel som man måske skulle tro - selvom det nok for det meste stopper ved en flirt.

    Ikke nogen stor film, men et godt og ærligt drama som vil meget mere end bare at være den typiske dumme amerikanske teenagekomedie.

    4/6 - 7/10

    Wayne 8-11-19 09:11

  • ★★★★3

    MR. HOLMES

    99 HOLMES

    Du får set noget Sherlock for tiden ;) 

    Åkepool 8-11-19 09:28

  • ★★★★★★1

    Du får set noget Sherlock for tiden ;) 

    Troede sgu lige jeg havde lavet en tastefejl :-)

    Wayne 8-11-19 09:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen