Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★2

    En dobbelt feature med Armando Iannucci, der bød på "The Death of Stalin" og "In The Loop". 
    Kulsort komedie om moralens forfald, og bureakratiets totale inkompetence i bedste tåkrummende "The Office"-stil. Formidabel underholdning!

    Mikkel Abel10-11-19 11:49

  • ★★★★★3

    Jeg har igennem det seneste stykke tid fået set hele Hayao Miyazaki’s katalog af spillefilm, hvilket jeg blev færdig med i sidste uge. Det var film jeg kun havde et begrænset forudgående kendskab til, da jeg havde set tre af hans film før da jeg var yngre, men de havde aldrig sat sine spor hos mig, og jeg genkendte ikke helt den begejstring så mange udtrykte for hans film. Jeg kunne godt lide dem, men større indtryk havde de altså ikke gjort hos mig. En podcast jeg for nyligt begyndte at lytte til (Blank Check with Griffin & David) valgte Miyazaki som deres emne, og gennemgik med hvert afsnit hver af hans film, og det tog jeg som en undskyldning for at genopdage Miyazaki og få set alle hans film i kronologisk rækkefølge.

    Det har været en dejlig oplevelse og jeg er gået hen og blevet ret glad for hans film. Han har ikke lavet en eneste dårlig film, selvom nogle bestemt er bedre end andre. Flere af hans film er fantastiske og enormt smukke, og selv de ”svagere” af hans film er utroligt vellavede, underholdende og charmerende.

    ”Spirited Away” bliver ofte fremhævet som hans bedste film, hvilket jeg fandt var fuldt fortjent. En fantastisk film, der hører til blandt de bedste film nogensinde. ”Castle in the Sky” var den største overraskelse for mig, da jeg sjældent har set den nævnt, men den blev én af mine Miyazaki-favoritter. ”The Wind Rises” er hans mest naturalistiske og mindst ”magiske”, men ramte dybt med dens smukke drama.

    Jeg er bestemt blevet Miyazaki-fan og jeg glæder mig rigtigt meget til hans kommende film, og ser frem til at se en Hayao Miyazaki film på det store lærred.

    Min rangering og vurdering af Hayao Miyazaki-film:

    1. Spirited Away – 10/10
    2. The Wind Rises – 9/10
    3. Castle in the Sky – 9/10
    4. Princess Mononoke – 8/10
    5. Howl’s Moving Castle – 8/10
    6. My Neighbor Totoro – 8/10
    7. Kiki’s Delivery Service – 7/10
    8. Porco Rosso – 7/10
    9. Ponyo – 7/10
    10. The Castle of Cagliostro – 7/10
    11. Nausicaä of the Valley of the Wind – 6/10

    Kruse11-11-19 17:30

  • ★★★★★★0

    ANOMALISA

    Hvis det havde været en helt almindelig film, så havde den næppe været noget særligt.

    Men på en underlig måde, så skaber de udtryksløse SIMS deres helt eget liv. Pludselig kan man selv udfylde de manglende huller, og forestille sig det de i virkeligheden føler.

    Moralen er uden tvivl menneskets trang til at være ens, selvom vi alle føler at vi er vores eget design - så er vi i høj grad præget af den verden vi lever i, og en trang til at høre til flokken.

    Vores hovedperson befinder sig i en midtvejskrise, og føler ikke han hører til nogen steder. Samtidig er han en kendt taler, som er hovedtaler ved en lokal konference.

    På grund af hans ensomhed, udnytter han sin stjernestatus hos en pige som er med på konferencen - og opfatter for en stund hende som en redningsplanke, for hans krise.

    Imidlertid bliver det hverdag igen, og han må igen konfronteres med sin egen tilværelse. Filmen er absolut interessant, og i høj grad for voksne - hvilket ikke er det normale for stop motion. Men det er mest det der gør den til noget ud over det sædvanlige.

    7/10 - 4/6

    Wayne12-11-19 05:08

  • ★★★★★★1

    HUNT FOR THE WILDERPEOPLE

    Et særdeles umage par på flugt fra myndighederne, som trods både hunde, soldater, politi og lokale jægere, har mere end almindeligt svært ved at lokalisere dem i flere måneder.

    Det er på mange måder en dannelsesrejse for dem begge. Drengen/teenageren, kommer fra storbyen og har absolut intet kendskab til naturen - faktisk har han kun ungdomsfængsel at se frem til, og en fremtid som kriminel.

    Den gamle jæger (fint spillet af Sam Niel) har en fortid bag sig med en uheldig voldsdom, ingen kendskab til børn og kan samtidig ikke læse.

    Planen var aldrig at de to skulle ende sammen, men det tvinges de til da en tragedie indtræffer. På mange måder er de begge udstødte og uønskede af det samfund, som på grund af nogle forviklinger og misforståelser har indledt en menneskejagt.

    Temaet lyder måske skræmmende, men det er i høj grad en komedie - måske snarer en feel-good historie, tillagt en række særlinge på begge sider af loven.

    Nogle gange fremstilles de sociale myndigheder næste for komisk - men overdrivelse fremmer vel forståelsen. Den dybere mening er selvfølgelig, at hvis man stoler på hinanden, så kan man lære noget nyt om sig selv og verdenen - også selvom det fra starten ser umuligt ud.

    8/10 - 5/6

    Wayne12-11-19 05:11

  • ★★★★★★0

    ARRIVAL

    Jeg hylder konstruktionen i Denis Villeneuve's imponerende film.

    Den er modig, den er nytænkende - og den er visuelt flot. Det er modigt, og genialt at trække spændingen i mødet med vores aliens til det absolut yderste.

    Jeg sad med tilbageholdt åndedræt og ventede i gysende spænding, lige som alle andre. I det hele taget er det imponerende at skabe en så intens oplevelse - som samtidig er facinerende og skræmmende.

    Fantasien i hvordan disse fremmede ser ud, udvikler sig genialt - lige som det fantastiske sprog, som er opfundet til filmen.

    Når det er sagt, så synes jeg at det skæmmer filmen at den samtidig prøver at være politisk - og da vi når til konklusionen, så har jeg samme problem som jeg har med Kubrick's Rumrejsen år 2001 og Nolan's Inception. Det er ikke andet end fantasifulde postulater og gisninger - flotte, javel.

    Men jeg kan ikke rigtigt bruge dem til noget. Istedet vil jeg nyde at gense filmen for den flotte visuelle præstation og for modet til at holde spændingen.

    8/10 - 5/6

    Wayne12-11-19 05:15

  • ★★★★★★0

    SAULS SØN

    For mig er der ingen tvivl, László Nemes mesterværk er åretiets største film, hvis ikke den største.

    Lige så grusom den er, lige så autentisk virkede den også på mig.

    Jeg følte afmægtigheden som var langt ud over almindelig desperation. De mennesker var fanger i et mareridt, som var helt uden for fatteevne.

    Midt i det hele finder Saul et glimt af menneskelighed, som han nærmest manisk prøver at holde fast på - at give en dreng en værdig og rigtig jødisk begravelse.

    Det er i virkeligheden helt absurd, og sætter hans liv - og andres på spil konstant. Hvert øjeblik forventer man at nu bliver han opdaget, at nu slutter det.

    Der er en enorm forskel på at have læst om KZ lejrene, og se de flimrende sorthvide film fra perioden - til denne 1:1 oplevelse.

    Ingen, selvom der har været mange store film om emnet, har formået at vise det kaos og den gru så realistisk som det gøres her.

    Det er bestemt ikke en film jeg vil se mange gange mere i mit liv, måske aldrig igen (og så alligevel).

    Men det vil heller ikke være nødvendigt, den har allerede brændt sig så fast i bevidstheden at jeg aldrig vil glemme den.

    Langt værre end noget mareridt og langt mere uhyggelig end noget jeg har set før.

    Når en film formår det - så er den et mesterværk - for mig.

    10/10 - 6/6

    Wayne12-11-19 05:24

  • ★★★★★★0

    ROGUE ONE: A STAR WARS STORY

    Jeg var heldig at blive inviteret til åbningen af det nye IMAX teater i Cinemaxx i Aarhus, tilbage i december 2016) - og det blev fejret med manér.

    Til lejligheden var gallapremieren for Rouge One flyttet fra København og til denne imponerende sal. Masser af champagne, canapeer og chokolade - og en goodibag fyldt med Star Wars merchandise.

    Hertil en hær på 15 storm troopers, Dart Vader (naturligvis), Kejseren og lige så mange fra den gode side - alle overdøvet af brølet fra diverse Star Wars temaer. Aarhus borgmester blev eskorteret til silkesnoren at 6 granvoksne troopers og fik den klippet.

    Herefter kom vi ind i en åbenbaring af en sal/auditorium, som rejste sig op i 3. sals højde (eller mere?) - med god plads og luksussæder i læder. Efter introduktion af Cinemaxx's direktør og IMAX vicedirektør, blev der vist nogle film for at vise hvad billed og lyd kan i sådan et monstrum - og ingen tvivl, det er toppen af øjeblikkets ydeevne.

    Imponerende på alle måder. Nu ved jeg godt at det skulle handle om filmen - men en biografoplevelse er efter min mening hele pakken, fra man kommer til man er ude igen - og her havde filmen godt nok noget at skulle leve op til, efter den introduktion.

    Vi havde heldigvis fået nogle af de bedste pladser, præcis i midten og helt oppe på række E - med et fantastisk udsyn. Men det er der sikkert fra de fleste sæder. Til filmen;

    Det var underligt at vi ikke skulle have den sædvanlige intro, med rulleteksterne og John Williams score. Men for længe siden i en fjern, fjern galakse satte alligevel den rigtige stemning (jeg forstår ikke at man ikke vælger at gå all-in - for på alle niveauer er det jo en Star Wars film).

    Efter en kort intro, med vores hovedperson Jyn Erso som barn, kastes vi hovedkuls frem til filmens nutid uden mellemregninger. Og det er nok filmens eneste svaghed.

    Ganske vist introduceres vi til den mægtig terrorist, Saw Gerrera (spillet af Forest Whitaker), som skal have taget sig af Jyn til hun fyldte 16 - men det forhold gøres til en underlig biting, og vi får aldrig at vide hvorfor hun er fanget af imperiet som kriminel.

    Når det er nævnt, så er det rigtig mange elementer som fungerer langt bedre end de gjorde i The Force Awakens.

    Blandt andet en original historie som linker 3 og 4 tættere sammen. Tidsmæssigt er vi lige inden Episode IV - A new hope.

    Det giver selvfølgelig anledning til en række glædelige gensyn med karakterer fra særligt den film - nogle har man valgt at animere, hvilket kan ses - men meningen er god nok, og det fungerer i det store og hele.

    En broget forsamling finder sammen, for at udføre en nødvendig operation bag Imperiets linjer - og det går glimrende i tråd med det vi ellers kender.

    Dødsstjernen er færdigbygget, og hele handlingen går på at rebellerne stjæler tegningerne, som Leia skal modtage i IV.

    Manglen på Jedi's fører til mange fine kampe, som giver mindelser til de to bedste Star Wars film IV og V. Action er der i det hele taget rigeligt af - og her kunne man have ønsket at der var brugt bare en lille smule mere krudt på relationerne mellem vores helte.

    Design er typisk Star Wars. Storslåede landskaber, nye og gammelkendte figurer - imponerende rumskibe - hvor vi kender en del - og igen; Det er tydeligt at vi ligger tæt på IV.

    En af Star Wars flotteste film, som jeg personligt synes fungerer bedre, end de film som hører til den officielle serie, da den ikke overtræder de normale konventioner for universet.

    Den er også en af de mørkeste, da netop det tidspunkt er præget af et Imperie i næsten total magtovertag. Derfor er oprørerne decimeret til at agere som terrorister og sabotører - som ofte er på rene selvmords missioner.

    Det betyder selvfølgelig at der ikke er plads til de sædvanlige comic relief, selvom der er enkelte, primært fra den omprogrammerede imperierobot K-2SO.

    Lidt mere galgen humor havde klædt filmen. Mads Mikkelsen's rolle er vigtig men alligevel uendelig lille, så hans medvirken ender med at blive en parantes - også fordi hans datter, Jyn Erso, aldrig gøres rigtigt vedkommende.

    Samlet ender jeg på

    8/10 og 5/6

    Wayne12-11-19 05:34

  • ★★★★★★1

    HELL OR HIGH WATER

    Man kan ligefrem føle støvet og mærke den trods, som generationers modgang har skabt i et en afkrog af verden hvor lov og orden er gode manerer.

    Filmen lever i høj grad af sine små oaser af typer, som er helt genialt fundet til lejligheden.

    Blandt andet står vores Texas Rangers hos en lille Diner og får det simple valg fra en gammel servitrice; What is it that you ain't having? Med det mener hun at det eneste de serverer er T-Bones, med bønner ELLER majs. Så er menuen til at overse...

    På et andet tidspunkt møder samme rangers en farmer som proklamerer, at han har tænkt sig at gøre noget selv hvis han møder røverne. "Det vil spare alle for meget - undtagen dig" siger Marshal Marcus Hamilton (Jeff Bridges). "Det kommer an på om du kan finde ud af hvilket træ (de hænger i - underforstået)" replicerer farmeren.

    Det er den tørre dialog, som præger filmen.

    Stort set alle mænd i filmen bærer et skydevåben på sig - og er klar til at bruge det. Det gør et almindeligt røveri i en lille bank ekstremt farligt for alle. Blandt andet tøver en gammel bedstefar ikke med at skyde efter de to, ved første lejlighed.

    Filmens cast er enkelt og genialt; Jeff Bridges er en gammel Ranger, som kender sine lus på travet - han ved hvad de vil gøre næste gang af erfaring, samtidig fyrer han nederdrægtige racejokes af i hver anden sætning - man kan ligefrem se hvor ondt det gør på partneren, som er af indiansk afstamning og skydeskive for det meste.

    Ben Foster er den ene bror, Tanner - en halvgal kriminel, som har levet det mest af sin tid i fængsler, og som absolut intet har at miste - bortset fra kærlighed til broderen.

    Chris Pine spiller den anden bror, Toby og beviser her at han sagtens kan spille en tung og dyb rolle, hvor replikkerne ikke er de vigtigste. Meget mere af det, tak.

    Ud over det trøstesløse landskab og den særlige vindtørre humor spiller musikken en kolosal rolle for stemningen. Man er aldrig i tvivl om hvor vi befinder os - midt i det moderne og alligevel ældgamle West, hvor der altid står nogen klar til at tage det der er dit hvis du ikke er i stand til at forsvare dig.

    Handlingen er såre simpel - men det er alle de små gaver der er lagt ind undervejs, som gør at man er nødt til at se den igen og som gør at den kan få klassikerstatus.

    En stor oplevelse og blandt de senere års bedste.

    9/10 - 5/8

    Wayne12-11-19 05:56

  • ★★★★★0

    Test.

    Elwood12-11-19 07:56

  • ★★★★★★1

    Tak for god læsning Wayne. Jeg har markeret dem jeg er helt enige om.

    T. Nielsen12-11-19 07:58

  • ★★★★★★0

    Tak for god læsning Wayne. Jeg har markeret dem jeg er helt enige om.

    Selv tak. Lad mig høre hvad du var mest uenig i :-)

    Wayne12-11-19 09:15

  • ★★★★1

    Hej, jeg vil også bare lige "chime in" og sige tak for alle anmeldelserne - af jer alle :) Jeg kigger ivrigt med, men er ikke altid god til at give mit feedback.

    Bruce12-11-19 09:58

  • ★★★★★★0

    Selv tak. Lad mig høre hvad du var mest uenig i :-)

    Det er nok Saul’s Søn. Ikke at jeg ikke kan se dens kvaliteter og jeg fandt den også virkelig god. Men stilen fandt jeg lidt anstrengende, selv om jeg muligvis både rent teknisk og kunstnerisk godt ved det er fordi den vil “noget”, så trak det på mig. 

    T. Nielsen12-11-19 14:14

  • ★★★★0

    En af de mest stilistiske film Sauls Søn. Sjældent har man følt sig spærret inde sammen med en hovedrolle. Instruktørens nye skulle eftersigende ikke være i nærheden, men jeg skal da se den. 

    Babo12-11-19 15:02

  • ★★★★★★0

    En af de mest stilistiske film Sauls Søn. Sjældent har man følt sig spærret inde sammen med en hovedrolle. Instruktørens nye skulle eftersigende ikke være i nærheden, men jeg skal da se den. 

    Jeg skal ikke sige dig imod. Det er som sagt ikke dens kvaliteter jeg anfægter. Jeg blev bare træt af den indrammede visuelle stil, uanset.

    T. Nielsen12-11-19 15:09

  • ★★★★★★0

    Hej, jeg vil også bare lige "chime in" og sige tak for alle anmeldelserne - af jer alle :) Jeg kigger ivrigt med, men er ikke altid god til at give mit feedback.

    Fedt, at nogen læser med ;-)

    Wayne13-11-19 10:54

  • ★★★★★★0

    Det er nok Saul’s Søn. Ikke at jeg ikke kan se dens kvaliteter og jeg fandt den også virkelig god. Men stilen fandt jeg lidt anstrengende, selv om jeg muligvis både rent teknisk og kunstnerisk godt ved det er fordi den vil “noget”, så trak det på mig. 

    Jeg fandt det vanvittigt klaustofobisk og ubehageligt - men netop det gjorde det ekstra autentisk for mig. Det er sjældent at jeg er blevet så berørt gennem en hel film.

    Wayne13-11-19 10:56

  • ★★★★★★0

    En af de mest stilistiske film Sauls Søn. Sjældent har man følt sig spærret inde sammen med en hovedrolle. Instruktørens nye skulle eftersigende ikke være i nærheden, men jeg skal da se den. 

    Vi er pænt enige.

    Wayne13-11-19 10:57

  • ★★★★★★0

    THE MAN WITH THE GOLDEN GUN (1974)

    Bond (Roger Moore) møder på mange måder en ligeværdig modstander, Francisco Scaramanga (spillet formidabelt af Christopher Lee).

    Scaramanga er så overlegen i sit job som lejemorder at han kun finder glæde ved at udfordre andre dræbere til duel - ganske vist på hans præmisser. Han samler på drab, og har længe ønsket at få den ultimative skalp i bæltet-  Bond.

    Samtidig fungerer han både som forretningspartner for en kinesisk gangster og senere som sælger af et soldrevet masseødelæggesesvåben.

    Filmen har en særstatus for mig, da det var den første Bond film jeg så i biografen 11 år gammel - og jeg skal hilse at sige at jeg åd den råt.

    Roger Moore var i forvejen i høj kurs, da min yndlingsserie fra tv var De Uheldige Helte, hvor han spillede rollen som Lord Brett Sinclair.

    Højdepunkterne var selvfølgelig Scaramanga's gyldne pistol, som kunne samles af ting som en gentleman helt naturligt kunne have i lommen (selvfølgelig anskaffede jeg mig en legetøjsmodel af den - som jeg desværre ikke beholdt).

    Derudover er der bådjagten og især biljagten som ender i det berømte loop, hvor Bonds bil drejer 360 grader i luften over en flod - lavet i et take, efter udregning på en computer.

    Herudover Scaramanga's flyvende bil og rædselskabinettet med voksfigurer og fælder. Vel egentlig den eneste gang Bond er blevet overgået af skurken i opfindsomme gadgets.

    Det mest tåkrummende ved filmen er stadig Bonds ubehjælpsomme "kamp" på karateskolen - og den ulidelige amerikanske Sheriff J.W. Pepper.

    Et par fine Bondpiger, Maud Adams og Britt Ekland, er med på positivsiden - ligesom nogle sjove forviklinger da Bond optræder som Scaramanga (med ekstra brystvorte) og tror han slipper godt fra det.

    Intens showdown i slutningen af filmen, hvorefter det lille sidekick Nick Nack også spiller en rolle i det sædvanlige romantiske efterspil på en kinesisk Junke. Måske ikke den bedste Bondfilm, men stadig en personlig favorit - især fordi det var den første jeg så.

    4/6 - og 7/10

    Wayne13-11-19 11:02

  • ★★★★★★0

    TRANCE

    Ideen er der såmænd ikke noget i vejen med.

    Tilsyneladende møder vi en ung mand, med kæmpe spillegæld, som kan løse alle sine problemer ved at deltage i et røveri af et billede af Goya. Under kuppet, som foregår ved en kunstauktion får vores uheldige helt et slag som tilsyneladende sender ham på hospitalet med hukommelsestab.

    Men ikke nok med det, han har åbenbart tænkt sig at snyde sine kriminelle medsammensvorne for maleriet er gemt et sted hvor de ikke kan finde det - og nu har han glemt adressen. Hårdhændet tortur af de rasende kumpaner hjælper intet - indtil en finder på at de henvender sig hos en hypnotisør, som skal finde de glemte informationer.

    Efter mødet med en, tilsyneladende tilfældig, kvindelig hypnositør skifter filmen karakter og befinder sig pludselig i en drømmetilstand hvor man aldrig er sikker på hvad der er virkelighed, og hvad der foregår under hypnose. Snart finder man ud af at hypnositøren vil have sin del af cuttet, og at hun langt fra er så tilfældigt valgt som først antaget.

    Store dele af filmen foregår i et drømmescenarie som meget vel kunne være et mix at Nolans Memento, krydret med lidt Inception - og med et strejf af mystik og bedrag som i The Prestige.

    Desværre er ambitionerne for store til at kunne bære for alvor, for det bliver en anelse mere forvirrende end godt er og konklusionen er overraskende nok, men efterlader ikke den tvivl som kunne have gjort det hele større.

    Ganske habilt skuespil af James McAvoy, Vincent Cassel samt Rosario Dawson (som smider alt i rollen).

    7/10 - 4/6

    Wayne13-11-19 11:30

  • ★★★★★★0

    THE MAGNIFICENT SEVEN

    Hvorfor vælger 7 mand at kæmpe for en hel landsby, hvis indbyggere de ikke kender?

    Mod en overmagt så stor at de sandsynligvis ikke vil overleve? Kun en af de 7 ender med at have en brugbar grund - mens de andre egentlig bare ikke havde noget bedre at give sig til?

    Hvorfor laver man en genindspilning af to så klassiske film (De syv samuraier - og forgængeren med samme navn), når man ikke har noget nyt at fortælle - og iøvrigt ikke har ambitioner, eller format til at leve op til dem.

    Hele udstyret er på plads; Kulisserne og teknikken er til stede - og halvdelen af skuespillerne i de væsentligste roller hører til A-holdet. Trods det, så fænger det aldrig rigtigt.

    Hvorfor fandt man ikke bare på en ny historie, med nogle af de samme elementer? Det ville have været forfriskende at se en ny western, man ikke havde set før - når der nu var så mange gode kræfter lagt ind.

    Da filmen slutter sidder jeg tilbage med en tom følelse. Helt ligeglad med at fire af heltene måtte lade livet undervejs. 

    Måske fordi vi aldrig lærer vores hovedpersoner at kende, på trods af at filmen er lang nok.

    Det er tydeligt at filmen ikke er lavet med det formål at lave et varigt støvleaftryk i sandet i det vilde vest.

    Den er udelukkende lavet, fordi vinden blæste i den retning. Coen brødrene genindspillede True Gritt, for et par år siden. Tarantino var igang med western nr. 2 - og ikke mindst; Westworld var på vej,

    Det er simpelt bestillingsarbejde, og derfor kommer man aldrig for alvor til at holde med og af vores hovedpersoner. Det er bestemt ikke den værste western der er lavet, lang fra. Men ikke en man vil huske.

    Stort spild af et talent der var engang, men Antoine Fuqua's bedste film er stadig Training Day, lavet for 18 år siden - og intet tyder på at han kommer til at toppe den.

    6/10 - 3/6

    Wayne13-11-19 11:42

  • ★★★★0

    Fedt, at nogen læser med ;-)

    Jeg læser såmænd også dem alle.

    Kommenterer bare utroligt sjældent.

    samt Rosario Dawson (som smider alt i rollen).

    Det må man sige hun gør og det gør hun godt ;) 

    Åkepool13-11-19 11:44

  • ★★★★★★0

    Jeg læser såmænd også dem alle.

    Holy Moses. Fedt :-)

    Wayne13-11-19 11:46

  • ★★★★★★0

    SWISS ARMY MAN

    Gal Poesi.

    Måske møder vi en vanvittig person, Hank, som føler sig udstødt fra samfundet - og på randen af selvmord støder han på en strandvasker, som ender med at give ham håb. Sandsynligvis foregår det meste i hans hoved. Men er du gal, en fantasi og en rejse.

    Paul Dano er et fund og fortjener at lande flere hovedroller, efter en enestående præstation båret frem at en vittig og temmelig fantasifuld historie.

    Daniel Radcliffe spiller mest af alt en stor dukke (strandvaskeren Manny), som viljeløst følger Hanks vej ud af vanviddet - og mod civilisationen samt modet til at leve.

    Nogle gange er det sjovt, med et lig som prutter så kraftigt at det kan bruges som jetmotor - og andre gange er det bare bizart. Men det har en sjælden form for poetisk udvikling, som gør filmen værd at se.

    Jeg var tæt på at give den 5 stjerner - men mødet med virkeligheden til slut lukker desværre lidt af luften ud af ballonen....

    Så 4 store stjerner ud af 6 - eller 8/10.

    Wayne13-11-19 11:54

  • ★★★★★★0

    LAWRENCE OF ARABIA (1962)

    Unægteligt en flot film. Men for et moderne publikum er den tung og meget langsom.

    Scenerierne er imponerende og storslåede - og for datidens biografgængere, som ikke var berejste og som kun havde adgang til medier af tvivlsom kvalitet - må det have været en voldsom og bevægende oplevelse.

    Det er stadig fantastisk at se de maleriske bjerge, og den endeløse ørken. Billeddelen er stadig filmens største styrke.

    Men flere scener foregår nærmest i real-time - man ser over adskillige minutter en silhuet af en rytter komme nærmere. Det ville ingen turde byde et moderne publikum idag. Tålmodigheden er en anden i vores hurtige hverdag.

    Skuespillet er typisk teatralsk i forhold til tiden, og handlingen er romantiseret i en grad så den virkelige Lawrence sikkert dårligt ville kunne genkende sig selv.

    Peter O’Toole er dog perfekt i rollen, for han ligner Lawrence på en prik - og lægger ansigtet i de rette martrede folder, når det kræves.

    O’Toole må iøvrigt være en af verdens uheldigste skuespillere - 8 gange blev han nomineret til en Oscar, uden at få den. Man gav ham dog en æres Oscar kort før hans død i 2013.

    Instruktøren, David Lean, har valgt at fremstille Lawrence som en troskyldig sjæl, som modvilligt endte med at være på randen af et sammenbrud samtidig med at han optrådte som massemorder af nødvendighed.

    Den måske mest kluntede episode i filmen beskriver Lawrence, der har udviklet sig til en fantast som tror på sin egen udødelighed - og bliver taget til fange af tyrkerne og tortureret. Scenen tjener som formål at undskylde Lawrence's had til tyrkerne - men virker alligevel mærkelig umotiveret.

    Selve essensen i historien har været at beskrive den totale mangel på arabisk sammenhold under 1. verdenskrig. Tyrkiske styrker var langsomt, men sikkert i færd med at indtage store landområder - uden den store modstand.

    Englænderne og Franskmændene havde store interesser i Suezkanalen, og sikkert også i olien - men ville helst holde sig ude af en direkte konflikt med tyrkerne.

    Derfor blev Lawrence et samlende symbol for de ellers meget uenige stammer. Og den del beskriver filmen ganske godt - godt båret frem af fremragende skuespillere som Alec Guinness, Anthony Quinn og Omar Sharif.

    Den rigtige Lawrence levede i flere år efter konflikten, og var desuden involveret i efterretnings aktivitet i blandt andet Indien - og var en overgang rådgiver for Winston Churchill. Han døde ganske rigtigt som følge af en motorcykelulykke i 1935, 15 år efter den arabisk/tyrkiske konflikt.

    Produktionen er som sagt flot, men stilen og hastigheden lever ikke op til nutidens normer. Jeg synes derfor at den mangler lige det sidste til at kunne betragtes som et rent mesterværk, men tæt på.

    9/10 - 5/6

    Wayne13-11-19 12:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen