Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★1

    Little Children - 9/10

    Suverænt drama. Eminent portræt af voksne, skrøbelige og fejlbarlige mennesker. Skarpt skrevet manuskript uden sterotyper, men rigtige mennesker. Stærkt skuespil af alle parter og virkelig elegant udført fortælling, hvor vi følger flere personer. Nogen vil føle sig røvrendt af tredje akt, noget der lignede en lykkelig afrunding, det kom ikke her og hvem havde også regnet med det ville være så nemt, selvom det måske udadtil så sådan ud. Eminent film. 

    Babo 8-03-16 23:41

  • ★★★★★★0

    Jeg elsker slutningen på Little Children! og så har jeg en stor forkærlighed for Jennifer Connelly, selvom hun lige skal til at oppe sig igen...

    En af mine kammerater sagde, at han syntes den endte i ingenting. Men jeg synes, at det er ret godt lavet. Hvordan det hele bliver forløst uden egentlig at ændre alt for meget på personernes situation - uden tvivl ændrer det deres liv, men deres oprindelige problem forbliver det samme.

    Guldager 9-03-16 09:28

  • ★★★★0

    Jeg synes også det var glimrende udført, særligt Kates reaktion i bilen med datteren, hvor det går op for hende, at det nok bare var ønsketænkning at flygte sammen. 

    Babo 9-03-16 09:41

  • ★★★★0

    Har du set "In the bedroom" Skelo?

    Babo 9-03-16 10:20

  • ★★★★★★0

    Ja, men det er et stykke tid siden. Jeg husker den ikke så godt. 

    Guldager 9-03-16 11:04

  • ★★★★★★0

    Den mindes jeg som god, om end ikke helt på højde med LC. Har dog ikke set den siden den gik i biografen i 2001/2.

    T. Nielsen 9-03-16 12:13

  • ★★★★★★0

    American Splendor

    Jeg har aldrig læst noget af Harvey Pekar, så American Splendor er ikke en af de tegneseriefilmatiseringer, der har haft det mest tydelige blink på min radar. Men når Paul Giamatti spiller hovedrollen, er det jo ofte en god plan at checke filmen ud alligevel og det var bestemt ikke et skidt valg.

    Filmen er opbygget på en ret atypisk måde, hvor den virkelige Harvel Pekar (og andre) dukker op i nærmest interviewform og Pekar er fortæller undervejs i filmen. Historien er bare om en ganske almindelig mand, der på et tidspunkt forsøger at skrive en tegneserie og ender med at blive et undergrundshit, selvom de historier han fortæller bare er hans eget semi-kedelige liv.

    Det er dog ikke altid et spørgsmål om hvor spændende selve historien er, men måden den fortælles på, hvilket jeg i dén grad har fundet ud af, efter jeg har kastet mig over Bukowski. Det gør sig også gældende i denne film, men pga. godt skuespil og fordi Pekar er en interessant og skæv personlighed, der ikke undskylder for måden han er på, ender det med at være en fornøjelig og rørende affære, ikke mindst pga. opbygningen af filmen.

    Zero Cool 9-03-16 12:53

  • ★★★★0

    Jeg kan i høj grad anbefale hans tegneserier, Bruno :)

    chandler75 9-03-16 13:12

  • ★★★★★★0

    Jeg husker også AS som en god film. Tegneserier kender jeg ikke meget til.

    T. Nielsen 9-03-16 13:34

  • 0

    American Splendor husker jeg også som en ganske god film. Dog havde jeg lidt "problemer" med Paul Giamatti, som virker ret ynkelig i forhold til den "rigtige" Harvel Pekar.

    Hvad har du læst af Bukowski?

    Factotum er én af meget få bøger jeg har læst mere end én gang. Den er sgu klasse.

    Og nu hvor vi er på et filmforum, så kan det anbefales at se Barfly med Mickey Rourke, og efterfølgende læse Hollywood

    Fubar 9-03-16 15:02

  • ★★★★★★0

    Rasmus, jeg gir dem nok et skud på et tidspunkt. Men ligesom Ruben (evermind), fortrækker jeg ofte at mine tegneserier ikke er dagligdagsproblemer og den slags. Jeg ved ikke hvorfor, men den slags fungerer ikke rigtigt for mig i det format. Jeg synes eksempelvis at Ghost World er en glimrende film, men en pissekedelig tegneserie. :)

    Fubar, jeg er på den tredje - Women. Jeg er igennem Post Office og Ham on Rye, Hank Chinaski taler i dén grad til mig.

    Zero Cool 9-03-16 15:26

  • ★★★★0

    Jeg købte min første Bukowski-bog for 17 år siden og har læst det meste. Jeg kan også anbefale hans digtsamlinger (især dem fra før 80'erne), også selvom digte måske ikke lige er noget, du dyrker normalt :)

    chandler75 9-03-16 15:41

  • ★★★★★★0

    Ja, det hører jeg noget om. Måske gi'r jeg dem en chance ved lejlighed, fordi digte har aldrig rigtigt været mig.

    Zero Cool 9-03-16 15:43

  • ★★★★0

    De er skrevet i samme stil som bøgerne og novellerne :)

    chandler75 9-03-16 16:24

  • ★★★★★★0

    Ok, cool. :)

    Zero Cool 9-03-16 16:28

  • ★★★★0

    Pink Floyd - The Wall - 8/10

    Der er mange indtryk, der lige skal bebrejdes. Det er et massivt angreb på alle sanser og Alan Parker er jo kendt for et voldsomt filmsprog - på den gode måde. Derfor giver det også mening at lave denne film, udelukkende drevet af billed/lyd siden, for ligesom at sætte billeder på en deprimeret rockstjerne, der reflekterer over tilværelsen, fortiden og de stærke følelser/tanker der løber gennem hovedet på ham. Og det er bizart. Musikken er fantastisk, det er næsten et must, vil jeg påstå, hvis man skal hænge på her, men det er også helt ok. Føles (bevidst) som en lang musikvideo, men tror ikke det kunne gøres ret meget anderledes, så skulle det være en dokumentar.  

    Babo10-03-16 12:43

  • ★★★★★★0

    Run All Night (2015)

     

    Kan man undlade at tænke over det, ikke umulige men ret usandsynlige sammentræf der starter handlingen og sluge et par mindre kameler undervejs, så er dette her en habilt underholdende, solidt spændende og herlig gammeldags actionthriller med medrivende old school ramasjang. Den har sine klicheer hist og her, som det anstrengte far/søn forhold og hovedpersonernes tungsindige baggrunde. Men det fungerer egentlig godt nok, til at man føler lidt for det. Neeson er så også overraskende fin i hovedrollen, trods det at den minder om så meget andet han har lavet de sidste år. Også gamle Ed Harris er et kig værd, som gangsterboss, der som Neeson’s heroiske antihelt, betaler prisen for en syndig fortid. Generelt spilles der dog godt og overbevisende i en mere end hæderlig film af den slags, man måske nok har set mange gange før, men som stadig kan underholde, hvis man lader den.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen10-03-16 20:30

  • ★★★★1

    The Salt of the Earth - 9/10

    Dokumentarfilmen om fotografen Sebastião Salgado, som har rejst jorden rundt i mange år for at indfange adskillige krige, såvel som karatstrofer, men det er i høj grad et kynisk dyk ned i menneskets mørke sider og verden i forfald, set igennem Solgado's øjne. Instrueret af ingen ringere end Wim Wenders og Sebastião Salgado's søn, Juliano. Vi følger Salgado på hans sidste projekt, som står i modsætning til krig og ødelæggelse - den skønne natur og landskab, som giver ham livsglæde. Det er en vildt imponerende beretning om én mands syn på verden, gennem linsen, som har fået ham til at miste troen på mennesket, efter at han i årevis har fotograferet død, sult og fattigdom. Der er en rå kvalitet i mandens suveræne s/h billeder, som er perfekt komponerede og som fortalte noget om os, mennesker. Stærkt fortalt film med god information og naturligvis Salgados perlerække af vildt imponerende billeder. Tæt på fuldt hus.  

     

    Babo11-03-16 01:44

  • ★★★★★★2

    Et gensyn med Jackie Brown.

    En film der vokser på mig ved hvert gensyn. Først var det bare en cool film med fede skuespillere og en masse god musik, derefter blev det til filmen der gjorde mig opmærksom på blaxploitation og nu, efter at have set en masse blaxploitation, sætter jeg endnu mere pris på den og ikke mindst Pam Grier.

    Igennem et stykke tid har Reservoir Dogs taget prisen som den bedste af Tarantinos film i min bog, men efter dette gensyn er har Jackie Brown taget føringen, med Reservoir Dogs på en tæt andenplads og Pulp Fiction på tredjepladsen. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse, at jeg ikke har interesse i resten af hans film. Det er muligvis også den mest atypiske af hans film, da det vist er den eneste af hans film, der er baseret på andet materiale end hans eget og det kunne være interessant, hvis han en dag prøver det igen.

    Det er ligefør, jeg får lyst til at smide Coffy på og se Pam Grier sparke noget heftigt 70'er-røv.

    Zero Cool12-03-16 14:42

  • ★★★★★★0

    Endnu et gensyn - Hellboy.

    Det er ved at være nogle år siden, at jeg sidst så den og jeg kunne ikke helt huske, hvorfor jeg ikke var så meget oppe at ringe over den, da jeg generelt huskede den som en underholdende omgang. Og det er den, altså underholdende, men der er en del skønhedsfejl undervejs. Man kan desværre ikke engang undskylde det med, at Del Toro var forholdsvis uerfaren på daværende tidspunkt, da han havde bl.a. Mimic og Blade II under bæltet, men der er desværre tydelige tegn på sjusk undervejs, eksempelvis da Ilsa hælder indholdet af Sammaels beholder ud, kan man tydeligt se, at måske en femtedel af indholdet ikke bliver hældt ud og da de klipper til næste skud, er beholderen tom og på et tidspunkt aktiverer Abe sin locater, selvom den tydeligvis er tændt.

    Jeg kan sagtens leve med, at filmen måske ikke har haft verdens største budget i forhold til hvad den vilde og at visse effekter ser noget dateret ud, men sjusk er desværre med til at hive mig ud af historien undervejs. Der skal dog ikke herske tvivl om, at den stadig er særdeles underholdende og det er ikke umuligt, at 2'eren ryger i afspilleren i morgen.

    Zero Cool12-03-16 22:07

  • ★★★★★0

    ddd

    Lars! 4-07-18 18:49

  • ★★★★0

    Begrebet "klassiker" synes jeg bare slet ikke skal være en subjektiv vurdering. Du kan mene Alien er den eneste film du finder er mesterværk, men man kan jo ikke ændre på en films status, uagtet hvad man synes synes. Jeg tror såmænd heller ikke på den er hyldet som en "fejlfri" klassiker. Det tror jeg ingen film er. Du vil kunne møde modstand og kritikere af filmen, som med så meget andet. Han vil nok huskes for netop Alien og Blade Runner og med rette.

    Babo13-03-16 10:40

  • ★★★★★0

    Begrebet "klassiker" synes jeg bare slet ikke skal være en subjektiv vurdering. Du kan mene Alien er den eneste film du finder er mesterværk, men man kan jo ikke ændre på en films status, uagtet hvad man synes synes. Jeg tror såmænd heller ikke på den er hyldet som en "fejlfri" klassiker. Det tror jeg ingen film er. Du vil kunne møde modstand og kritikere af filmen, som med så meget andet. Han vil nok huskes for netop Alien og Blade Runner og med rette.

    Hvis vi talte om objektive størrelser som "økonomisk flop" eller noget sådan, så havde jeg været enig. Men når det gælder en films klassikerstatus, så er der rigelig med plads til subjektive vurderinger om hvorvidt dette er fortjent eller ikke. Ligesom du kan påstå til sidst i dit indlæg, at det er "med rette", så kan jeg påstå, at det ikke er det. 

    Lars!13-03-16 10:44

  • ★★★★★★1

    Jeg har set den som barn, igen som teenager og så nu igen som en voksen, der nærmer sig de 30, og jeg forstår nok stadigvæk ikke helt, hvorfor denne film hyldes som en fejlfri sci-fi "klassiker". 

    Hater!

    Zero Cool13-03-16 10:49

  • ★★★★0

    Ligesom du kan påstå til sidst i dit indlæg, at det er "med rette", så kan jeg påstå, at det ikke er det. 

    Du er i den gode ret til at mene filmen er overvurderet. Jeg hæfter mig lidt ved din formulering. Hvis status som "klassiker" er noget man selv skal pådutte en film, så mister det jo værdi. 

    Babo13-03-16 11:02

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen