Den del er en hyldest til en i dag tabt sekvens fra den oprindelige film.
Tror faktisk den scene er på den skive, jeg har med originaludgaven.
What we saw
★★★★★★0
★★★★★★0For en god ordens skyld, så er dette internettet og vi arbejder kun i 1/10 eller 10/10, alt andet er uacceptabelt.
Also, jeg vil stadig argumentere for, at der ikke er en middelkarakter på nogle af skalaerne. Der er enten over eller under middel.
★★★★★1For god ordens skyld:
1/6 = 1/10 og 2/10
2/6 = 3/10 og 4/10
3/6 = 5/10
4/6 = 6/10 og 7/10
5/6 = 8/10
6/6 = 9/10 og 10/10
Dette er den korrekte og eneste acceptable måde at konvertere 1-6 til 1-10.
Dermed basta!
Også den måde jeg konverterer de to skalaer :)
- ★★★★★★0
Tror faktisk den scene er på den skive, jeg har med originaludgaven.
Er det den som Jackson har genskabt du tænker du?
T. Nielsen17-11-19 10:47
- ★★★★★★0
Er det den som Jackson har genskabt du tænker du?
Nej den helt originale :-)
★★★★1Tror faktisk den scene er på den skive, jeg har med originaludgaven.
Det er et moderne forsøg på at genskabe den originale scene (i sort/ hvid og det hele), som den kunne have set ud. Den rigtige, helt originale scene er stadigvæk tabt.
- ★★★★★★0
Nej den helt originale :-)
Som Thomsen skriver.
T. Nielsen17-11-19 13:55
- ★★★★★★0
Har lige set "Say WHAT Motherfucker" scenen fra Pulp Fiction på Facebook, oversat til synnejysk. Det var sgu sjovt fundet på :D
- ★★★0
Har lige set "Say WHAT Motherfucker" scenen fra Pulp Fiction på Facebook, oversat til synnejysk. Det var sgu sjovt fundet på :D
Ja, du skal da endelig ikke dele med resten af klassen! ;P
- ★★★★★★0
Har desværre scrolled for langt til at kunne vende tilbage, men lur mig, om den ikke er tilgængelig ved hjælp af en smule søgning? :D
★★★0Har lige set "Say WHAT Motherfucker" scenen fra Pulp Fiction på Facebook, oversat til synnejysk. Det var sgu sjovt fundet på :D
Har desværre scrolled for langt til at kunne vende tilbage, men lur mig, om den ikke er tilgængelig ved hjælp af en smule søgning? :D
- ★★★★★★0
Har desværre scrolled for langt til at kunne vende tilbage, men lur mig, om den ikke er tilgængelig ved hjælp af en smule søgning? :D
Du kigger bare på din history på YouTube, hvis du er logget ind med en Google-konto: www.youtube.com/feed/history
★★★★2Alt andet er galimatias. Basta!
Dermed basta!
Dermed basta!
Hey, jeg sagde altså basta først! ;P
Ja, så fik jeg da lige lyst til pasta.
- ★★★★★★1
Det er et moderne forsøg på at genskabe den originale scene (i sort/ hvid og det hele), som den kunne have set ud. Den rigtige, helt originale scene er stadigvæk tabt.
Ok - tak for info
- ★★★★★★0
Jeg går med Steffans (og Davids) definition;
1/6 = 1/10
2/6 = 2/10 og 3/10
3/6 = 4/10 og 5/10
4/6 = 6/10 og 7/10
5/6 = 8/10 og 9/10
6/6 = 10/10
På alle måder logisk - så definerer man samtidig om det f.eks er en lav eller høj 4/6.
Alle afvigelser fra det, er slåfejl.
BASTA
- ★★★★★★0
THE HUNTSMAN: WINTER'S WAR
Hvad gør man, når man har haft en succes - men er blevet sur på hovedrolleindehaveren (Kristen Stewart)? Og iøvrigt brænder efter at lave en efterfølger, så man kan score flere penge.
Enkelt man skriver da bare Snehvide ud af historien, og nøjes med at omtale hende med navn, så er den i vinkel. Og så bruger man den anden hovedrolle, Chris Hemsworth - og laver en oprindelseshistorie på ham, og bingo så kan vi fortsætte næsten hvor vi slap.
Resultatet blev absurd kikset - det er ikke en prolog, eller en 2'er i Snehvide universet. Det er noget som smyger sig omkring den første film. Den første 3. del handler om tiden før Snehvide, og resten er om tiden efter. Derfor springer filmen helt absurd mærkelig i tid, lige pludselig - og nye seere vil opleve det som et stort hul i historien, som aldrig får et nødvendigt resumé.
Fred være, næsten, med det. Hvis det så var en god og interessant historie man fik. Det er det bare ikke. Det er et underligt mix af Isdronningen/Elsa (fra Disney's Frozen) - kombineret med resterne fra Snehvide.
Den tynde kærlighedshistorie, som hverken Hemsworth eller Jessica Chastain får os til at tro på, gør heller ikke noget godt.
Eneste plus er lækre visuelle billeder, hvor Charlize Theron stjæler billedet som forventet. Men som originalt eventyr er den dumpet.
2/6 - 3/10
- ★★★★★★0
THE NEON DEMON
Ja, beklager - jeg troede at Refn havde begået noget godt. Men mest af alt ligner det at han har taget røven på både skuespillere og publikum.
Avantgarde teater kan, uden tvivl, være forrygende flot - og billeder og lyd kan skabe følelser man kan tage med sig. Hvis der er en form for mening, altså.
Refn har efterhånden nået et stadie, hvor han føler sig hævet over sit publikum - og mener det er rigeligt at han deler ud af flotte billeder og stemningsfuld musik.
Men han glemmer i den grad, at hans publikum har fulgt ham fordi han har lavet Pusher, Bleeder, Bronson og Drive. Og de forventer at der vil være en mening de kan bruge til noget.
Det er sjældent jeg ikke kan finde bare lidt godt i en film, jeg har virkelig forsøgt! Flotte kolde billeder - sikkert med masser af symbolik over skønhedens uopnåelighed og manglende indhold.
En knugende tone af monotome synthesizerere. Men det hele falder til jorden med en ligegyldighed, som ender endnu mere absurd end man har fantasi til at forestille sig.
Man bliver ikke belønnet for at stå pinslerne igennem.
2/6 - 3/10
- ★★★★★★0
KÆLEDYRENES HEMMELIGE LIV
Handling; Hunde bliver væk, midt i storbyen - og jages af hundefangere og gadens andre dyr.
Det er set før. Men det er målgruppen; børnefamilien sandsynligvis fløjtende ligeglade med - for underholdningen er god, ind i mellem sjov - og så har den selvfølgelig det sædvanlige opbyggelige budskab om venskab, samt at hjemme er bedst.
Trailere havde fortalt at vi skulle se noget originalt, om hvad vores kæledyr i virkeligheden foretager sig, når vi ikke er hjemme. Og det kunne måske have udviklet sig til en langt sjovere, og mere original historie.
Desværre havde forfatterene ikke mod til at køre den ret længe, før de måtte ned og rode i kassen over plots som var brugt mange gange før.
Der arbejdes ikke voldsomt med at udvikle karakterne (dem er der iøvrigt alt for mange af), så det er svært for alvor at blive grebet af dem.
Animationerne er gode, og målgruppen er fint underholdt, men glemmer den hurtigt igen.
3/6 - 5/10
- ★★★★★★0
THE SHALLOWS
Filmen er i den grad i familie med husbond Ryan Reynolds Buried - eller måske mest Danny Boyle's 127 timer, idet vi følger vores hovedperson helt tæt - stort set uden anden menneskelig kontakt.
Indrømmet, fra start troede jeg at jeg skulle se en billig form for gyserfilm, med referencer til andre haj-film, tilsat en køn pige - som Blake Lively afgjort er.
Men The Shallows udvikler sig heldigvis til at blive mere end det, og jeg endte med at blive opslugt af drameat om liv og død.
Temaet er selvfølgelig langt fra nyt, og filmen vil også bidrage til myten om de menneskeædende hajer - hvilket endnu engang vil være uretfærdigt, når man tager i betragtning hvor få uprovokerede hajangreb der finder sted. I gennemsnit dør ca. 6 mennesker om året, som følge af nærkontakt med en haj.
Til sammenligning dør 655.000 om året af stik fra malariemyggen...
Tilbage til filmen - som gik fra at ligne en reklame for surferoutfit, og til et mørkt drama om frygt og kamp for overlevelse. Jeg var godt underholdt.
4/6 - 7/10
- ★★★★★★0
MIRAKLET PÅ HUDSONFLODEN
Hvordan skaber man en dramatisk film, ud af et hændelsesforløb som går fra at et fly letter - og begge motorer sætter ud på grund af en fugleflok - hvorefter kaptajnen nødlander i Hudsonfloden 208 sekunder senere. Især når det er en historie, som alle kender?
Ikke at det ikke er dramatisk nok, at skulle lande et fly uden motorhjælp med 155 sjæle om vinteren - midt i en flod!
Problemet med drama biografier, er ofte at man ved præcist hvad der vil ske - og så er der tre muligheder;
1. Man kan enten at lave et kedeligt handlingsreferat baseret på hændelserne som de skete.
2. Man kan opfinde et ekstra drama, og dramatisere det yderligere.
3. Man kan tilføje en ny dimension, baseret på virkeligheden, som kun ganske få kendte til.
Clint Eastwood valgte klogt det sidste, og allierede sig med helten selv - kaptajn Chesley 'Sully' Sullenberger og hans bog; "Highest Duty"
Kan noget, som set udefra var et mirakel, være forkert? Ja selvfølgelig kan det det - for måske kunne flyet være landet på en sikker landingsbane, uden risiko for mennesker - og uden yderligere skade på flyet. NTSB (the National Transportation Safety Board) og diverse medier undersøgte den mulighed - og flere medier satte spørgsmålstegn om, hvorvidt Sully faktisk var den helt, han blev antaget for.
Det virkelige drama udspiller sig derfor mest hos hovedpersonen selv. Hans troværdighed, eftermæle og karriere er på spil.
Og selvom han i situationen var sikker på at han handlede rigtigt, så opstår tvivlen. Vi føres gennem Sully's mareridt om hvad der kunne være sket, og får selvfølgelig et grundigt hændelsesforløb - før afgang (med få velvalgte passagerer, som eksempler), til katastrofen indtræffer - og til New York's andre helte træder til for at redde de nødstedte på floden.
Da det kommer til en afgørende høring, med simulerede hændelsesforløb over alternative landinger, er det igen Sully som står alene med sin beslutning. " I've delivered a million passengers over 40 years yet in the end I'm going to be judged on 208 seconds....".
Nogen mente at det var Oscar materiale, både for Hank's og Eastwood.
Jeg synes det er en solid præstation, som beskriver et menneske som i løbet af få sekunder skal træffe en livsvigtig beslutning for mange. Men som egentlig bare gjorde sin pligt.
Clint'en forfalder ikke til at overdramatisere historien, eller at tilføje musik eller applaus som kunne have presset tårekanalerne.
NTSB får en løftet pegefinger - men ellers er filmen et værdigt punktum for en modig beslutning.
4/6 - 7/10
- ★★★★★★0
BLOOD FATHER
De som har set "Get the Gringo" (fra 2012, og som jeg varmt kan anbefale), ved at Gibson ikke har glemt sit håndværk - og sin kendte rolle som den plagede, men nødvendige kur, mod de slemmeste skurke.
Billederne er flot komponerede og historien er stram, men varer til gengæld kun i små 1½ time - og det går en smule ud over karakerudviklingen.
Mel spiller Link, en tidligere alkoholiker og kriminel - som nu har gjort sig fri af begge dele, og lever en tålelig tilværelse som tatovør, i en trailerpark - i øvrig prydet med et imponerende fuldskæg (som gav en ekstra interessant tilføjelse til rollen) - synd at han ikke beholdt det filmen ud.
Fortiden indhenter ham dog - i form af den datter han, grundet mange år i fængsel, ikke har set meget til. Datteren er i store vanskeligheder, da hun har blandet sig med de forkerte mennesker - og ved et uheld har skudt en narkogangster, som også var hendes kæreste.
Den slags går selvfølgelig ikke ustraffet hen, og nu jages hun både af politiet og gangstere - og den eneste der kan beskytte hende er hendes far, Link.
Det fører til adskillige konfrontationer, samt at Link er tvunget til at trække på sine tidligere kontakter i det kriminelle miljø - og det er her at filmen halter en smule.
Den vil simpelthen for meget, uden at vi lærer bipersonerne ordentligt at kende. Men ønsker man bare et herligt gensyn med ægte Mel Gibson action - så er det filmen, man skal se.
Man keder sig ikke et sekund. Alt i alt en glimrende opvarmning til forhåbentligt meget mere - de mange vikarer gør det ok, men der findes kun een Mel Gibson.
4/6 - 6/10
- ★★★★★★0
MIDWAY
Roland Emmerich er en gigant, når det drejer sig om episke luftslag. Men desværre ikke som instruktion af mennesker. Det er nok umuligt at opdrive en mere USA patriotisk instruktør - som ikke er amerikaner (Emmerich er tyskfødt).
Jeg er fan af film som; Stargate, The Patriot, The Day After Tomorrow og især Independence Day. Og bringer man dem med i baggagen, så behandler han denne gang fjenden på en overraskende respektfuld måde. Faktisk får vi en rimelig japansk årsag til hele miseren.
Personskildring er som sagt ikke den store kompetence hos Emmerich - og det er en skam når vi har fine folk med, som Patrick Wilson, Woody Harrelson, Luke Evans, Aaron Eckhart og Dennis Quaid med på holdet.
Der burde man have opnået så meget mere - og samtlige (de få der er med) kvinder er reduceret til pin-ups, som lige skal pudre næsen - når bølgerne går højest.
Handlingen er simpel; Det hele starter med angrebet på Pearl Harbor - og resten bygger op til det historiske opgør ved Midway.
Scenariet indeholder alt man kunne ønske sig til en krigsfilm - knirkende, skrammede metaldele. Dogfights, angreb på skibe - torpedoer, bomber og masser af brag og ødelæggelser - døde i hobetal. Fede genskabelser af krigsisenkram, der var engang.
Alt sammen fint nok - bortset fra at man kun føler sig som tilskuer, og aldrig bliver direkte involveret og en del af handlingen. Det har man set gjort i langt bedre krigsfilm. Emmerich tør ikke tage den nødvendige pause, hvor man dvæler ved den enkelte person og de følelser de gennemlever - men styrter straks videre til det næste slag.
Men se den for de fine kampscener - bedst på et stort lærred.
Det fortjener den trods alt.
6/10 - 4/6
- ★★★★★★0
TALE OF TALES
Smukt og poetisk eventyr, som har meget tilfælles med vores egen virkelighed.
De fleste eventyr har et eller flere budskaber, som man kan relatere til virkeligheden. Det gør det bare uendeligt nemmere at fortælle dem, når det ikke drejer sig om virkelige personer - men istedet handler om et fjernt eller fortidigt univers.
Desværre ser det ud til at mange som har set filmen, ikke har fanget budskabet - og ikke har forstået sammenligningen med vores tids fremmedgørelse.
Vi følger tre, delvist, uforbundne historier. Dels Dronningen (Salma Heyeck), som brændende ønsker sig et barn - men som ikke kan blive gravid. Trods en altopofrende konge (John C. Reilly), som vil gøre alt for hende - ignorerer hun ham og ænser knapt at han dør i forsøget på at hjælpe.
Og da det via magi lykkes at hun føder en søn, udvikler hun straks en besidderisk side som kun kan føre til undergang.
Den anden historie handler om en Casanova konge (Vincent Cassel), som i sin jagt på kvinder - endelig møder den uopnåelige, som for alvor tænder hans begær.
Desværre for ham er genstanden for begæret i virkeligheden en grum gammel kælling - som via forviklinger havner i hans seng. Men her slutter fortællingen selvfølgelig ikke.
Det sidste eventyr beretter om en konge (Toby Jones) og hans datter. Kongen er enkemand, og på ingen måde i stand til at tage sig af sit afkom.
Det er nemmere for ham at tage sig af et umælende dyr (en gigantisk loppe?). Dog ønsker han ikke at datteren skal rejse, og udtænker en plan som i den grad giver bagslag.
Eventyrerne sammenfattes i et smukt og fantasifuldt billedsprog, og med masser af barok stemning. Musikken tilføjer en ekstra dimension.
Matteo Garrone er på udebane, da han normalt laver socialrealistiske dramaer, som Gomorra - men i mine øjne er det en af hans absolut bedste film, som fortjener langt større bevågenhed end den har fået.
Som i alle gode eventyr, er der i den grad noget at tænke over, bagefter.
8/10 - 5/6
- ★★★★★★0
THE DROP
Tom Hardy er efterhånden blevet typecastet som den perfekte gangster.
Vi har set ham i en lang række film - og han kom for alvor frem i lyset da Nicolas Winding Refn valgte ham til hovedrollen i Bronson.
Siden har han bevist at han både behersker rollerne, som den tavse bagmand og den gale, skruppelløse gangster til UG. Hans ansigt kan transformeres fra koldt beregnende til skingrende sindsyg, på et splitsekund.
Denne film er noget atypisk - og hvis man forventer at se Hardy som skruppelløs krimminel, så får man på mange måder det modsatte.
Faktisk viser Hardy en både tilbageholdende og næstekærlig side af sig selv. Han går i kirke, og samler en herreløs hund op og tager den til sig - og hver dag passer han sit job som bartender, på en bar som ejes af østeuropæiske gangstere.
Langsomt udvikler filmen sig, og der bygges et drama op som involverer en potentiel kæreste - som også har brug for beskyttelse (Noomi Rapace), og et røveri af barens beholdning af gangsterpenge.
Slutningen skal ikke afsløres, for den indeholder det tvist som gør den til mere end bare en triviel hverdagsberetning.
Filmen er samtidig James Gandolfini's sidste optræden på film, inden han (alt for tidligt) gik bort.
6/10 - 4/6
- ★★★★★★0
VÅDOMRÅDER
Hvad er det modsatte af en OCD-ramt som konstant søger renlighed?
Svar; Hovedpersonen Helen i Vådområder.
Faktisk gør hun en dyd ud af at eksperimentere med at dyrke forskellige bakterieformer - og man er ikke i tvivl om at hun må være et no-go som seksualpartner, med mindre man lige mangler en køns og/eller underlivs infektion i samlingen.
Selve den underliggende historie er ikke ret vigtig, men ligger kun som en katalysator til at føre os gennem en lang række af klamme og ulækre situationer.
Det gøres dog ikke uden humor og en stor portion charme - og midt i det hele er man nødt til at tage stilling til om, hvor vigtig personlig hygiejne egentlig er. Hvis man skulle være i tvivl.
Tilbage står man med en provokerende og sjov film, som ikke er for sarte sjæle - men absolut værd at se.
7/10 - 4/6