Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    PRAKTIKANTEN

    Robert De Niro, som tidligere var mest kendt for sine skarpe fremstilling af personer på kant med samfundet, har fundet en ny niche som vis og eftertænksom "gammelfar".

    Og det gør han selvfølgelig glimrende, uden at få en fibersprængning på grund af overanstrengelse.

    Historien er på mange måder banal. En hårdtarbejdende iværksætter Jules (Anne Hathaway) bruger mere tid på sin virksomhed, end på familien derhjemme - og som så mange før hende, tør hun ikke overlade arbejdsopgaver til andre, men insisterer på at gøre alting selv.

    På trods af at det tydeligt går ud over både arbejdspladsen og privatlivet, afviser hun alle forslag om en aflastende, administrerende direktør.

    Her kommer Ben (De Niro) ind. Enkemand, som søger efter et formål med resten af livet - hurtigt bliver han lynafleder, først i arbejdslivet og senere privat.

    Filmen bevæger sig over gennemsnittet af normale feel-good film, fordi den ikke finder den sædvanlige perfekte løsning på problemerne, som tårner sig op - men istedet lander på et tåleligt og realistisk kompromis. Uden på noget tidspunkt at angle efter de helt store følelser.

    Der insisteres også på at man ikke behøver at være gammel, på grund af cifre fra en dåbsattest - og Ben er da også særdeles eftertragtet på singlemarkedet. Det giver anledning til et herligt gensyn med Rene Russo - som jeg generelt synes har medvirket i alt for få film.

    7/10 - 4/6

    Wayne19-11-19 11:49

  • ★★★★★★1

    Selve den underliggende historie er ikke ret vigtig, men ligger kun som en katalysator til at føre os gennem en lang række af klamme og ulækre situationer.

    Der jeg bestemt ikke enig. Filmen udfordrer både den gængse opfattelse af hvordan kvinder bør opføre sig og kvindelige kropsfunktioner, og har en fornuftig coming of age-historie, som bærer den fremad.

    Zero Cool19-11-19 11:55

  • ★★★★★★0

    GRIMSBY

    Sacha Baron Cohen ser ud til at være færdig med sine halv-dokumentaristiske komedier, og har slået sig ned på de rene komedier.

    Jeg tror også at kombinationen skjult kamera/konstruerede situationer er afprøvet, og jeg var nået til et punkt hvor jeg ofte tvivlede på at scenerne var helt ægte - dermed forsvandt noget af det sjove.

    Grimsby er dels den gængse spionkomedie, som ligner en spionfilm med et plot om masseudslettelse - tilsat tilpas crazy situationer. Ydermere er den Sacha Baron Cohen's kærlige kommentar til den engelske underklasse - som han udstiller på det grusomste.

    Teknisk fejler filmen ikke noget, og Mark Strong er perfekt som den glatte og perfekte engelske spion. Faktisk fik jeg helt lyst til at se en hel spionfilm med ham som agent.

    Filmen deler nok vandene mest, når den befinder sig under bæltestedet - og det er ret ofte!

    Forskellen fra Mike Myers Austin Powers tilSacha Baron Cohen's Grimsby ligger i det visuelle. Baron Cohen insisterer på at vi skal have kønsdele i ansigtet, Myers kan nøjes med at omtale det - men fred være med det.

    Plottet er selvfølgelig helt ligegyldigt, og tjener udelukkende det formål at bringe de enkelte sketches videre.

    Alt i alt er Grimsby en harmløs prut, som sporadisk tvinger smil frem - men langtfra ender som en klassiker i genren.

    5/10 - 3/6

    Wayne19-11-19 11:57

  • ★★★★★★0

    Der jeg bestemt ikke enig. Filmen udfordrer både den gængse opfattelse af hvordan kvinder bør opføre sig og kvindelige kropsfunktioner, og har en fornuftig coming of age-historie, som bærer den fremad.

    Du har din mening, jeg har min. For mig angler instruktøren efter at provokere - og vores hovedperson betaler jo også prisen.

    Hvis vi ikke havde fået det hele, lige i ansigtet var filmen aldrig nået så langt - for historien er ikke noget særligt.

    Wayne19-11-19 11:59

  • ★★★★★★0

    HARDCORE

    Ideen er sjov, udførelsen er ok - historien er en tynd kop the.

    Der er enkelte opløfende elementer, og action fungerer rimeligt.

    Men det bliver også lidt kedeligt i længden, som at stå bag en gamer og kigge på at han spiller Counter Strike.

    Det er fint i et par minutter, men ikke i halvanden time. Dog løfter "Jimmy" filmen, med humoristiske indslag hen ad vejen - det dør så med ham mod slutningen.

    Volden er såmænd ikke værre end i Crank, men når hovedpersonen er helt uden personlighed - hvilket ikke kan være anderledes, så mangler der noget.

    5/10 - 3/6

    Wayne19-11-19 12:03

  • ★★★★★★0

    LE MANS '66

    En film, jeg gerne ville bo i.

    James Mangold peaker og instruerer sin hidtil bedste film.

    Forestil dig at du virkelig bliver forkælet; Sæt dig til rette i den mest behagelige stol. Omgivet af perfekt temperatur, behagelig musik - en pude i ryggen, måske et hyggeligt tæppe... Din ynglingsdrink i hånden, og alle dine favoritsnacks i passende mængder.

    Virkelig en feel-good film, i den bedste betydning af begrebet.

    Det skal nævnes at jeg så den i 2D IMAX, som i den grad understøttede de perfekte rammer - med den fedeste lyd og vidunderlige billeder på øjeblikkets ultimative skærm.

    På mange måder er det ikke filmens forløb, som har hovedrollen. Den er bare rammen om en række fede skuespillere, som under og overspiller - på de helt rigtige tidspunkter. Samtidig er man tilstede, midt af de ikoniske 60'ere - uden at man på noget tidspunkt stiller spørgsmål til det.

    Når man så samtidig bliver udsat for de bedste sportsvogns scener, jeg har set - fra perfekte vinkler, som virkelig kæler for bilerne - så er det bare til overflod, lækkert.

    Brølende motorer, krom - og sammenbidte sportsfolk, kørende på en grænse som vi dødelige kun tror vi kender.

    Christian Bale underspiller mesterligt i rollen som fåmælt træmand - med et unikt talent.

    Matt Damon følger trop som den ikoniske Shelby - som limer handlingen sammen, og skaber kontakt mellem ellers uforenelige kræfter.

    Men det er langt fra alene deres præstationer, som bærer filmen - samtlige bipersoner spiller op til højeste niveau af deres ydeevne, og det er en fornøjelse at se hver eneste scene - uanset om det er i garagen, på banen eller på de bonede gulve.

    Historien hædrer især Ken Miles for det enorme, dedikerede arbejde han gjorde for at udvikle det ultimative - og måske tage det største kvantespring, sporten har set.

    Samtidig giver den et par velmenende hug med spanskrøret, til en bilgigant som lige så godt kunne have solgt cola som biler - og kun bruger sporten som markedsføring i en krig startet mellem en forkælet arving (Ford) og en sand pioner (Ferrari).

    Som sagt, så kunne jeg have fortsat med at se filmen - meget længe - gerne i 24 timer. Den eneste, lille, mislyd opstår da tæppet går og filmen fader ud. For jeg ville gerne have fortsat i karrusellen, bare en tur mere.

    En af årets bedste oplevelser.

    5 meget store stjerner ud af 6 - og 9 fine, ud af 10.

    Wayne19-11-19 12:14

  • ★★★★★★1

    Du har din mening, jeg har min. For mig angler instruktøren efter at provokere - og vores hovedperson betaler jo også prisen.

    Hvis vi ikke havde fået det hele, lige i ansigtet var filmen aldrig nået så langt - for historien er ikke noget særligt.

    Jeg mener, ja. Jeg giver jo udtryk for at jeg er uenig i din mening, så det giver vel sig selv? :)

    Jeg synes nu at det er meget tydeligt, at hovedpersonen, ligesom i så mange andre coming of age-historier, udvikler sig undervejs og på sin vis bliver mere voksen, samtidig med at der beholdes lidt af barnligheden.

    Selvfølgelig provokeres der, men Helens opførelse forklares jo også i filmen, ved at hendes mor er præcis modsat af Helen og har forsøgt at slå sig selv og Helens lillebror ihjel, hvilket har efterladt et trauma. Samt at faren på mange måder er ligeglad med børnene.

    Under sit hospitalophold bearbejder hun disse oplevelser, samt finder kærligheden i form af Robin. Hun beholder dog stadig en del af sin barndom, ved måske måske at have held med at føre forældrene sammen igen, som hun arbejder på igennem hele filmen.

    Såeh, jeg vil bestemt ikke kalde den underliggende historie uvigtig, da den jo forklarer de provokerende aspekter af filmen og hvorfor Helen er som hun er, samt hvorfor hun kun er komfortabel med én person. De provokerende har selvfølgelig også til formål, at udfordre, som skrevet tidligere.

    Zero Cool19-11-19 12:31

    Hvis historien var den vigtigste del, så flytter kropsvædskerne fokus alt for meget. 

    Tror du selv at du havde hørt om filmen - hvis det ikke havde været for de meget direkte scener?

    Wayne19-11-19 12:35

  • ★★★★★★0

    Hvis historien var den vigtigste del, så flytter kropsvædskerne fokus alt for meget. 

    Tror du selv at du havde hørt om filmen - hvis det ikke havde været for de meget direkte scener?

    Der lægger du ord i min mund. Jeg skriver intet sted at det er den vigtigste del, jeg argumenterer for, at den ikke er uvigtig, som du skriver i din anmeldelse.

    Jeg har dog lidt svært ved at se hvad du vil frem til med dit spørgsmål. Der er masser af film i verden, jeg ikke havde hørt om, hvis ikke X, Y eller Z skete i filmen, eller at jeg havde en interesse for en given type film. I dette tilfælde, havde jeg hørt om bogen, før jeg hørte om filmen.

    Zero Cool19-11-19 12:53

    Helt fair. Filmen endte i de danske biografer - og blev hypet op på grund af omtalte scener. Jeg kendte intet til bogen, før filmen.

    Lidt i stil med Dan Brown's Da Vinci Mysteriet - som næppe havde solgt så mange billetter (eller haft Hanks i hovedrollen), hvis den ikke havde provokeret så mange.

    Wayne19-11-19 13:06

    Nu spørger jeg for at finde ud af om jeg forstår dig ret: Ser du det som en negativ ting, at en film har potentielt provokerende virkemidler?

    Udover dét, er jeg ret sikker på at Da Vinci Mysteriet blev båret ligeså meget af det massive bogsalg, der gik forud filmen, hvilket helt sikkert er grunden til at filmen blev lavet. Det samme gælder nok de fleste andre film, som er baseret på stærkt succesfulde bøger eller bogserier.

    Zero Cool19-11-19 13:13

    Hvad kom først; Hønen eller ægget? :-)

    Selvfølgelig blev filmen lavet på grund at det massive bogsalg.

    Var det også tilfældet med Vådområder?

    Og nej - det er absolut ikke et minus at en film har provokerende virkemidler, der skal bare være mere end det.

    Ellers bliver jeg skuffet over ikke at få noget med hjem i bæreposen, bortset fra luft.

    Jeg fik noget med hjem med Vådområder, men mest på grund af en charmerende hovedperson - ikke så meget historien.

    Og havde den ikke været hypet, så er det ikke sikkert at jeg havde set den.

    Wayne19-11-19 13:20

    Altså, eftersom bogen og det massive bogsalg kom først, er det jo ret let at svare på, fordi havde det ikke været en massiv bestseller, så havde der jo aldrig været en film. :)

    I følge Wikipedia, var Vådområder også en ret stor succes som bog, men nok ikke helt så voldsomt som Dan Browns bøger.

    Zero Cool19-11-19 14:26

    Ok - jeg havde ikke hørt om Vådområder, før den kom på film. Men Da Vinci skulle man jo være total off-grid for at undgå :-)

    Wayne19-11-19 14:32

  • ★★★★★★0

    Ok - jeg havde ikke hørt om Vådområder, før den kom på film. Men Da Vinci skulle man jo være total off-grid for at undgå :-)

    Jeg har en veninde, som er en ret stor læsehest og som i en periode arbejdede i en boghandel. :)

    Zero Cool19-11-19 14:38

  • ★★★★★★0

    Jeg har en veninde, som er en ret stor læsehest og som i en periode arbejdede i en boghandel. :)

    Skal heller ikke sige, at jeg ikke ville have læst den som teenager. Hvis den havde været der dengang :-)

    Wayne19-11-19 14:42

  • ★★★★★★0

    BORG

    Bjørn Borg var blandt min barndoms store helte, og jeg så flere af hans store finaler - inklusive hans sidste store pokal.

    Borg var et kæmpe ikon, som kunne have drevet det endnu længere hvis han havde haft de rigtige rådgivere. Istedet gav han op, da han begyndte at tabe det kunne hans ego ikke holde til, desværre.

    Borg havde potentialet til at have været alle tiders bedste, men stoppede allerede som 25 årig. Og se nu en Roger Federer som stadig spiller finaler - han er blevet 38 år, efterhånden!

    Selve filmen er en anelse overfladisk og kradser kun let i lakken - måske i for stor respekt for den levende legende.

    Men vi hører ikke om stofmisbrug og forfejlede virksomheder, som ellers kunne have givet Borg lidt mere farve og personlighed.

    6/10 - 4/6

    Wayne20-11-19 09:10

  • ★★★★★★0

    DUMBO

    Når man kender den oprindelige Dumbo historie, så kan man nemt ende med at blive skuffet over Tim Burtons version - for Dumbo er ikke længere hovedpersonen i sin egen film.

    Hvis man er Tim Burton fan, så får man præcist det man forventer; en fantastisk billedfortælling, tilsat gotiske elementer. Disney fik dyrerne til at tale, og gjorde dem til stjerner - I Burtons version er de tavse bipersoner.

    Det betyder ikke at vi ikke stadig holder af og med Dumbo, men fokus er i den grad flyttet til menneskenes problemer og udfordringer - og dem er der nok af.

    Når filmen nu er så lang, i forhold til originalen, så burde man forvente at kunne have større forbindelse til de figurer som er skabt - og det er ikke fordi skuespillerne ikke gør deres job godt; Danny Devito er perfekt som cirkusdirektør, Michael Keaton gør det rimeligt som skurk, og Colin Farrel gør det han skal som enarmet helt/far. Eva Green virker til gengæld lidt overflødig, og børnene har man næsten glemt på vej ud af biografen.

    I Burtons, ofte meget mørke, univers kan det somme tider blive en anelse uhyggeligt. Derfor forstår man at filmen anbefales til en alder fra 7 år. Men er det meningen med en Disney film? Efter min mening skal børnene kunne være med til at se en film som Dumbo - det ville have været i Disneys egen ånd. Personligt er jeg stadig mest til de gamle tegnede versioner, som havde et simpelt og let forståeligt budskab - præcist som et eventyr skal være.

    I min bog får filmen kun 3 stjerner som Disney film, men 5 stjerner som Tim Burton film - derfor lander jeg på 4 stjerner, og klart en anbefaling at se især for den visuelle del.

    6/10 - 4/6

    Wayne20-11-19 09:17

  • ★★★★★★0

    BOHEMIAN RHAPSODY

    Ja - musikken er fed. Ja, Rami Malek spiller Freddie Mercury godt (måske endda perfekt - det må de som kendte ham bedømme).

    Men filmen er et glansbillede som ikke fortæller noget som helst nyt. Generelt er der ikke nogen store konflikter i filmen. Det er en påstand, for der er masser af muligheder for interessante konflikter - de berøres bare kun ganske overfladisk.

    Freddie kaldes paki - hvilket han bare børster af sig. Han skifter navn, hvilket hans far godt nok bemærker - men det var det. Gruppen splittes, men det er aldrig rigtig alvor. Og generelt er Queen simpelthen for søde og polerede korrekte.

    Det er måske fejlen ved at lade gruppens medlemmer være medproducenter på filmen.

    Freddies kærlighedsliv er også forholdsvist udramatisk - og det har det næppe været, overhovedet. Tidligere kærester fælder knap nok en tåre over at forhold slutter - og det gør at man som tilskuer heller ikke berøres.

    Men se filmen for musikken og Rami Maleks præstation. Personligt havde jeg forventet noget mere.

    7/10 - 4/6

    Wayne20-11-19 09:21

  • ★★★★★★0

    CAPTAIN MARVEL

    Det der gør en god fortælling, er at man tror på hovedrollerne og har lyst til holde med dem. Det lykkes ikke helt.

    Brie Larson er en glimrende skuespiller, men hun spiller rollen alt for overfladisk og endimensionelt - stort set uden at vise følelser af nogen art.

    Ærgerligt - for der var masser af muligheder for at starte filmen anderledes og vise hendes kamp for at udleve drømmen som tomboy - med nederlag og sejre.

    Istedet startes filmen på et tidspunkt hvor både vi og hovedpersonen ikke aner hvad der er sket.

    Oprindelseshistorier kan være ret tunge, og bliver sjældent de bedste i serier - fordi de både skal vise tilblivelseshistorie, og gerne et opgør mod en fjende.

    Mystikken i starten gjorde det bare endnu sværere, og unødvendigt tungt.

    Kvaliteten er dog den sædvanlige høje hos Marvel, og tomlen op for at gøre Samuel L. Jackson - 20-25 år yngre. Jeg giver muligvis filmen en stjerne mere end den fortjener, fordi jeg er stor seriefan - men stram op Marvel. 

    7/10 - 4/6

    Wayne20-11-19 09:26

  • ★★★★★★0

    THE FAVOURITE

    Glem det faktum at kvinder har sex med kvinder, for det hele drejer sig om magt og afmagt.

    Enten har du det, eller også har du det slet ikke.

    De to kvinder som bejler til dronningen bevæger sig begge på en knivsæg af intriger og magtbegær - fra herredømme til underkastelse på et splitsekund.

    Historien kunne lige så godt have være skrevet om helt andre - og det kunne lige så godt have været mænd og mænd - eller mænd og kvinder. Absurditeten og de skæve vinkler gør filmen til noget helt særligt.

    Men pas på, du skal kunne se igennem vanviddet, det er ikke nødvendigvis en film for alle. Personligt var jeg vanvittigt godt underholdt af det skæve univers - og de sindsygt sjove påfund.

    9/10 - 5/6

    Wayne20-11-19 09:29

  • ★★★★★★0

    GREEN BOOK

    Ja, formlen er velkendt - vi har set det mange gange før. Men stemningen og skuespillet løfter filmen til et højere niveau.

    Bliver det nogen sinde for meget at trampe rundt i raceadskillelserne i USA? - nej ikke når det bliver gjort så charmerende, som her.

    Hvem skulle tro at Peter Farrelly var i stand til at lave den ultimative feel good film og indkassere en Oscar for det?

    Kongen af komedier, som Dum, Dummere, Vild Med Mary, King Pin - og mange flere. Men det beviser måske også, hvor svært det er at time humor - noget man måske burde have mere respekt for.

    Viggo Mortensen tog 20 kilo på til rollen, for at kunne virke som en troværdig, evigt spisende italiener - og den normalt kølige skuespiller tilfører masser af kolorit og charme, som skaffede ham en fortjent Oscarnominering. Hvis man ikke var så forbandet glad for at have en 1/2 dansker med i filmen (han gør det godt) - så kunne jeg ikke undgå at tænke på hvad det ville have tilført hvis en skuespiller med italienske rødder havde landet rollen.

    Travolta, for eksempel. Det ville have givet ham hans fjerde liv på film. Men han er nok for gammel til at spille far roller - trods alt.

    Mahershala Ali brillierer med et præcist portræt af den sofistikerede sorte mand, som i virkeligheden ikke passer nogen steder.

    Men det er samspillet, stemningen og de smukke landskaber som gør det til en af mine nye ynglingsfilm - og en som står i samlingen til gensyn, flere gange. Pyt med at det til dels er kalkuleret, for jeg slugte historien råt - det hjælper altid når en historie er baseret på en virkelig fortælling. 

    9/10 - 5/6

    Wayne20-11-19 09:47

  • ★★★★0

    Men pas på, du skal kunne se igennem vanviddet, det er ikke nødvendigvis en film for alle.

    Og vistnok alligevel Lanthimos' mest mainstream film, hvilket siger en del om de andre han har lavet ;) 

    Åkepool20-11-19 09:50

  • ★★★★★★0

    Og vistnok alligevel Lanthimos' mest mainstream film, hvilket siger en del om de andre han har lavet ;) 

    Ja, jeg kan huske at Babo var vildt opsat på at skulle se The Lobster - og var tilsvarende skuffet bagefter. Så meget at jeg tænkte at den ikke var værd at bruge tid på. Men måske burde jeg?

    Jeg har lige tjekket - og har ikke set andre film af Lanthimos, men vil holde øje med ham fremadrettet.

    Wayne20-11-19 10:25

  • ★★★★★2

    The Lobster er, ligesom Lanthimos’ andre film, ganske unik og fremragende. Sæt i gang, Wayne!

    David Lund20-11-19 10:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen