Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    JASON BOURNE

    Serien kulminerede i en genial action film, da den forrige rigtige Bourne film Ultimatum kom i 2007. Spænding og action levede op til det bedste fra Bond-serien - og plottet var bedre.

    Det skabte meget naturligt ret store forventninger, når der nu er gået flere år siden sidste kapitel (The Bourne Legacy fra 2012 er ikke en Bourne film - selvom den kaldes Bourne 4). At duoen Greengrass/Damon var tilbage, gjorde kun det hele meget større.

    Desværre er forventningernes glæde ofte det største, og det gælder også i dette tilfælde. Man kunne have forventet at "Bourne" ville have brugt mere tid på at undersøge sin fortid siden sidst. I stedet havde han sat sig selv på pause - med ren overlevelse.

    Handlingen er i det hele taget der hvor det halter, for motivationen for at hente Bourne/Webb tilbage er tynd - og det føles som lidt for tynd dej at der ikke har været et opgør og en udrensning hos CIA siden sidst. Tommy Lee Jones har sine momenter, men virker også en anelse træt i rollen - og Alicia Vikander formår ikke at overbevise i hendes indtog i serien.

    Vincent Cassel, derimod, er som forventet en genial udgave af det nødvendige "Es" - som sendes efter Bourne. Og netop den del trækker det hele op. For action fungerer helt på højde med det bedste fra serien. Den er absolut værd at se, men virker mest som et reboot af serien - og forhåbentlig er der gjort større tanker om en fortsættelse, hvis det skulle ske.

    6/10 - 4/6

    Wayne21-11-19 09:48

  • ★★★★★★1

    INDEPENDENCE DAY: RESURGENCE

    Man håber jo altid på at en efterfølger skal overgå den første film - eller som minimum leve op til den.

    Det sker desværre ikke for IDR. Kulisserne fejler såmænd ikke noget - vi får et interessant bud på hvordan nutiden kunne have set ud, hvis den var tilført alien know-how.

    Desværre er det bare ikke nok. Hvor ID var nyskabende og chokerende - og faktisk havde en logisk opbygget historie, med helte som man kunne relatere til. Så er IDR ret hakkende i fortællingen, og vi når aldrig frem til at holde af figurerne.

    Samtidig har den en usædvanlig flad slutning (selv for Emmerich). Jeg havde heldigvis ikke forventet så meget mere, så derfor blev jeg ikke særligt skuffet. IDR tilfører bare ikke noget brugbart, til den oprindelige fortæling.

    5/10 - 3/6

    Wayne21-11-19 09:52

  • ★★★★★★0

    X-MEN: APOCALYPSE

    Det var med ret lave forventninger jeg satte mig til rette for at se Singers nyeste X-Men epos. Jeg havde med vilje ventet et stykke tid, og mange gange udskudt det.

    Forfilm gav indtrykket af et kæmpe slagsmål (og smadring af bygninger og monumenter fra værste CGI fabrik), når de er værst - som i Man of Steel, Transformers og Avengers.

    Det findes også i filmen - men slet ikke i det omfang som jeg havde frygtet. I stedet fik vi lagt flere lag til i X-Men's oprindelseshistorie, hvor meget fungerede - og også en del var mere tvivlsomt.

    Det er svært at sluge at Jean Grey allerede så tidligt transformerer til Phønix - og så bare lader det ligge i flere år bagefter.

    Singer navigerer også i besynderlige cirkler med sine hovedpersoner, som skiftevis elsker og hader hinanden. Ja det forklares hvorfor - men skiftet er næsten for nemt. Apocalypse er en spændende skurk, som man kunne være gået endnu mere i dybden med - det ville have gjort gode ting for filmen.

    Men rart at fokus var et andet sted, end verdens direkte undergang. Jeg kunne godt have undværet Jennifer Lawrence's Hungergame rolle, helt til slut i filmen - den var lidt for tydelig. Og hvorfor var Wolverine overhovedet med i filmen?

    Når vi nu får slægtsskabet mellem Magneto og Quicksilver forklaret - hvor er så Scarlett Witch, hans tvillingesøster?

    Men alt i alt en fin visuel oplevelse, som frem for alt overraskede positivt.

    7/10 - 4/6

    Wayne21-11-19 10:02

  • ★★★★1

    Forfilm

    Et godt gammelt udtryk man nærmest aldrig hører mere ;) 

    Åkepool21-11-19 10:44

  • ★★★★★★1

    Et godt gammelt udtryk man nærmest aldrig hører mere ;) 

    Ja - egentlig, man skal næsten være født før 90'erne for at have hørt det :-)

    Wayne21-11-19 10:49

  • ★★★★0

    Altid frisk på en gang Klamydia?

    ;-)

    Med hende? Ja :-)

    Bruce21-11-19 12:47

  • ★★★★★★1

    Med hende? Ja :-)

    Ha, ha

    Velbekomme ;-)

    Wayne21-11-19 12:58

  • ★★★★★★1

    MONSTERS

    Eller; lang ørkenvandring mod fredelig sameksistens.

    Det er svært at vide hvad man skal gøre med oplevelsen - på den ene side fortæller den det fine budskab om at ikke alt fremmed er farligt, og så er den samtidig ballancerende til at være en kærlighedshistorie.

    Men det virker som om den befinder sig på et uvist stadie, midt i det hele. Monstrene ligner lidt dem fra Spielbergs; War of the Worlds. Men de er bare nuttekære og udstøder hyggelige hval/delfin - lyde.

    Visuelt fint, men også en slutning - uden slutning.

    5/10 - 3/6

    Wayne22-11-19 09:01

  • ★★★★★★1

    ZOOTROPOLIS

    Skønt Disney eventyr, over middel. -

    Du kan blive hvad du vil. - Opgiv aldrig håbet. - Sku ikke hunden på håret - En ulv i fåreklæder

    Masser af gamle ordsprog passer på filmen om den lille kanin, som mod alle odds bliver politibetjent og rejser til storbyen.

    Mange af Disney's historier er bundet op på skabeloner om tragedier og død - og en helt som skal grueligt meget igennem for at det hele slutter rosenrødt.

    Ganske forfriskende er det ikke tilfældet her. Vi har mere at gøre med en børnekrimi komedie - med føromtalte moraler.

    Animationerne er helt i top, og blandt det bedste fra Disney - men handlingen er så meget i børnehøjde, at den ikke ender blandt de bedste klassikere.

    Men er du til Disney, så se den - bragende god underholdning i høj kvallitet.

    7/10 - 4/6

    Wayne22-11-19 09:05

  • ★★★★★★0

    DEN LILLE PRINS

    Om man kender historien om Den Lille Prins, inden man ser filmen - eller ikke, er ikke det væsentligste.

    Filmen giver en glimrende introduktion til prinsens sælsomme univers, som giver udtryk af at være skrevet til børn - men i højere grad bliver forstået af voksne.

    Filmens historie og konklussioner er på højde med det bedste vi har set fra Pixar. Den er lige så rørende som Up og Toy Story - men den er ikke helt så gennemsigtig og nem at forstå.

    For forældre, især - giver dens budskab en helt særlig mening,  man tvinges til at tage sit eget liv op til revision.

    Blandingen mellem animationer, som vi kender dem fra mange andre animationsfilm, en form for stop-motion og bogens velkendte tegninger er helt genial, og fungerer virkeligt godt.

    Ideen med at bringe historien frem til en nutidig verden, midt i stress og jag - samt planlagte liv - giver en optimal kontrast til historiens filosofi, fint repræsenteret ved den gamle flyver og hans modsætning til det omgivende samfund.

    det selvstændige budskab (udover bogens oprindelige), at personerne findes i vores omgivelser, var det eneste som ikke fungerede til perfektion. Men forstår man filmen(og bogen), så kan man ikke undgå at sidde med en klump i halsen og blive en anelse rørstrømsk. Med mere end en ting at diskutere med andre - og sig selv.

    Men forbered dig på at oversætte filmen for dine børn - og køb så bogen. Den er alle pengene (og lidt til) værd.

    Pixar er bestemt ikke ene om at fortælle sandheder for børn og voksne på film - ikke længere.

    8/10 - 5/6

    Wayne22-11-19 09:11

  • ★★★★★★1

    INDEPENDENCE DAY (1996)

    Roland Emmerich er mester i at destruere.

    Han har vel flere ødelæggelser på samvittigheden end IS, Al-Qaeda, Stalin, Hitler og hele den vestlige verden - tilsammen!

    Heldigvis gør han det kun på film - hvor han dygtigt spiller på vores frygt for den verdensomspændende katastrofe, som vil udslette os alle. Emmerich er egentlig tysker, men man finder ikke mange, som laver så ærkeamerikanske film, som ham.

    Filmen er fyldt med klicheer - og den største er vel egentlig filmens titel, 'Independence Day', som selvfølgelig handler om amerikanernes nationaldag den 4. juli, der markerer USA’s selvstændighed, og løsrivelse fra Storbritannien i 1776.

    Én ting er at spille på følelser ved hjælp af titlen, en anden er at lade det store slag foregå på dagen - uden på noget tidspunkt at ryste på hånden, eller synes det er FOR meget. Når det er skubbet til side, så må jeg indrømme, at jeg virkelig var positivt overrasket over gensynet med filmen.

    Dengang for 23 år siden blev den markedsført for sin destruktion af Det Hvide Hus (især) - det er ikke længere nogen sensation, for det har vi set flere gange siden. Men jeg bed mærke i, hvordan Emmerich skaber menneskelige relationer, og personligheder som han bruger til at drive handlingen videre - og han glemmer ikke at nurse dem og give dem en vigtig rolle, filmen igennem.

    Vores antihelt/helt, spillet af Jeff Goldblum, vokser i forholdet til sin far (spillet af en fantastisk Judd Hirsch) og kone (hvor vi aldrig får at vide, om de bare er separerede eller skilt?). Vi møder ham første gang i færd med at vinde over sin far i skak - og det bliver et tema filmen igennem, at når noget synes umuligt, og man er skakmat, så findes der alligevel en vej.

    Vores anden helt, spillet af Will Smith, har sine egne problemer at slås med, for hans åbenlyse kærlighed til stripperen Jasmine står i vejen for en karriere hos NASA. Her rammer Emmerich i den grad den amerikanske helt - den fåmælte, selvironiske og altid selvopofrende mand, som man altid ved, man kan stole på, når verden er ved at gå under.

    Den tredje helt er præsidenten, fint spillet af Bill Pullman, som viser sig at være en helt almindelig familiefar, og en guttermand som altid stiller sig i forreste linje, parat til at gå ned med skibet som en ægte kaptajn. Altid parat med de rette ord til nationen og en drøm af en coach for ethvert amerikansk sportshold. Selvfølgelig trækker han i pilottøjet, da det endelige opgør skal stå.

    Den fjerde helt er landsbytossen - drankeren/fjolset, som ingen regner med. Nedværdiget og udstødt af sine egne, og ude af stand til at tage sig af sin egen familie. Få er bedre til at spille den rolle end Randy Quaid, som især huskes fra sin rolle som den skøre fætter Eddie i Fars Fede Ferier. Da situationen går fra slem til umulig, udvikler han pludselig evner og ansvarlighed, som ingen havde forventet - og ender med at redde dagen.

    Som nævnt bæres filmen af sine personer og forståelsen af, at intet er umuligt, selvom man er oppe imod den totale overmagt. Fjenden forbliver på en måde et symbol på noget, der bare ser os som mad/energi, som skal fortæres på vejen mod det næste mål. Og selvom fjenden i de fleste film er lige så vigtig som helten, så bliver det næsten mere skræmmende, at vi kun aner omridset og fornemmer potentialet.

    Emmerich formår på forunderlig vis at skabe en film, som trækker tråde til de klassiske westerns og soldaterfilm - og samtidig mikser det med katastrofe, Alien og ikke mindst sender en kærlig hilsen til Star Wars.

    På mange måder en film som er ekstravagant og alligevel hviler i hverdagsproblemer. Min personlige dom over 'Independence Day', efter de mange år, er, at den holder - i den grad.

    Trods klicheer, og på trods af, at Emmerich har haft ambitioner om alt for meget, så lykkes det at lave en sammenhængende film, som glider naturligt afsted i et behersket tempo (så behersket det nu kan være, når verden er ved at gå under).

    Mesterklasse? Nej, det er det vel ikke - men filmen viser en instruktør på toppen af sin ydeevne (som vel kun i The Patriot og Stargate har lavet noget i samme klasse). På sigt spår jeg, at den sagtens kan end med at blive en klassiker, hvis største fjende egentlig er dens egen titel.

    Emmerich har et par gange forsøgt at genskabe den samme følelse for undergang, afmagt og overvindelse i The Day After Tomorrow og 2012, som begge har gode elementer, men aldrig når deres fulde potentiale.

    9/10 - 5/6

    Wayne22-11-19 09:19

  • ★★★★★★0

    FLASKEPOST FRA P

    Jussi Adler-Olsen var ikke tilfreds - og i bund og grund var denne film årsagen til at han valgte at opsige aftalen med Zentropa.

    Det er sjældent at det er en god idé at forsøge at reducere næsten 500 sider krimi til en film på under 2 timer - og her har man endda valgt at lave lange tavse passager, som yderligere stjæler ½ time af bogens handling.

    Instruktøren har valgt at koge historien ned til en boullionterning og så starte helt forfra. Hans valg har været at lave en billedskøn actionthriller, med en martret politimand og en psykotisk morder - og så har han valgt at parre det med noget der minder om essensen fra det originale plot.- med en masse udeladelser og overspringninger, som den næste instruktør skal tage stilling til.

    Når det så ikke er helt håbløst, så er det fordi den er flot lavet og fordi instruktøren formår at skabe en knuget stemning som hæver sig over de gængse danske film - parret med flotte billeder.

    Filmen er dumpet som referat af bogen, men bestået som thriller. Alt i alt fortjener filmen 3 stjerner, hverken mere eller mindre.

    5/10 - 3/6

    Wayne22-11-19 09:26

  • ★★★★★★0

    THE NICE GUYS

    Jeg har en svaghed for Shane Black's humor - indrømmet. Jeg havde en fest med at se filmen, som jeg også havde det med Kiss Kiss Bang Bang.

    Fint tvist, at tage os tilbage til 1977 - til disco og biler med personlighed. Men nogen mesterinstruktør det er Black ikke  - hvilket var tydeligt i Iron Man 3, og det hakker også enkelte gange i denne actionkomedie, som holdes sammen af enkelte sjove højdepunkter.

    Nyd Gosling's toiletscene, og hans fuldemandsskuespil og ikke mindst den flyvende bil i starten af filmen.

    Angourie Rice, som spiller datter til Gosling er både forfriskende og malplaceret på samme tidspunkt. Både hun og Gosling virker underligt ligeglade med moderens død - men intet skal tages for alvorligt.

    Russell Crowe er ikke specielt engageret i sin rolle, og det er nok der hvor filmen halter mest. Det er fair nok at han i starten virker meget distanceret i forhold til sit specielle job - men jeg savnede at han ikke udviklede en større personlighed.

    Blake's mest kendte makkerpar Riggs og Murtaugh havde nogle faste roller som hhv. vanvittig og besindig - og vi vidste hvordan de ville/burde reagere i bestemte situationer i sam- og modspil.

    I denne film når man aldrig til samme niveau og symbiose - desværre.

    Alligevel skal man absolut ikke snyde sig selv for en sjov og til tider syret oplevelse, som ind i mellem har en snert af Charlies Angels.

    Om der kommer en fortsættelse? Ingen tvivl om at producenter og instruktør ønsker det, det ser man tydeligt i slutningen - men billetsalget afgjorde nok at det ikke kommer til at ske.

    7/10 - 4/6

    Wayne22-11-19 09:32

  • ★★★★★0

    ZOOTROPOLIS

    Skønt Disney eventyr, over middel. -

    Du kan blive hvad du vil. - Opgiv aldrig håbet. - Sku ikke hunden på håret - En ulv i fåreklæder

    Masser af gamle ordsprog passer på filmen om den lille kanin, som mod alle odds bliver politibetjent og rejser til storbyen.

    Mange af Disney's historier er bundet op på skabeloner om tragedier og død - og en helt som skal grueligt meget igennem for at det hele slutter rosenrødt.

    Ganske forfriskende er det ikke tilfældet her. Vi har mere at gøre med en børnekrimi komedie - med føromtalte moraler.

    Animationerne er helt i top, og blandt det bedste fra Disney - men handlingen er så meget i børnehøjde, at den ikke ender blandt de bedste klassikere.

    Men er du til Disney, så se den - bragende god underholdning i høj kvallitet.

    7/10 - 4/6

    Synes nu også dens håndtering af Racediskrimination var ret intressant, så på den vis synes jeg nu ikke den blot var en run of the mill film, det er rigtig at Hops historie måske er meget typisk for en Disney film, men synes netop den måde de håndterede den del med hendes opfattelse af tingene var ganske intressant, og kan bidrage til noget blandt børn omkring det med at diskriminer folk, Sku ikke hunden på håret, dækker over lidt af det, men for mig personlig så synes jeg den fortalte mere end blot den der "ikke alt er som du tror" :)

    Elwood22-11-19 09:44

  • ★★★★★★0

    Synes nu også dens håndtering af Racediskrimination var ret intressant, så på den vis synes jeg nu ikke den blot var en run of the mill film, det er rigtig at Hops historie måske er meget typisk for en Disney film, men synes netop den måde de håndterede den del med hendes opfattelse af tingene var ganske intressant, og kan bidrage til noget blandt børn omkring det med at diskriminer folk, Sku ikke hunden på håret, dækker over lidt af det, men for mig personlig så synes jeg den fortalte mere end blot den der "ikke alt er som du tror" :)

    Fuldstændig rigtigt - raceproblematik er bestemt, godt forklædt som dyr, en vigtig del af historien.

    Wayne22-11-19 09:49

  • ★★★★★★0

    FORHØRET

    Det er jo ret beset en serie produceret for Viaplay, som havde premiere i sidste uge. Men med 8 afsnit på hver 20 - 25 minutter, er det nemt at lade den køre - og så fungerer den som en spillefilm.

    Filmens benspænd er at man har valgt cremen af danske filmskuespillere (med få undtagelser) - og bortset fra hovedrollen (Ulrich Thomsen), har de fået stort set samme airtime.

    Det meste at filmen fungerer som en dialog mellem to skuespillere - Ulrik Thomsen vs. (Lars Ranthe, Clara Rosager, Katrine Greis-Rosenthal, Nikolaj Lie Kaas,Lars Mikkelsen,  David Dencik, Trine Dyrholm - samt Søren Malling i en mindre rolle). 

    Og det er virkelig en fornøjelse at opleve specielt Thomsen, Lie Kaas, Mikkelsen og Dyrholm - som vanen tro, ejer deres roller.

    Handlingen er mere - so so - men ikke uden et vist spændingsniveau. 

    Det hele er dog på et højere niveau, end det man ellers oplever fra danske serier - og ret overskueligt at overstå.

    Faktisk havde det ikke gjort noget, hvis der havde været tid til at forfølge og viderudvikle et par af de spændende karakterer.

    7/10 - 4/6

    Wayne22-11-19 10:49

  • ★★★★★★1

    Dejligt med dine velskrevne anmeldelser Wayne. Det er en fornøjelse. Jeg når ikke så ofte at kommentere, da det er lidt bøvlet at citere et udpluk på ens mobil og der ofte er flere lange anmeldelser. Men jeg læser med stor glæde. 

    T. Nielsen22-11-19 10:54

  • ★★★★★★1

    Dejligt med dine velskrevne anmeldelser Wayne. Det er en fornøjelse. Jeg når ikke så ofte at kommentere, da det er lidt bøvlet at citere et udpluk på ens mobil og der ofte er flere lange anmeldelser. Men jeg læser med stor glæde. 

    Herligt, at du læser med. 

    Enig, mobilen er ikke nem at arbejde med :-)

    Wayne22-11-19 10:58

  • ★★★★★0

    Notes From Melanie (2019)

    Filmanmelderen Chris Stuckmann - der til dagligt slår sine folder i Cleveland og på YouTube med sin efterhånden mere og mere populære kanal - havde siden han var en bette knægt altid haft en drøm om en skønne dag at blive filminstruktør.

    Så derfor besluttede han sig for sideløbende med sit arbejde som anmelder at tage diverse kurser på den lokale filmskole, samt at gå til en række foredrag om at lave film uafhængigt af de store studier i Hollywood m.m. I den forbindelse var et foredrag med indie-skuespilleren Mark Duplass en af de største motivationsfaktorer for, at Chris Stuckmann havde mod på at forfølge sine drømme.

    youtu.be/zSfXRYDRJfs

    youtu.be/u2y_Hlh0lSU

    youtu.be/TBWXbCkWYm8

    Dette resulterede efterfølgende i to kortfilm - "Auditorium 6" og "Notes From Melanie" - der fik flere rosende ord med på vejen efter, at de var blevet vist på diverse kortffilms-festivaler i USA. For nylig - og for at få så mange seere som muligt - valgte Chris Stuckmann så at lægge "Notes From Melanie" op på YouTube, så man kvit og frit selv kunne få syn for sagen.

    Under en halvtrist eftermiddag på kontoret - hvor den succesfulde og hårdtarbejdende manuskriptforfatter Joe (Mason Heidger) desperat forsøger at få sin nyeste og mere seriøse historie til at hænge sammen - dukker hans tidligere kæreste og kollega Melanie (Katelynn E. Newberry) op på Joes foranledning i håbet om, at hun med et par gode råd kan fremskynde processen, så manuskriptet kan nå at blive færdigt til den planlagte deadline.

    Joe der siden de to sidst hang ud sammen i  college har gjort det til sin levevej at skrive plat og overfladisk underholdning af den mildt sagt underlødige og kulørte slags har stadig hovedet fuld af vanvittige idéer, men bliver under sin sparring med Melanie -  der ikke er bleg for at sætte ham på plads - klar over, at hun er den helt rigtige dosis medicin der skal til, hvis han vil tages alvorligt som filmmager. Undervejs deres hyppige diskussioner finder Joe og Melanie sågar ud af at deres følelser for hinanden stadig er tilstede. Kan dette mon være begyndelsen på meget mere end blot et smukt venskab?

    Trods de sædvanlige små begynderfejl og ungdommelig kreativ kækhed tegner "Notes From Melanie" sig ganske lovende for Chris Stuckmanns forhåbninger om at gøre karriere i filmbranchen. For selvom filmen umiddelbart er et traditionelt og teateragtig kammerspil mellem to mennesker, har "Notes From Melanie" også flere andre ting på hjerte gemt blandt filmens herlige Asylum lignende spoofs og satiriske kindhest til branchens kapitalistiske faldgruber.

    For alt imens Joe og Melanie udveksler en dynamisk og ofte meget morsom ping-pong dialog, udvikler komedien sig også til at have et par fine pointer om profithungrende karriere vs kunstnerisk frihed, samt til at blive en nøjsom og underspillet romantisk film, hvor forelskelsen kurtiserende genopstår, som diskussionen tager til i intensitet.

    Rent filmteknisk har Chris Stuckmann gjort et fint stykke arbejde til trods for sine begrænsede erfaringer og benytter sig effektivt af en håndholdt kameraføring, som skaber en stemning af intensitet og spænding der puster liv i det ellers begrænsede kontor, som udgør filmens eneste kulisse.

    Og da følelserne mellem de to hovedroller tager til i styrke, sørger Stuckmann fornemt i at understrege dette ved brug af tættere og tættere close-ups. De starter med så at sige at være fanget i lokalets klaustrofobiske rum, mens man langsomt som seer selv bliver suget ind i deres romance. Det er godt tænkt og godt udført.

    I de bevidst kiksede og overdrevne Asylum-film spoofs over kendte klassikere som "Predator", "Mission Impossible" og "Jurassic Park" har Stuckmann fået assistance af sin gamle ven og ligeledes YouTube filmanmelder John Flickinger, der virkelig giver den gas som gakket C-films stjerne. Han må dog på flere måder stå i skyggen for de to hovedroller Mason Heidger og Katelynn E. Newberry, der begge har god kemi med hinanden og som gør det glimrende og udviser god timing ift deres replikker og skift i følelser selvom, at de stadig har en del at lære.

    7/10

    Hvis man skulle have fået lyst til at se "Notes From Melanie", kan det gøres helt gratis i nedenstående links, hvor man sågar også kan vælge at se filmen med et kommentarspor af Chris Stuckmann, hvis man vil vide mere om filmens tilblivelse og høre anekdoter fra filmsettet.

    youtu.be/ntNOTlcLAnM

    youtu.be/bEEf03MZHrc

    NightHawk24-11-19 17:51

  • ★★★★★★1

    Har lige set Dolomite. Var kongelig underholdt hele vejen igennem. Murphy kan satme stadig sit shit! Vidste faktisk ikke at den er baseret på en virkelig historie, så da gav da lidt mere, lige at læse op på ham på Wiki. Fed film! Fed musik!

    davenport24-11-19 22:24

  • ★★★★★0

    Har lige set Dolomite. Var kongelig underholdt hele vejen igennem. Murphy kan satme stadig sit shit! Vidste faktisk ikke at den er baseret på en virkelig historie, så da gav da lidt mere, lige at læse op på ham på Wiki. Fed film! Fed musik!

    Ja, den er helt genial den film. Og så er det egentligt fedt, at det er Netflix der har lavet den, så Eddie Murphy og Co bare har kunnet give den max gas med vulgær humor og sjofle kommentarer, hvilket jo også er et must for, at filmen har den helt rigtige stemning.

    Jeg synes både, at Eddie Murphy og Wesley Snipes spiller så godt, at de burde få både Golden Globes og Oscars. Sikke et comeback af de to gamle drenge. :) 

    NightHawk24-11-19 23:14

  • ★★★★★★0

    LONDON HAS FALLEN

    Underholdningen er i top, seriøsiteten er helt i bund.

    Fortsættelsen til Olympus has fallen fortsætter i helt samme spor. Vores helt er åbenbart, stort set, den eneste der kan overleve og stoppe et terroristabgreb i en af verdens mest sikrede byer, London.

    Nu er terror jo en af menneskehedens største frygt i disse år - og det spiller filmen dygtigt på. London er før blevet ramt, så tanken kan ikke helt afvises. Man må forvente at nogle af verdens bedste sikkerhedsfolk vil være til stede ved en statsmandsbegravelse, selv med kort tidsvarsel - og tilstedeværelsen af over 100 terrorister bevæbnede til tænderne, som med små midler indtager og styrer London totalt er godt nok meget søgt.

    Men med hovedet under armen er det altid en fornøjelse at se et utal af skurke blive ristet. Bare man husker at se den for det.

    For mig var filmen bedre end sin forgænger, som næsten blev for komisk i sine overdrivelser.

    5/10 - 3/6

    Wayne25-11-19 08:33

  • ★★★★★★0

    BETTY BLUE

    Personligt synes jeg den er bedre og mere modig, en nogen Trier film.

    Jeg så den første gang da den gik i biografen i slutfirserne - hvor jeg havde samme alder som Béatrice Dalle - og den gik rent ind. Den handler først og fremmest om kærlighed - dyb og inderlig kærlighed, jalousi og afhængighed, som fører til grænsen af sindsyge - og meget længere end det.

    Det er samtidigt et stærkt erotisk drama, hvor der absolut intet er overladt til fantasien. Filmen bæres af de to hovedpersoner Zorg og Betty - og især Betty (spillet absolut henrivende autentisk af Dalle). Det er et både komisk og let drama, som efterhånden transformeres til en mørk tragedie.

    Den var nomineret til både en Oscar, en Globe og en Bafta, for bedste udenlandske film - men de bornerte akademimedlemmer turde vist ikke vælge den. Selvom den efter min mening var det værd. En stor oplevelse, som man umuligt kan være uberørt af.

    8/10 - 5/6

    Wayne25-11-19 08:36

  • ★★★★★★1

    THE CABIN IN THE WOODS

    Hvis man gerne vil tørres totalt, så er The Cabin in the Woods den helt rigtige film at se.

    I starten ligener den en genrefilm man har set, lidt for mange gange - men allerede kort inde bliver man klar over at det slet ikke er tilfældet.

    Faktisk holdes man konstant i en arms afstand til det endelige plot, og det gjorde at jeg aldrig så den som en gyser - for man sidder længe med en fornemmelse af at den er ganske ufarlig.

    Om man kan lide konklusionen eller ikke, så undgår man ikke at føle at man er blevet snydt til slut.

    Stor ros til Drew Goddard og Josh Whedon for modet til at lave, noget andet.

    Største minus er at man alt for længe bare venter på at lyset bliver tændt, og en happy end.

    7/10 - 4/6

    Wayne25-11-19 08:41

  • ★★★★★★0

    JUNGLEBOGEN

    Kun på et punkt overgår denne udgave af Junglebogen, Disney's mesterværk fra 1967. Og det er på det visuelle.

    Ellers vinder tegnefilmen på alle andre parametre; Humor Sang Handling Fantasi Persongalleri Charme

    Det er tydeligt at se at Jon Favreau nærer stor kærlighed til det oprindelige ophav, men han rammer alligevel en langt mere dyster tone - trods enkelte gode momenter.

    Visuelt kan man ikke klage - og det trækker en middelpræstation en enkelt karakter op.

    6/10 - 4/6

    Wayne25-11-19 08:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen