Forfatteren bag Jack Reacher: Tom Cruise er for gammel til at lave actionfilm

"Han er for gammel til den slags," mener Lee Child. "Cruise er 57 år gammel, han bør se at komme videre."

Det er rigtigt, at Cruise nærmer sig de 60 år, men han er tydeligvis ikke parat til at droppe actiongenren. Næste år kan han opleves i "Top Gun: Maverick", og snart går Cruise i gang med optagelserne til den syvende og ottende "Mission: Impossible"-film – samtidigt.

Læs også: Tom Cruise droppet som Jack Reacher - havde ikke fysikken

Men Lee Child, som står bag de succesfulde bøger om den tidligere soldat Jack Reacher, som Cruise spillede i to filmatiseringer (senest i "Jack Reacher: Never Go Back"), føler altså, at Cruise bør skrue tempoet ned og fokusere på andre slags roller:

"Det lyder utrolig nedsættende, men jeg tror, det ville være godt for ham. Han er for gammel til den slags. Cruise er 57 år gammel, han bør se at komme videre og forvandle sig til en karakterskuespiller.

"Så ville han snildt kunne fortsætte i 20 år endnu. Han har talentet. Han er en herlig fyr, meget hensynsfuld og sjov."

Child er også glad for, at der bliver produceret en tv-serie baseret på hans Reacher-bøger, fordi han er enig med de mange fans, der var frustrerede over, at Cruise (som har en højde på 170 centimeter) åbenbart slet ikke ligner den høje, muskuløse mand, som Reacher beskrives som i romanerne:

"Jeg nød virkelig at arbejde sammen med Cruise. Han er en virkelig, virkelig sød fyr. Vi havde det sjovt. Men i sidste ende har læserne ret. Reachers højde er virkelig, virkelig vigtig. Det er en vigtig del af hans karakter."

Kommentarer

Forfatteren bag Jack Reacher: Tom Cruise er for gammel til at lave actionfilm

  • ★★★★0

    Selvom han altid bringer så meget energi i actionfilmene, så burde han helt sikkert lave noget mere karakterarbejde. 

    Babo28-11-19 16:38

  • ★★★★★0

    Han må siges stadig at være imponerende adræt. Men ja... jeg er sgu ærgerlig over, at jeg ikke har set "Magnolia Cruise" i mange, mange år.

    The Insider28-11-19 17:03

  • ★★★★5

    Jeg vil tillade mig at påstå, at Cruise med ikke mindst de sidste 3 MI film, Oblivion, Edge of Tomorrow og Jack Reacher - 1'eren - har atået for noget af det mest succesfuldt eksekverede action i nutidige film.

    Keanu Reeves er i øvrigt 55 og tilsammen giver de jo bare deres yngre efterfølgere røv.

    Keep going Cruise. Jeg har tilgivet dig Oprah.

    Og Bruce på 70 spiller stadig 4 timer, mens unge på 25 ikke kan holde til 2.

    Aldersfascisme ;)

    Bruce28-11-19 17:56

  • ★★★★★2

    @ Bruce -

    Helt enig.

    Og Sylvester Stallone har lige lavet en ny Rambo i en alder af 73, så Tom Cruise har stadig mange år tilbage som actionman. 

    NightHawk28-11-19 18:00

  • ★★★★2

    @ Bruce -

    Helt enig.

    Og Sylvester Stallone har lige lavet en ny Rambo i en alder af 73, så Tom Cruise har stadig mange år tilbage som actionman. 

    Liam Neeson var 56 da han lavede Taken, som kickstartede en actionkarriere. 

    Harrison, Arnold, Denzel.

    Bruce28-11-19 18:06

  • ★★★★1

    Clinten har både instrueret og spiller hovedrollen som narkosmugler i "The Mule" - i en alder af 89 år

    chandler7528-11-19 18:17

  • ★★★★★0

    Liam Neeson var 56 da han lavede Taken, som kickstartede en actionkarriere. 

    Harrison, Arnold, Denzel.

    Jep, der er mange gode eksempler, så Lee Childs bekymringer klinger temmelig hult. 

    NightHawk28-11-19 18:19

  • ★★★★★★1

    Jep, der er mange gode eksempler, så Lee Childs bekymringer klinger temmelig hult. 

    Nemmerlig og som man siger, skomager bliv ved din læst!

    T. Nielsen28-11-19 18:20

  • ★★★★★★3

    Jeg ved ikke om Cruise nødvendigvis er bedre end hans yngre kollegaer, men man kan ihvertfald ikke tage fra ham, at han dels har en starpower, som få andre har og dels stadig sparker røv i action.

    Det største problem med actionfilm i dag er nok, at tiden måske er løbet lidt fra at man kun er actionstjerne, som alle de gamle drenge var. Den der kommer tættest på den kategori og som er under 50, er The Rock. Så er der folk som Tom Hardy og Karl Urban, som nærmer sig kategorien, men som også laver noget der er lidt anderledes.

    Zero Cool28-11-19 18:21

  • ★★★★★0

    Clinten har både instrueret og spiller hovedrollen som narkosmugler i "The Mule" - i en alder af 89 år

    Det er nu også ret sejt gået. 

    Men jeg tvivler dog på, at vi ser ham i en ny "Dirty Harry" film. :) 

    NightHawk28-11-19 18:22

  • ★★★★★★2

    Det er nu også ret sejt gået. 

    Men jeg tvivler dog på, at vi ser ham i en ny "Dirty Harry" film. :) 

    Hvis vi gør, må Dirty være pga indholdet i bleen;)

    T. Nielsen28-11-19 18:35

  • ★★★★1

    Cruise laver det han kan lide og det er stunts for stort publikum. Men det kunne være fedt hvis han overraskede igen som f eks med rollen i Collateral.

    Babo28-11-19 19:09

  • 0

    Bruce på 70 spiller stadig 4 timer, mens unge på 25 ikke kan holde til 2.

    Aldersfascisme ;)

    Bruce hvem? Willis er "kun" 64, hvis det er ham du mener? :-)

    Ellers taler du om dig selv og i så fald, hvilke 4 timers actionfilm er du med i? :-D

    Nagash28-11-19 19:48

  • ★★★★★★0

    Jeg stemmer i - han skal bare lave 10 MI film mere. 

    Reacher kan han til gengæld sende på pension.

    Wayne28-11-19 19:58

  • ★★★★★★0

    Cruise laver det han kan lide og det er stunts for stort publikum. Men det kunne være fedt hvis han overraskede igen som f eks med rollen i Collateral.

    Ja enig.

    Wayne28-11-19 19:59

  • ★★★★★1

    For gammel til at spille actionhelt? Nej. Det fungerer. 

    For gammel til at spille Jack Reacher? Ja - og for meget alt mulig andet, så vidt jeg har forstået. 

    Lars!28-11-19 20:00

  • ★★★★0

    Bruce hvem? Willis er "kun" 64, hvis det er ham du mener? :-)

    Ellers taler du om dig selv og i så fald, hvilke 4 timers actionfilm er du med i? :-D

    Det er Bruce Springsteen, han taler om :)

    chandler7528-11-19 20:48

  • ★★★★★1

    Er Bruce Springsteen med i actionfilm?!? =)

    David Lund28-11-19 21:43

  • ★★★★1

    Nu har jeg læst en god bunke Jack Reacher bøger efterhånden, og hygget mig vældigt med dem. Men Lee Child er altså ikke enormt kvalificeret til at belære andre om dybt karaktérarbejde. De er glimrende underholdning når man sidder i en strandstol et sted, men han er næppe på vej imod en Nobel-pris for stor kunst :)

    gi-jones28-11-19 22:16

  • 0

    Det er Bruce Springsteen, han taler om :)

    Men han er jo ikke actionstjerne. Og 4 timers koncert er bestemt ikke for børn, men kender nu masser af musikere, der kan det også. Også unge :-)

    Nagash29-11-19 06:56

  • ★★★★2

    Men han er jo ikke actionstjerne. Og 4 timers koncert er bestemt ikke for børn, men kender nu masser af musikere, der kan det også. Også unge :-)

    Du var IKKE med på Roskilde 2012, var du?

    Og er selv Metal-hoved ;-P

    Gasivodo29-11-19 23:05

  • 0

    Du var IKKE med på Roskilde 2012, var du?

    Og er selv Metal-hoved ;-P

    Nope. Har aldrig været på Roskilde. Hvad tænker du på? 

    Nagash30-11-19 07:05

  • ★★★★★2

    Jeg kan huske, at en af Psyched Up Janis’ sidste koncerter (måske den sidste?) inden gendannelsen varede til den lyse morgen. Så noget lignende en 8 timers koncert eller noget i den dur.

    David Lund30-11-19 11:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen